Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, englænderne typisk bruger til dette måltid, faldt jeg for peberrodssaucen.

Roastbeef har aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg har spist det enkelte gange i sandwiches, men har generelt undgået det som varm steg, for det har ofte været en kedelig oplevelse. Nu var der en glimrende lejlighed til at udfordre mig selv på den holdning, så jeg smuttede i Irma og købte en lille økologisk roastbeef på 600-700 g.

Roastbeef

4-5 personer

roastbeef på 600-700 g
smør
2 dl engelsk øl
1 tsk sorte peberkorn
salt

Tag roastbeefen ud af køleskabet ca. en time inden, at den skal tilberedes. Brun den på en pande i en god klat smør og læg den så i et fad. Hæld øl og peberkorn i fadet og dæk kødet forsigtigt til med stanniol. Sæt fadet i ovnen ved ca. 160 grader og sæt et stegetermometer i kødet. Tag kødet ud, når kernetemperaturen er 56 grader – det tog 45-50 minutter i mit tilfælde. Lad kødet hvile i ca. fem minutter, inden du drysser det med salt og skærer det ud.

Note: Ok, jeg er overbevist – roastbeef kan faktisk være godt! Jeg tror, det er en kombination af godt kød (det var saftigt, mørt og velsmagende) og tilberedningen, hvor kødet blev stegt skånsomt uden at udtørre. Jeg har tidligere oplevet roastbeef som tørt og kedeligt, men det var bestemt ikke min oplevelse denne gang. Nu skal jeg helt sikkert lave roastbeef igen på et tidspunkt…

Jeg freestylede en peberrodssauce på ca. 1 dl fløde, ½ dl sødmælk, 2 spsk fintrevet frisk peberrod, salt, peber, en lille smule mel og få dråber citron, og så blev retten serveret sammen med kogte kartofler og gulerødder.

Vi delte en øl til maden – det vil sige, at det meste gik til gemalen, for efter en enkelt slurk kunne jeg konkludere, at den øl slet ikke var noget for mig – alt, alt for anonym og kedelig.

Engelske desserter kan godt være ret tunge, men en af dem, man let kan friske lidt op, er English custard – eller vaniljecreme på dansk. Lige nu er det tid til efterårs-hindbærrene, og sidste weekend fik vi en bøtte friskplukkede hindbær fra svigerforældrene, så det var oplagt at lave en lille dessert med bærrene om aftenen, og her passer vaniljecremen rigtig godt ind. Custard kan serveres både varm eller kold – jeg valgte i dette tilfælde at servere den, da den var håndvarm.

Jeg fik inspirationen fra My Kitchen from Scratch, men ændrede lidt på forholdene og bruge vaniljesukker i opskriften.

Vaniljecreme

2-3 personer

1½ dl fløde
1½ dl sødmælk
2 spsk rørsukker
1½ tsk vaniljesukker
2 æggeblommer

Rør først rørsukker og vaniljesukker sammen i en kasserolle, og rør derefter fløde og mælk ud i det. Varm det langsomt op, indtil det kommer i kog, og tag så kasserollen af varmen. Lad det være i et par minutter. Pisk æggeblommerne sammen i en skål og tilføj en enkelt spiseskefuld af den varme blanding. Rør det godt ind i æggemassen og tilføj så en skefuld mere, rør rundt og bliv ved, indtil al den varme væske er rørt ud i æggene. Det er vigtigt, at du går langsomt frem, så æggene ikke får for megen varme på én gang og pludselig stivner.

Hæld det hele tilbage i kasserollen og varm det atter op ved medium varme. Rør godt i det, mens det simrer, og efter få minutter vil cremen tykne. Tag kasserollen af varmen og servér cremen med det samme eller vent, indtil den er kølet af.

Cremen passer godt sammen med friske bær.

En meget enkel og delikat dessert, som kan varieres.

Prøv for eksempel et kækt lille drys rålakrids til at bryde sødmen og fedmen fra cremen.