Nye sjove madoplevelser
Jeg fik lyst til at lave en thai-inspireret kyllingesuppe, og det kunne jeg heldigvis finde råvarer til, da jeg var i Torvehallerne for at proviantere i fredags. Her købte jeg i øvrigt også ingredienser til de citronmarinerede kammuslinger og blækspruttesuppe. Jeg improviserede en kyllingesuppe, som …
Jeg indrømmer gerne, at dette er en af de ting, jeg har glædet mig mest til at lave til denne måneds benspænd – en cheesecake med masser af citron! Et eldorado i syrlighed kombineret med den flødesøde flødeostecreme – mmmm! Jeg var bange for, at …
I fredags smuttede jeg forbi Torvehallerne og købte lidt lækre sager hos fiskehandleren, for jeg ville lave ceviche og blækspruttesuppe. Ceviche er en fiskeanretning, hvor du ‘koger’ den rå fisk i citronmarinade – men jeg var lidt i tvivl om, hvilken fisk jeg skulle bruge. Jeg havde på et tidspunkt set, at Jonas Kogebog havde lavet en version med kammuslinger, hvor hun også skrev, at laver man anretningen med skaldyr, så behøver man ikke at nedfryse fisken først, så da jeg faldt over kammuslinger hos fiskehandleren, købte jeg nogle stykker af dem.
Hovedretten i fredags blev denne fyldige blækspruttesuppe. Jeg slipper kun godt af sted med at lave suppe her i huset, hvis der er masser af fyld i, for hverken gemalen eller jeg er til sjaskede supper. Der er en del kokosmælk i denne blækspruttesuppe, så den er ikke kalorielet, men du kan evt. udskifte noget af kokosmælken med grøntsagsbouillon – så skal du dog være forberedt på at smage den mere til.
2 personer
3 små blæksprutter
olie
2 fed hvidløg, pressede
1 tsk friskpresset ingefær
2 tsk tørrede chiliflager
1 porre skåret i skiver
1 dl vand
2 små dåser kokosmælk
12 spsk fiskesauce
salt
Pynt: frisk thaibasilikum
Flå blæksprutterne og pil al indmaden ud – vær især opmærksom på, at du får fjernet den tynde hinde på blækspruttekroppen. Skyl blækspruttekroppene grundigt og skær dem i små tern. Varm olie i en gryde og svitse hvidløg, ingefær og chili i det, inden du hælder blæksprutteternene i. Rør grundigt i gryden i flere minutter og pas på, at blæksprutterne i ikke brænder fast. Hæld evt. lidt mere olie i gryden. Tilsæt porreskiverne og vandet, rør rundt og lad det simre et par minutter. Tilsæt kokosmælken, læg låg på gryden og lad det simre i fem til ti minutter. Tag et stykke blæksprutte op og bid i det. Det må godt være lidt fast i kødet – men ikke sejt at bide i. Smag din blækspruttesuppe til med fiskesauce og salt og servér den sammen med friske thaibasilikumblade.
Note: En god, kraftig blækspruttesuppe, som mætter godt, selvom portionen ikke er så stor. Vi var ikke så sultne, så denne portionsstørrelse passede os godt, men du bør evt. lave en lidt større portion eller kombinere den med flere retter, hvis du vil bruge den som hovedmåltid.
2 personer
4 friske kammuslinger
saften fra en stor øko-lime
saften fra ½ citron
1 tsk salt
½ tsk friskrevet peberrod
Kammuslingerne skæres i tynde skiver. Resten af ingredienserne røres godt sammen til en marinade, og to spsk af marinaden smøres ud på en tallerken. Kammuslingeskiverne lægges på tallerkenen (i ét lag) og resten af marinaden fordeles ud over dem. Læg forsigtigt et lag husfilm over og sæt tallerkenen i køleskabet en times tid. Når du tager tallerkenen ud, har citron-limesaften ‘kogt’ kammuslingerne, så blev ikke forskrækket over, at der er bobler omkring muslingerne. Anret kammuslingerne på to tallerkner og riv en smule limeskal ud over dem.
