Recent Posts

Lammekødboller med gulerødder og kartofler

Lammekødboller med gulerødder og kartofler

I min jagt på lækre iranske retter faldt jeg over koufteh ghelgheli – en flot gul-orange ret med lammekødboller, gulerødder og kartofler i en krydret og letsyrlig sauce. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Saveur, men brugt lidt mindre salt og peber og skruede …

Bramble – gin og brombærdrink

Bramble – gin og brombærdrink

Bramble er en oplagt drink at servere her i den lune sensommer, hvor temperaturen stadig er over 20 grader, og hvor brombærbuskene nu strutter af bær. Det er nemlig en drink, der består af gin, brombærlikør, citronsaft og sukkersirup, og så pyntes den naturligvis med …

BASH Burger & Grill

BASH Burger & Grill, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde

BASH Burger & Grill er en rimelig ny burgerrestaurant i Roskilde. Den ligger på Ro’s Torv, og det er jo genialt, når man kommer fra træning og gerne vil have noget hurtigt at spise, inden man skal i biografen (og se ’Once Upon a Time in Hollywood’). Så det gjorde jeg tidligere i denne uge.

Som navnet antyder, så har BASH Burger & Grill naturligvis burgere på menukortet, men du kan også få diverse grillretter – blandt andet en kyllingeret med coleslaw, som jeg var lidt fristet af. Jeg havde dog bestemt mig for, at det var tid til en burger, og her var udvalget så varieret, at det var svært at vælge. Jeg endte dog med en Crispy Kicking Chicken, som bestod af paneret kyllingebryst, coleslaw, tomater, pickles, salat og honning-sennepsdressing. Gemalen fik en Philly Style med steak, coleslaw, salat, cajun relish, løg, ostesauce og frysauce dressing.

Begge burgere var dejlig saftige. Mit kyllingestykke var dog lige lovlig kraftigt paneret – det havde klædt kødet at få et minut mindre stegetid. Og så savnede jeg lidt mere grønt i burgeren, både i forhold til det visuelle udtryk samt for at give lidt mere sprødhed og friskhed i smagen. Men generelt en rigtig fin burger med udmærkede fritter til. Gemalens burger var pænt syndig og lækker – og ret snasket!

Burgerne ligger på mellem 110 og 145 kr, men så indgår der også pommes frites og dip i prisen. Det synes jeg er ganske rimeligt i forhold til, hvad man får – det er ikke billigt, men det er heller ikke så dyrt som visse af de københavnske burgerbarer, hvor prisen er skudt i vejret de senere år.

BASH Burger & Grill er et udmærket sted at få sulten stillet inden biografturen, så jeg regner bestemt med at kigge forbi der igen på et tidspunkt for at prøve flere af deres burgers (og måske en af grillretterne).

Fire stjerner med pil op herfra.

Rejer i spinat og tamarindsauce

Rejer i spinat og tamarindsauce

Da jeg så denne ret med rejer i spinat og tamarindsauce, vidste jeg, at den ville ikke bare passe perfekt ind i mit persiske benspænd – den ville også smage sindssygt godt! Udfordringen har så været at have alle ingredienser i hus, for først manglede …

Hjemmelavet stikkelsbærkompot

Hjemmelavet stikkelsbærkompot

Der bliver syltet meget hjemme hos os, for haven bugner af bær og frugter. For nylig plukkede jeg de sidste stikkelsbær, og de blev brugt i en stikkelsbærkompot, som både kan bruges som tilbehør til ostebordet men også som en syrligsødt indslag til dyrestegen. Stikkelsbærkompot …

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

Da vi var på sommerferie i det franske, forsøgte jeg at lave en iransk nudelsuppe. Jeg var dog noget udfordret af, at der var flere ingredienser, der var svære at skaffe, ligesom jeg ikke var så tilfreds med den opskrift, jeg tog udgangspunkt i. Vel hjemme fra ferie forsøgte jeg mig igen med den famøse nudelsuppe, og denne gang blev resultatet langt bedre. I denne ombæring tog jeg udgangspunkt i en opskrift fra Goodfood. Jeg kunne dog ikke finde dild i supermarkedet den dag, så det måtte jeg udelade. Derudover skruede jeg op og ned for mængden af de øvrige ingredienser i forhold til, hvad jeg fandt passende.

