This is Halloween
Velkomstkomiteen var på plads, da gemalen og jeg holdt Halloween-fest i går. Pludselig var huset fuld af zombier, djævle og andet godtfolk, og så blev der ellers (u)hygget!
Hjemmet havde fået en omgang, så det så lidt mere suspekt ud end normalt – kunstigt blod og kunstigt spindelvæv kan gøre underværker!
Badeværelset er et helt naturligt sted at udsmykke – især hvis du har et hvidt badeforhæng, så du kan lave en rigtig Psycho-opsætning, for det er et sted, der bare kan spules rent bagefter. Men mindre kan også gøre det…
Gæsterne blev selvfølgelig også udsat for diverse lækkerier – blandt andet denne efterårsklassiker hos os, nemlig græskartærte med kanel. Kan absolut anbefales – men lad være med at spise plastikedderkoppen!
En anden yndlingskage var ovenstående chokoladekage – i dagens anledning pyntet med små (sukker-)knogler – som var en fortolkning over den saftige chokoladekage med chokocreme. Jeg brugte en lysere chokolade og tilføjede så lidt mere kakaopulver, men ellers var fremgangsmåden den samme som i linket. En kage for alle chokoladeelskere.
Efter succesen med de små spøgelses-småkager blev jeg nødt til at eksperimentere mere, og det blev til disse græskarsmåkager. Jeg brugte samme fremgangsmåde som ved spøgelserne men udskiftede citronskal og lakrids med 50 g kakaopulver.
Det var dog ikke kun søde sager, der kom på bordet. Taco-chips blev serveret sammen med denne gustne guacamole, der bestod af avokado, pressede hvidløg, chilipulver, paprika, salt, citronsaft – og kogte belugalinser.
Til den større sult var der disse dræbersnegle… undskyld, jeg kunne ikke dy mig… disse madsnegle, som jeg bringer opskriften på i morgen.
Jeg havde ikke lavet en decideret velkomstdrink – jeg mangler ganske enkelt en stor drinkbowle – men jeg havde da både lavet almindelige isterninger og ‘finger-isterninger’ bestående af tranebærjuice, der blev hældt i vaskede engangshandsker og derefter frosset ned. Jeg brugte selv en af tranebær-fingrene til en drink bestående af Martini Rosso og rød sodavand, og det blev til en ganske hæderlig drink.
Uuuuh en fest efter mit hoved. Elsker at du viser lidt af pynten også.
Happy Halloween to you 😀
Mange tak! Ja, jeg kunne ikke nære mig 😉
Hvor ser det dejligt uhyggeligt ud – fantastisk som I har pyntet op med blod og andet godt 🙂 Og sikke en masse lækkerier du havde lavet i køkkenet! Græskartærten med kanel må jeg prøve.
Jeg tror lige, at tærten er noget for dig – og den kan heldigvis også laves uden ‘spindelvæv’, så den også er aktuel før og efter Halloween 🙂
Uha, det ser uhyggeligt ud! Det må have været en fantastisk fest. Jeg elsker den slags undskyldninger for at lege i køkkenet 😀
Sæbebaren (er det vist?) får mig til at tænke på Fightclub :s
Orv ja! Meget lig Fightclub – gæsterne opførte sig dog pænt 😀
Irks de der snegle ser klamme ud 😀
Hyggehygge
Marianne
Jep! 😀
Og om lidt får de et selvstændigt indlæg, hehehe!
OMG Piske – hvor er det fedt og gennemført…!
Jeg ville ikke turde at gå på toilet hos jer, hvilket er skidt når man er gravid – ha ha ha… og du kunne have inviteret mig – som levende græskar der skulle skræmme dine stakkels gæster – jeg er dælme snart lige så rund 😉
– Maj 😀
Tak skal du have! Hæhæhæ – jeg kan lige forestille mig det! Vi skulle faktisk have haft en temmelig gravid blandt gæsterne, men de var desværre forhindret – havde ellers glædet mig til at se, hvordan hun ville inddrage maven i udklædningen, for hun var begyndt at pønse på noget sjovt 😉
GOSH jeg ville elske at komme til Halloween dinner hos dig 🙂 Det er SÅ fedt, at du går total all-in 🙂 Elsker især blodet på sæben. haha. Og både tærte og cookies er jo vildt søde og smukke ikke mindst. Jeg tror også jeg skal have gang i cookies produktion herhjemme. Det trænger jeg lidt til 😉
Jeg havde ellers planer om at invitere mig selv til Halloween hos dig, men vi kan evt. mødes på Fyn og holde festen der, hæhæ 😛
Skøøn fest! Jeg er helt vild med det blodige scenarie på badeværelset 🙂
Tak skal du have! Det var bare lidt svært at skylle ligene ud bagef… æh… *hosthost* 😉