Note: En meget frisk og delikat anretning. Det er lige før, at limesaften bliver for dominerende i forhold til kammuslingerne, så brug evt. lidt mindre limesaft og lidt mere citronsaft.
Som afslutningen på søndagens menu fik vi et par appelsinpandekager, som jeg serverede sammen med vaniljeis og hjemmelavet appelsinsirup. Retten er inspireret af den franske klassiker, crépes suzette, men jeg lavede en sirup i stedet for en appelsinsauce og havde ikke Grand Marnier eller en …
I søndags havde vi inviteret svigermor på besøg, og nu hvor jeg endelig havde lidt ekstra tid i køkkenet, så blev det til en treretters menu. De to første kommer her – nemlig lakse-fennikelrilette og lammeryg med græskar-kartoffelmos. Desserten når jeg forhåbentlig at blogge om i morgen.
Til lakse-fennikelriletten fik jeg også brugt lidt æble, og det er herligt, når jeg kan snige det ind i madlavningen, for vi har rigtig mange skønne æbler for tiden, så det er bare om at få dem brugt.
3-4 personer
125 g røget laks
½ fennikelknold
1 lille sødt æble – Filippa i dette tilfælde
3 spsk creme fraiche
1 tsk sød bornholmsk sennep
salt og peber
evt. lidt citronsaft
Laksen, fenniklen og æblet skæres i små tern og vendes i en skål med resten af ingredienserne. Lad blandingen stå koldt i en halv times tid og smag så til inden servering. Pynt gerne med en lille dusk af fennikeltoppen.
Note: Frisk, sprød og sød. En mild og næsten forårsagtig forret på grund af den milde, sprøde smag. Prøv evt. at lave forretten med et mere syrligt æble – det tror jeg også vil være godt. Bliver det for syrligt, kan du altid justere det med lidt mere sød sennep.
Lammeryggen var det sidste stykke kød, vi havde fra vores udflugt til Torupgaard sidste år, men heldigvis har vi bestilt nye forsyninger, så vi snart har mere af det gode lammekød.
Jeg har ingen erfaringer med lammeryg, så det var et rent eksperiment – men heldigvis gik det meget godt, og jeg blev ret tilfreds med resultatet.
3-4 personer
1 lammeryg – mener den var på ca. 1,2 kg
3 dl tranebærjuice
2 dl rødvin
salt
5 fed hvidløg, flækkede
et bundt frisk timian
2 tsk tørret rosmarin
olivenolie
Snit overfladen af lammeryggen og stik små lommer i kødet, som du propper de flækkede hvidløgsfed ned i. Gnid kødet med en blanding af rosmarin og salt og dryp lidt olivenolie oven på. Hæld tranebærjuice og rødvin i et stort, ildfast fad, læg timianen i bunden og sæt lammeryggen oven på. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved 100 grader. Efter fire timer kiggede jeg til stegen. Jeg ville ikke have den helt rosa, så jeg lod den komme op på ca. 65 grader, inden jeg skruede lidt ned på temperaturen – sådan omkring 80 grader – fjernede stanniolen og gjorde resten af tilbehøret klar. De sidste ti til femten minutter inden servering hældte jeg det meste af væsken fra og brugte det en en sauce. Samtidig skruede jeg ovnen op på 200 grader og satte kødet tilbage igen, så overfladen blev stegt noget mere. Kødet blev forsigtigt skåret af ryggen og serveret som fine stykker – du kan dog også ‘brække’ ryggen op og servere den i mere rustik udgave med knogler. Det første er dog lettere og mere elegant.
Husk at smide knoglerne i en gryde sammen med vand, grøntsager, peberkorn, laurbærblade og hvad du ellers kan finde af gode sager og kog en skøn lammefond, som du kan bruge i madlavningen på et senere tidspunkt.
Jeg har ikke de præcise mål på saucen, men jeg tog som sagt det meste af væden fra det ildfaste fad – ca. 80% – og hældte i en kasserolle. Lidt af væden blandede jeg med noget majsstivelse i en lille skål – jeg tror, jeg brugte ca. 1 spsk – og det piskede jeg i resten af væden, mens det blev opvarmet. Saucen fik ½-1 dl piskefløde samt noget brun kulør, og så blev den smagt til med lidt salt og peber. Det var så dejligt at få sauce igen – det får vi virkelig sjældent!
Maden blev serveret sammen med græskar-kartoffelmos lavet på ca. ½ hokkaido græskar, som blev renset for kerner og skåret i tern. Græskarret blev kogt sammen med kartofler (der var ca. 1 del græskar til to dele kartofler) og derefter pisket til mos sammen med et par klatter smør og en sjat fløde. Til sidst blev den smagt til med salt og timian.
Jeg tog desuden et halvt broccoli, delte det i mindre buketter og overhældte dem med kogende vand. De fik lov til at stå og trække i vandet i fem minutter, inden vandet blev hældt fra og serveret. Det sidste element på tallerkenen var de surtsyltede stikkelsbær.
Note: En rigtig dejlig middag, hvor den sødlige mos gik rigtig godt i spænd med de milde og alligevel krydrede lammekød og de syrlige stikkelsbær. God efterårsmad på sådan en rolig weekenddag.
Det måtte jo komme… en citronelsker som jeg bliver da nødt til at have et benspænd med citroner! Oprindeligt havde jeg planlagt, at månedens benspænd skulle være citrusfrugter, men jeg kunne godt se, at det ikke ville levne nok plads til citronerne, så som kompromis …
Så er jeg nået til den sidste af Halloween-benspændets opskrifter – resten af ideerne må vente til næste år, for som sædvanlig havde jeg mange flere ideer, end jeg kunne nå at gennemføre. Det er en af de gode ting ved benspændene – jeg slutter …
Så er det blevet Halloween, og da det jo også er månedens benspænd, er dagens indlæg selvfølgelig også inspireret af højtiden. Det ville være oplagt at slutte benspændet af i dag, men da jeg har haft ret travlt de seneste par dage, så mangler jeg stadig at blogge et par Halloween-opskrifter, så afsløringen af benspændet for november må lige vente et par dage eller fire.
Halloween slik er sjovt at lave, og denne lille lækkerbisken kan du sagtens lave selv. Du skal bruge kagerester – det er faktisk det sværeste ved opskriften, for hvor tit er det egentlig, at man har kageRESTER?! Men det havde jeg altså i lørdags, da vi holdt Halloweenfest. Vi havde lidt af den lækre chokoladekage til overs, og selvom jeg med glæde kunne have spist den direkte fra fadet, så valgte jeg at være fornuftig og fryse resterne ned. Chokoladekagerester er nemlig geniale at bruge til romkugler og chokotrøfler.
Kageresterne blev taget op af fryseren og æltet til en fast, klæg masse, inden de blev rullet til kugler og trykket fast på slikkepinde (kan blandt andet købes hos Panduro). Derefter blev de vendt i smeltet hvid chokolade – jeg brugte Valrhonas udgave, for det er den bedste hvide chokolade, jeg til dato er stødt på – og derefter blev hvert ‘øje’ pyntet med candy melt. Brug endelig ikke for meget af den funky-farvede candy melt – det er et småsuspekt produkt, som folk fejlagtigt tror er chokolade, men som indeholder en række andre ingredienser – og som i øvrigt smager ret sødt og lidt kunstigt. Men det findes til gengæld i mange forskellige farver – det er muligt, du kan få et pænt resultat ved at farve hvid chokolade med pastafarve (samme slags som man bruger til at farve fondant med), men det har jeg ikke selv afprøvet.
Ja, jeg ved det godt – det er ikke ligefrem fordi, at overskriften sælger disse pizzasnegle særlig godt – men de ser altså klamme ud! Smagen fejler til gengæld ikke noget. Klamme pizzasnegle Konceptet er ret simpelt – lav en bolledej baseret på 6 dl …
