Recent Posts

Grønkålssuppe med æbler, spelt og bacon

Grønkålssuppe med æbler, spelt og bacon

Denne grønkålssuppe er lavet på vinterens sidste rester, for lad os se det i øjnene – foråret er over os, og snart skal vi nyde danske asparges og andet godt! Min grønkålssuppe er lavet på de sidste blade fra grønkålsstokken, et par af de sidste …

Hjemmelavet sauerkraut

Hjemmelavet sauerkraut

Da jeg besluttede mig for at køre et fermenterings-benspænd, var sauerkraut (også kaldet surkål) en af de retter, jeg var sikker på, at jeg ville eksperimentere med. Sauerkraut er ret simpelt at lave, men der er en del ventetid. Hvor megen ventetid er der dog …

Maltrugbrød – rester fra ølbrygningen

Maltrugbrød – rester fra ølbrygningen

Dette maltrugbrød er lavet på rester fra ølbrygningen, som jeg fortalte om tidligere på ugen. Der er jo ingen grund til at smide gode sager ud, der kan indgå i et saftigt rugbrød, så brygger du selv øl – eller kender du nogen, der gør – så brug maltresterne til at bage et godt, solidt maltrugbrød.

Maltrugbrød

1 stort rugbrød

4 dl kogt malt
3 dl mørk, kraftig porter
25 g gær
5 dl lunkent vand
2 spsk mørk sirup
1 dl rapsolie
6 dl rugmel
2 spsk salt
2 dl havregryn
3 dl solsikkekerner
8½-9 dl hvedemel

OBS – det bliver en ret fast dej, så brug eventuelt en røremaskine!

Hæld vand og porter i en stor skål og rør gæren ud i det. Rør derefter den kogte malt i sammen med sirup, rapsolie og salt. Tilsæt dernæst salt, havregryn og solsikkekerner og rør til sidst rugmelet og hvedemelet i. Fordel dejen i en stor rugbrødsform og lad den efterhæve ½-1 time med et fugtigt klæde over. Stik den stumpe ende af en træpind ned i rugbrødet flere steder – det gør det lettere for den varme luft at komme ud af brødet under bagningen.

Bag dit maltrugbrød i midten af ovnen ved 180 grader i ca. 2 timer. Du kan tjekke, om rugbrødet er færdigt, ved at trykke let på det. Virker det fast, stikker du et tyndt stegetermometer ind i brødet. Når det har en kernetemperatur på 97-98 grader, er dit maltrugbrød færdigt.

Note: Virkelig saftigt og mildt maltrugbrød. Jeg overvejer at tilsætte lidt brændt maltmel til næste gang, jeg bager sådan et brød, for jeg er ret pjattet med mørke rugbrød.

Ølbrygning: Besøg hos brygmesteren

Ølbrygning: Besøg hos brygmesteren

Jeg skrev forleden, at gemalen og jeg snart skal i gang med at brygge øl. Det kan man selvfølgelig læse mange gode bøger om, men det er nu også meget rart at prøve noget for første gang sammen med folk, der ved væsentlig mere om …

Surdej uden gær

Surdej uden gær

Jeg har gået og puslet med en række benspænds-projekter de seneste uger, og et af dem er surdej uden gær. Normalt laver jeg surdej på kærnemælk, en lille smule gær samt rugmel, men jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt læste et indlæg hos …

Alabama Slammer

Alabama Slammer

Det snigende forårsvejr blev fejret den anden dag med en Alabama Slammer. Det er en smuk og sød drink, som helt sikkert vil klæde enhver sommerfest, men du kan naturligvis drikke den året rundt.

Det er lidt forskelligt, om folk putter grenadine i eller ej, men jeg valgte at gøre det, da det giver drinken en virkelig flot pangfarve. Det betyder dog også, at jeg har brugt lidt mindre Southern Comfort i min Alabama Slammer for ikke at gøre den for sød. Hvis den bliver lidt for sød, kan du altid hælde lidt mere appelsinjuice i og/eller tilføje lidt citronsaft.

Alabama Slammer

1 drink

3 cl Southern Comfort
2 cl Amaretto
2 cl gin
2-3 cl grenadine
appelsinjuice
isterninger
en skive citron eller appelsin

Hæld alkoholen, grenadine og appelsinjuice i et højt glas, så det er trefjerdedele fyldt. Rør lidt rundt med en ske og fyld så isterninger i glasset. Pynt din Alabama Slammer med en citron- eller appelsinskive.

Note: Det er som sagt en sød og sommerlig drink. Er du bange for, om drinken bliver for sød til din smag, kan du eventuelt udelade grenadinen i første omgang.

Jagger – burgerbar

Jagger – burgerbar

Tidligere på ugen lokkede jeg HomeMadeHeaven med på burgerbar – nærmere bestemt Jagger i den fileal, der ligger i Istedgade i København. Jeg har hørt ret blandet om Jagger, så jeg har tøvet med at besøge stedet, men nu skulle det som sagt være. Jagger …

Saftig toscakage

Saftig toscakage

Denne toscakage kom med under armen, da vi besøgte et vennepar sidste weekend. Det er efterhånden meeeeget lang tid siden, jeg sidst har fået toscakage, så det var et glædeligt gensyn med den italienske nøddekage. Jeg faldt over en opskrift på toscakage i opskriftbogen ‘Desserter’ …

Krydret koreansk svinekødsret

Krydret koreansk svinekødsret

Da jeg lavede kimchi for nylig, fandt jeg også på en koreansk svinekødsret, vi kunne spise til. Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift men skelede dog til ingredienserne i en koreansk marinade, som jeg så hos Crazy Korean Cooking.

Krydret koreansk svinekødsret

2 personer

350-400 g svinebryst i skiver

Marinade:
1 dl finthakket løg
1 tsk stærk chili
1 spsk sesamfrø
2-3 spsk sesamolie + ekstra
3 spsk ketchup
2 spsk soya
1 tsk finthakket frisk ingefær
salt og peber

Hæld sesamolien på en pande og svits løg, chili og sesamfrø i det ved mediumvarme, indtil løgene er bløde. Tilsæt ketchup, soya og ingefær og rør godt rundt. Lad det simre et par minutter – tilsæt gerne lidt mere sesamolie for at gøre marinaden mere lind – og giv det så et skud salt og peber. Smør svinebryst-skiverne med marinaden og lad det trække mindst en time og gerne længere i køleskabet.

Læg svinekødet på en rist (med et fad under) og steg det i ovnen ved 200 grader i 30-40 minutter. En koreansk svinekødsret skal naturligvis serveres sammen med hjemmelavet kimchi.

Note: Jeg havde valgt at lave en ret krydret udgave, og den gav da også varmen. Hvis du er lidt mere forsigtig, så brug eventuelt kun ½ tsk stærk chili. Kimchien passede godt sammen med det stærke svinekød, hvor det syrligt-salte kål gav et godt modspil til det stærke og sødmefulde svinekød.

Labneh – drænet yoghurtost

Labneh – drænet yoghurtost

Nu er det ingen hemmelighed, at jeg elsker ost, så selvfølgelig skulle jeg prøve at lave labneh den anden dag. Labneh er en drænet yoghurtost, der stammer fra Mellemøsten. Den er så let at lave, at jeg dårligt ved, om jeg vil kalde nedenstående en …