September: Majs og græskar

September: Majs og græskar

I september vil jeg eksperimentere med to af månedens bedste råvarer – nemlig majs og græskar. Da jeg havde mexicansk benspænd for to år siden, opdagede jeg, hvor fantastiske majs man kan få på denne årstid. Supersaftige og søde – og i øvrigt perfekte til mexicansk mad. Majs er en herlig grøntsag, som kan indgå i et hav af retter. Jeg har dog en tendens til blot at koge dem og så spise dem med lidt smør og salt, så jeg tror helt bestemt, at der er mange flere lækre majsretter, jeg endnu har til gode.

Græskar er en af mine favorit-råvarer, så lige så snart efteråret banker på døren, sørger jeg for at købe masser af græskar. Jeg ved godt, at man ofte kan købe hokkaido græskar i løbet af vinteren, men det er her om efteråret, de er bedst. Græskar findes jo mange forskellige udgaver, så her er endnu flere muligheder for at eksperimentere, for græskar gør sig også rigtig godt i desserter.

Her kan du finde inspiration i tidligere græskar- og majsretter, jeg har blogget om:

Majs
Escquites – mexicansk majssalat
Majssuppe
Krydrede majskolber
Majsboller
Majsstuvning med grøntsager
Majspandekager

Græskar
Græskarpandekager
Risotto med hokkaido græskar
Pasta med græskar- og persillesauce
Græskar- og gulerodssuppe
Græskar-kartoffelsuppe
Græskar-gnocchi
Svinekæber med græskarcreme
Kartoffelmos med græskar
Syltet butternut squash
Syltede græskar med vanilje og kanel
Græskarboller med sorte sesamfrø
Langtidshævede græskarboller
Græskarkage med kanel, valnødder og kakaoglasur
Saftig græskarkage
Græskar-æblekage
Græskartærte med kanel

Har du en favoritret med majs eller græskar, som du kan anbefale?



4 thoughts on “September: Majs og græskar”

  • Jeg har opskriften på en meget dejlig vegetarret – majsgryde med tomater. Den stammer fra bøgerne “Sådan spiser vi på Gerlev”, (Gerlev Idrætshøjskole).
    8 friske, flåede alm. tomater eller 1 dåse tomater, gerne cherrytomater
    1 løg, hakket
    2 fed hvidløg, hakket
    1 ds. majs uden væde, eller tilsvarende friske majs
    olie
    1 dl fløde eller bouillon
    1 tsk gurkemeje
    1/2 tsk stødt spidskommen
    1/2 tsk stødt koriander
    lidt chilipulver
    salt og peber
    hakket persille, tilsættes til sidst – glem endelig ikke persillen!
    Retten koger 5 min., eller til evt. friske majs er møre.
    Her i huset serveres den med kartofler, og kødspisere får også frikadeller eller koteletter – så er alle glade! Den er så god, at gæsterne vil have opskriften med hjem!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *