Recent Posts

Chokoladepinde til varm chokolade

Chokoladepinde til varm chokolade

Chokoladepinde til varm chokolade er meget lette at lave og helt perfekte som værtindegave på denne årstid. Så dem har jeg naturligvis lavet i forbindelse med månedens benspænd. Det er vigtigt at bruge en god chokolade til disse chokoladepinde, da smagen vil være ret tydelig 

Gingersnaps trøfler

Gingersnaps trøfler

Jeg fik lyst til at lave gingersnaps trøfler, da jeg opdagede, at jeg havde lidt hvid chokolade på lager. I går bagte jeg nemlig en god portion gingersnaps, så jeg kunne snildt tage nogle stykker fra til at eksperimentere med. Trøfler er i øvrigt en 

Gingersnaps

Gingersnaps

Jeg har bagt gingersnaps i anledning af månedens værtindegave-benspænd. Jeg tror, at sådan en pose med julesmåkager vil vække lykke hos mange, og så er gingersnaps ikke en småkage, man støder på så tit herhjemme.

Man kommer let til at tænke på gingerbread men på grund af ingefæren, men gingersnaps er mere sprøde og luftige, og så kræver de ikke en kageudstikker. De skulle efter sigende stamme fra det tyske middelalderkøkken og rejste senere til USA, hvor de dukkede op i starten af 1800-tallet.

Jeg skelede til en opskrift fra Ahead of Thyme men skruede ekstra op for krydderierne, for jeg elsker at der er masser af smag i mad.

Gingersnaps

35-40 stk.

3½ dl hvedemel
2 tsk bagepulver
2 tsk kanel
2 tsk stødt ingefær
½ tsk muskatnød
½ tsk salt
200 g blødt smør
2 dl rørsukker
½ dl mørk sirup
1 æg

Derudover:
½-1 dl rørsukker

Rør hvedemelet sammen med krydderier og bagepulver i en skål. Tag en anden skål og pisk det bløde smør med sukkeret, inden det bliver let og cremet. Pisk dernæst æg og sirup i, inden du rører melblandingen i. Lad dejen hvile et par minutter, inden du ruller dem til kugler (du skal bruge en teskefuld dej til hver). Rul kuglerne i sukker og sæt dem med god afstand på en bageplade. Jeg ville være på den sikre side, så jeg satte kun 9, men du kan muligvis godt få plads til 12, uden at de flyder sammen.

Bag dine gingersnaps ved 175 grader i 12-15 minutter, indtil de er gyldne og har en mørkebrun kant.

Lad dem køle helt af, inden du spiser dem – eller putter dem i en lufttæt kagedåse. De kan sagtens holde sig en uges tid, hvis du da kan holde fingrene fra dem …

Note: Selvom jeg skruede op for krydderierne, så har denne udgave af gingersnaps stadig en rimelig mild smag. Man kan godt fornemme ingefæren, og der er faktisk også et lille touch af muskatnød.

gingersnaps, julesmåkage,
December: Værtindegaver /værtsgaver

December: Værtindegaver /værtsgaver

December er ofte en travl måned med mange sociale aktiviteter, og der kan man godt få brug for værtindegaver /værtsgaver. Så – det er naturligvis månedens benspænd! Men hvad tænker jeg egentlig på, når jeg nævner værtindegaver? Jeg har ofte taget hjemmelavet konfekt, nybagte småkager 

Japansk karryret

Japansk karryret

Her er en simpel japansk karryret, som samtidig markerer afslutningen på november måneds japanske benspænd. Men bare rolig – hvis du gerne vil se flere japanske retter, så kan jeg afsløre, at der nok dukker en eller to op på bloggen i løbet af december. 

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux – japansk karryterning

Curry roux er en japansk karryterning, som man typisk bruger i de enkle karryretter, som flere fastfoodkæder serverer i Japan. Karryterningerne kan naturligvis også købes her i Danmark, men jeg ville selvfølgelig prøve selv at lave dem i anledning af mit japanske benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Chopstick Chronicles men skruede lidt op for smagen. Jeg syntes dog ikke, at det helt var nok, så jeg har tilføjet endnu mere i denne udgave.

Curry roux – japansk karryterning

18 stk.

