Blogfødselsdag
Hip hurra – så har bloggen fødselsdag igen! For 12 år siden (gisp!) besluttede jeg mig for at oprette en madblog. Mest af alt for at huske mig selv på at prøve et par nye opskrifter om ugen. Det udviklede sig, og i 2010 indførte jeg månedens benspænd. Det betyder, at jeg siden da har prøvet tusindvis af retter fra alverdens køkkener, som jeg aldrig havde opdaget, hvis jeg ikke havde valgt at oprette en madblog – og indføre benspænd.
Det har du forhåbentlig også fået glæde af, for de fleste opskrifter ligger her stadig. Enkelte er dog slettet i forbindelse med servernedbruddet og den efterfølgende genopload af fotos (som stadig er i gang).
Vind en god madoplevelse
Der plejer at være en del restaurantanmeldelser her på bloggen, men det har der ikke været længe nu – af åbenlyse årsager. Jeg forventer dog, at det bliver muligt igen i løbet af de kommende måneder, og da restaurantbranchen er blandt dem, der er hårdest ramt af nedlukningen, så har jeg besluttet mig for at støtte dem gennem en lille konkurrence her på bloggen.
KONKURRENCEN ER AFSLUTTET.
Mie blev den heldige vinder – jeg kontakter dig direkte.
Stort tillykke med din blogs 12-års fødselsdag! Det var en rigtig god idé, du fik dengang 🙂 Glæder mig til de næste 12 og en masse inspiration!
Den restaurant mine venner og jeg besøger oftest er helt sikkert Restaurant Seoul i Vanløse. Det er koreansk barbeque, hvor man sidder og steger sit kød ved bordet og hapser små tilbehørsretter til. Så hyggeligt og lækkert. Jeg vil gerne vinde til København.
Tillykke med blogfødselsdagen; 12 år er en hæderlig alder for en blog. Jeg glemte min igen-igen dette år (den fyldte 9) Jeg elsker det frø-billede, du har som fødselsdagsbillede her!
Kæmpe tillykke, søde Piske! Det er altid en fornøjelse at kigge med, og er altid imponeret over, hvordan du gang på gang fornyer dig i køkkenet 😍🙌🏻.
Og sikke en dejlig konkurrence 💗. Jeg er virkelig glad for at være på Pingvin her i Aalborg, måske fordi det er min kæreste og jeg’s go-to restaurant, når vi bare rigtig skal forkæles – og så er det hverken for fint eller for banalt. Bare lækkert mad, opmærksom betjening, uformel tone og samtidig lidt luksus i form af de virkelig gode råvarer. Vi herhjemme er suckers for tapas, som er hvad menuen hos Pingvin byder på, og med lidt snacks til forret, en XL platte, en deledessert og lidt blandet vin, går man aldrig galt i byen.
Jeg er særligt glad for at menuen altid veksler, og at man altid finder nye spændende retter, hvis der går et par måneder mellem besøgene, samtidig med at de har holdt fast i nogle klassikere på kortet gennem årene. Husker stadig de portvinssyltede rødbeder med fetacreme jeg fik på første besøg for mange år side , og rejerne i romesco med ristede mandler, jeg nåede at spise to gange, før de fløj fra reden💗.
Vil elske at vinde til Århus, da vi ofte ligger vejen forbi der, og stadig har en lang “must try” liste til den by og er åbne for hvad som helst de ku’ byde på 👑.
– A
Tillykke med de 12 år. Jeg har fulgt med en del år efterhånden og kan vældig godt lide dine restaurantanmeldelser.
Skulle jeg være så heldig at blive udrukket, vil jeg gerne besøge en restaurant i København.
Hvis jeg skal udpege et ynglingssted, må det være Brede Spisehus, i Brede, fordi de altid er venlige og professionelle – altid god service og et godt gedigent fransk køkken. Og om sommeren er der helt vidunderligt på deres terrasse.
Tillykke med fødselsdagen Piskeris!🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Jeg er ikke verdens mest erfarne restaurant-gænger, men bedste mad-oplevelse må være noget så simpelt som bruschetta på en lille oase i Rom (jeg kan simpelthen ikke huske hvad stedet hed). Og vender jeg tilbage overskygger mindet nok virkeligheden – så jeg bliver væk! ☺️
Skulle jeg vinde, vil jeg helst til København 🎈
God fødselsdags-dag,
Kh Lene
Tillykke… elsker dine benspænd som f.eks. Finsk mad.
Jeg er glad for Rusk i Aalborg og vil helst vinde til Aarhus
Stort tillykke med blog-fødselsdagen… og tak! Der har været mange inspirerende opslag herinde.
Min favorit var Oishii i Ringsted. Bor der desværre ikke længere og ikke fundet noget nyt favorit.
Skulle jeg vinde.. så ville det være ligemeget om det var Kbh eller Roskilde.
Glæder mig til fortsat at følge bloggen.
Tillykke med fødselsdagen. Her i Holbæk har vi restaurant Linden, som laver verdens bedste pastaret. Vi håber virkelig, at de overlever denne nedlukning, da de ikke har mulighed for Take away. Jeg vil gerne vinde en madoplevelse til Roskilde
Tillykke til min yndlingsblog.
Uhh, den er svær, virkelig svær. Har prøvet dyre michelinrestauranter som var kæmpe madoplevelser til at prøve en lillebitte restauranter med få lækre retter til virkelig få penge. Men jeg tror, hvis jeg skulle vælge i min by at det må blive Villa Dining,( Aarhus) som er så fin og hyggelig med rigtig god stemning, Men den bedste restaurant og fedste madoplevelse nogensinde må være Tapas Molecular Bar ( Tokyo).
Det er svært at vælge én, men en af mine favoritter må være Gorilla her i København. Jeg elsker konceptet med at dele en masse små retter og sidde længe over maden og nyde forskellige smagsoplevelser sammen.
Hvis jeg er den heldige, så er København min by 🙂
Min yndlingsresturant ligger i Hellerup, måske tæller det ikke som København. Det er Tavola Calda ved Hellerup station, og det er en italiensk resturant, som dem man drømmer om at finde i Italien. Der er kun en menu, der afhænger af råvarerne, og som derfor varierer fra dag til dag. Man får altid 4 antipasti, så er der valg mellem 2-3 pastaretter, herudover kan en kød/fisk ret tilkøbes og det samme med desert.
Hvem vandt konkurancen?
Det står nederst i indlægget 🙂