Ash reshteh – iransk nudelsuppe

2-3 personer

½ dl kikærter
1 dl røde bønner
½ dl grønne linser
250 g frisk spinat
100 g bredbladet persille
1 bundt koriander
1 spsk friske mynteblade
½ tsk gurkemeje
½ l grøntsagsbouillon
1 dl græsk yoghurt
50 g tykke ramennudler
Salt og peber

Læg kikærter og bønner i blød dagen før, at du skal bruge dem. På selve dagen hælder du vandet fra kikærter og bønner, skyller dem og hælder dem i en gryde med vand. Lad dem koge ved lav varme i en halv times tid. Sørg for, at der kun lige er vand til at dække kikærter og bønner, inden du tilsætter grønne linser, grøntsagsbouillon, friske krydderurter samt gurkemeje. Lad det simre i yderligere tyve minutter uden låg, eller indtil de grønne linser er møre. Tilsæt nudler og lad det simre i nogle minutter og rør så yoghurt i. Smag til med salt og peber.

Note: En dejlig grøn og velsmagende iransk nudelsuppe, som mætter godt på grund af de mange bønner og linser. Du kan sagtens bruge endnu flere krydderurter i forhold til den mængde, jeg brugte.

Kuku med blomkål

Kuku med blomkål

I sidste måned lavede jeg den iranske æggekage kuku på spinat, men da jeg så en udgave med blomkål hos SBS, så måtte jeg selvfølgelig prøve det. Jeg justerede på en række af målene og skruede op for krydderierne, og så serverede jeg denne kuku …

Restaurant The Vietnamese

Lige inden sommerferien var gemalen og jeg forbi The Vietnamese, som jeg har haft et godt øje til gennem længere tid. Jeg har heldigvis en ret bred og nysgerrig smag i forhold til mad, men skulle jeg udpege mine yndlingskøkkener, så ville det være det …

Syltede auberginer

Syltede auberginer

Syltede auberginer fra det iranske køkken – jamen det kan jeg jo ikke stå for! Ikke alene passer det godt ind i det iranske benspænd; jeg elsker også auberginer og spiser dem ofte her om sommeren.

Jeg så en opskrift på syltede auberginer hos SBC, som jeg tog udgangspunkt i. Jeg skruede dog vanen tro op for krydderierne og udskiftede et par ingredienser med nogle, der mindede om de oprindelige.

Syltede auberginer

1 mellemstor aubergine
125 ml hvidvinseddike
100 ml æblecidereddike
2 fed hvidløg
2 små chilier
1½ tsk spidskommen
1½ tsk gurkemeje
1½ tsk stødt koriander
½ l vand
50 g honning
50 g mørk farin

Skær auberginen i tern på ca. 2×2 cm. Hæld dem i en gryde sammen med de øvrige ingredienser og varm det op, så det koger. Skru lidt ned og lad det simre i 10-12 minutter, indtil aubergineternene bliver bløde. Hæld aubergineternene i et skoldet sylteglas sammen med nok væde til, at auberginen er dækket.

Lad de syltede auberginer køle af og stil glasset i køleskabet i mindst et døgn. Når du serverer dem, så vend dem i en blanding af lidt finthakket mynte, bredbladet persille og frisk koriander samt salt og olivenolie.

August: Mere iransk mad

August: Mere iransk mad

Ja, jeg kan ikke nære mig – juli-benspændet med iransk mad fortsætter i august! Ligesom sidste år, hvor jeg lavede tyrkisk mad i både juli og august, så har jeg valgt at forlænge benspændet, for der er så mange retter, jeg gerne vil have afprøvet …