Risalamandetærte
Som jeg nævnte i går, så lavede jeg to kager som afslutning på julefrokosten. Den ene var en krydderjulekage med kaneltrøffel, og den anden var denne risalamandetærte. Jeg syntes ikke, at gæsterne skulle snydes for risalamande, selvom jeg ikke ville lave den traditionelle, så jeg lavede dette lille eksperiment.
Jeg valgte at bruge Selleberg kirsebærsauce, men jeg havde desværre glemt, at den ikke er nær så sød som mange af de andre kirsebærsaucer, der er i handlen, og derfor kunne selve risalamanden godt have tålt at være en smule sødere. Jeg har derfor tilføjet flormelis i opskriften, selvom jeg ikke selv brugte det.
Risalamandetærte
12-14 personer
Sød tærtebund
risengrød lavet på 1½ dl ris – se tip til kogning af risengrød
2 tsk vaniljesukker
3½-4 dl fløde – pisket til blød flødeskum
flormelis
1 glas god kirsebærsauce – gerne fra Selleberg
Rul tærtedejen tyndt ud ud og læg den i et 28 cm stort ildfast tærtefad. Prik dejen flere gange med en gaffel og bag tærten (se opskriften, jeg har linket til). Lad tærtedejen køle af. Tilbered imens risengrøden og lad den køle helt af, inden du vender vaniljesukker og flødeskum i risengrøden. Smag til med flormelis, hvis du bruger en kirsebærsauce, der ikke er så sød. Dryp eventuelt tærtebunden med lidt kirsebærvin, inden du fordeler risalamanden ud over. Lad gerne din risalamandetærte trække i køleskabet nogle timer, inden den serveres. Fordel kirsebærsaucen ud over din risalamandetærte lige inden servering.
OBS – gem evt. en hel smuttet mandel i i din risalamandetærte, hvis der er mandelgave…
Den ser fantastisk ud, og det lyder vel nok lækkert!
Det er nemlig en sjov måde at servere det på! Men pas på – tærten mætter temmelig meget 😀
Ej en skæg kombination! Det kunne jeg bestemt godt finde på at lave. Elsker Sellebergs kirsebærsauce til risalamande.. det er et af højdepunkterne juleaften haha!
Den er også god! Mmm… kirsebær… 🙂
Ja, den ser virkelig lækker ud – et super alternativ til den klassiske version 🙂
Taark! Jeg kunne ikke nære mig – elsker den traditionelle risalamande men synes godt, den må fortolkes lidt 😉
Uha den ser god ud! Ligesom jeg havde forestillet mig. Den må jeg lave.
God fornøjelse! Og husk at smage risalamanden til, hvis du gerne vil have den en tand sødere 🙂
Ej sikke en sjov og fin idé. Jeg er pjattet med Ris a la mande og har slet ikke fået en eneste portion i år. Måske skal jeg kickstarte sæsonen med din kageversion?
Glad december!
Det er i hvert fald en sjov måde, at servere dessert på – og så kan du altid tilpasse den, så den passer til din egen smag (om det skal være sød kirsebærsauce og/eller kraftig kirsebærsauce, mild eller meget ‘vaniljet’ risalamande osv.)
Donnerwetter – den opskrift skal bruges til juleaften – en skøn måde at servere en anderledes risalamande på. Tak
Charlotte
God fornøjelse – og husk at gemme en mandel i tærten 😉
Kære Piske
Hvor er du altså kreativ (det har jeg nu altid vidst). Jeg ved ikke, om jeg selv turde pille ved lige netop den juletraditioner, men thumbs up for idéen.
Kh Nadia
Taaak! *rødme* 🙂
Nøj, det gad jeg gerne smage – jeg elsker simpelthen risalamandel!
– Anne
Det er også en dessert, jeg glæder mig til hvert år 🙂
Det er en skæg idé. En veninde og jeg har snakket om, at man kunne lave risalamande om til en cheesecake!? Måske du liiiige skulle springe ud i det 😉
Det overvejede jeg først, men da risalamande er rigelig tung i forvejen, så holdt jeg mig til en mere traditionel udgave 🙂