Tag: kyllingefileter

Stærk kyllingesuppe med mangotern

Stærk kyllingesuppe med mangotern

Ha, så blev det weekend igen, og det blev søreme tid til at præsentere en stærk kyllingesuppe her på bloggen! Suppen kom i stand, da jeg havde en mango, der skulle spises her og nu, så jeg tog et hurtigt kig i min alt for 

Indisk-inspireret kyllingeret

Indisk-inspireret kyllingeret

I tirsdags fik jeg tryllet lidt hurtig mad på bordet. Retten var lidt en undskyldning for at få spist noget bananchutney, som jeg mente ville passe godt til karryretter, og det fik jeg heldigvis ret i. Indisk-inspireret kyllingeret 3 personer 400 g kyllingefilet lidt olie 

Kyllingefileter med basilikum og flødeost

Kyllingefileter med basilikum og flødeost

I søndags havde vi gæster om eftermiddagen, og vi fik hygget os med en omgang brætspil. Det betød også, at aftensmaden skulle være let og hurtig samt noget, der var let at gå til og fra. Ud fra de kriterier lavede jeg fyldte kyllingefileter i italian style med frisk pasta til og en græskinspireret salat. Nejnej, jeg trænger ikke til en ferie sydpå… overhovedet…

Kyllingefileter med basilikum og flødeost
6 personerkyllingefileter med fyld, kyllingefileter, kylling, flødeost, basilikum, skinke, hvidvin, fløde, rosmarin

6 kyllingefileter
1 pakke flødeost
1 håndfuld frisk basilikum
lidt salt
6 stykker lufttørret skinke
1-1½ dl hvidvin
2½ dl fløde
1 tsk rosmarin

Skær et dybt snit i kyllingefileterne, så der kommer en lomme i kødet. Hak basilikum godt og bland den i flødeosten sammen med lidt salt. Smør en god klat i hver kyllingelomme – men ikke for meget, da den stadig skal kunne lukkes. Vikl et stykke lufttørret skinke omkring hver kyllingefilet og sæt det evt. fast med en tandstik eller to. Læg kyllingefileterne i et fad og overhæld dem med hvidvin og fløde. Drys lidt rosmarin over og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i omkring en halv time.

Græskinspireret salat

– blandet salat
– hakkede oliven
– blød feta
– peberfrugt i tern
– avokado i tern
– hakkede rødløg
– god olivenolie
– citronsaft

Note: Retten er ret hurtig og let at lave. I princippet kan du lave kyllingefileterne klar lidt tidligere på dagen og have dem stående overdækket i køleskabet, så du blot skal lægge dem i fad og tilføje væde og krydderi, inden de steger. Og så smagte det tilmed ganske godt.