2 tsk karry
1½ tsk gurkemeje
1½ tsk spidskommen
1 tsk kanel
1½ tsk muskatnød
1½ tsk løgpulver
½ tsk nelliker
½ tsk ingefær
1 tsk knust sort peber
1½ tsk knust chili eller cayennepeber
2 dl hvedemel
120 g smør
3 spsk honning

Rør krydderierne sammen og spred dem på en tør pande. Varm den op til mediumvarme og rist krydderierne i 4-5 minutter. Husk at røre i dem med jævne mellemrum. Hæld derefter krydderierne over på en tallerken og smelt smørret på panden. Tilsæt honningen og lad den smelte i smørret. Rør det godt sammen og rør så melet i. Lad det simre i 12-15 minutter under omrøring. Massen kan godt skille undervejs men samler sig igen. Vend krydderierne i, indtil de er fordelt jævnt i massen.

Tag et lille fad (jeg brugte et på 8×18 cm) og læg et stykke husholdningsfilm i, så det dækker hele indersiden af fadet. Fordel den lune karrymasse i fadet og dæk overfladen med husholdningsfilm. Stil det i køleskabet til næste dag.

Nu kan du skære curry roux ud i terninger, som du kan bruge i madlavningen.

Note: Det kan måske virke lidt omstændigt selv at lave curry roux, men så har man til gengæld til flere retter den kommende tid. De er lette at opbevare i en lille plastboks i køleskabet, hvor de kan holde sig i et par uger. Du kan også fryse dem ned, og så kan de holde sig et par måneder.

Welsh cakes

Welsh cakes

Jeg er begyndt på julebagningen, og første projekt er welsh cakes! Ok, jeg bagte godt nok brunkager for et par dage siden, men igen i vil jeg også prøve juleopskrifter fra udlandet. Og jeg er så heldig at have en kollega, der kommer fra Wales, 

Shokupan – luftigt japansk brød

Shokupan – luftigt japansk brød

Nu er jeg endelig nået til shokupan – et luftigt japansk brød lavet på mælk. Jeg havde egentlig tænkt mig at bage det under mit brød-benspænd, men nåede det ikke. Og så har jeg ellers bare ventet på en god lejlighed i denne måned, hvor 

Kani salad – japansk krabbesalat

Kani salad – japansk krabbesalat

Jeg havde ikke hørt om kani salad, før jeg researchede til månedens japanske benspænd. Og det er jeg ret sikker på, for det er ikke en ret, man lige glemmer!

Kani salad er en krabbesalat – lavet på imiteret krabbe – der også indeholder frisk agurk … og mango! De tre ingredienser havde jeg ikke lige forventet at se sammen, det må jeg indrømme. Salaten bliver vendt i en krydret mayonnaisedressing, og tanken skulle være, at salaten skulle minde om California rolls.

Nu er månedens benspænd jo blandt andet for, at jeg får udfordret mig selv – ikke kun i forhold til teknikker men også med smag. Og selvom jeg opfatter mig selv som ret tolerant og nysgerrig, når det gælder sammensætning af råvarer, så var jeg lidt tøvende over for denne ret. Men nu skulle jeg jo bruge resten af den imiteret krabbe, som jeg havde til overs fra krabbe-kroketterne, så i gang i køkkenet!

Jeg endte med at tage udgangspunkt i en opskrift fra Cooking with Ayeh, men justerede på flere af målene. Jeg udelod desuden avokado og pankorasp som pynt.

Kani salad

2 personer

125 g imiteret krabbe
½ frisk agurk
½ moden mango (OBS ikke så moden, at den smager af mørk rom)

Dressing:
1½ spsk kewpie mayonnaise (japansk mayo, der er lidt sødere)
1 tsk soyasauce
1 tsk risvinseddike
½ tsk stærk chilisauce
evt. lidt salt

Pynt:
Nigellafrø

Skær krabbekødet i tynde strimler – lidt a la tændstikker. Gør det samme med agurk og mango og vend alle tre dele i en skål. Rør ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt. Rør dressingen i salaten og pynt den med nigellafrø.

Servér din kani salad som den er – eventuelt med lidt brød til.

Note: Ok, kani salad smager faktisk ret godt. Jeg var noget skeptisk inden, men jeg kunne godt lide, at chilien dæmpede den søde smag fra mango og mayonnaise. Det er stadig en lidt speciel servering, men den kan være sjov at sætte på bordet som en del af en buffet.

Krabbe-kroketter

Krabbe-kroketter

Det japanske køkken har ry for at være ret sundt, men der findes undtagelser såsom disse krabbe-kroketter. En ting, der overraskede mig, da jeg var i Japan for en del år siden, var at det ikke er ualmindeligt at støde på friterede retter. Det er