Klassiske æbleskiver
Vi besøgte mine forældre i dag og havde i anledning af julen medbragt æbleskiver. Jeg har lagt mærke til, at mange roser æbleskiver bagt på gær, og det havde jeg også tænkt mig at prøve – men så løb tiden fra mig (sådan en dej skal hæve i to timer), og så måtte jeg bruge den sædvanlige opskrift på natron. Den er nu heller ikke så ringe endda, og i dagens anledning smed jeg lidt vaniljesukker i mine æbleskiver – fordi jeg kunne.
Jeg kan rigtig godt lide den friskhed, som citronskal giver i æbleskiver, så det vil jeg kraftigt anbefale, at du også bruger. Derudover er jeg også ret pjattet med kardemomme-smagen, og jeg kan godt finde på at putte lidt mere i, end jeg har skrevet herunder.
Æbleskiver
ca. 36 stk.
6 dl kærnemælk
4 æg
½ tsk natron
1 spsk sukker
1 tsk vaniljesukker
300 g hvedemel
1 tsk kardemomme
revet skal og saft fra en citron
smør til bagning
Melet sigtes med natron og kardemomme og røres sammen med æg, sukker, kærnemælk, vaniljesukker og citronskallen. Dejen hældes i en kande, og æbleskiverne bages straks på en pande, hvor hullerne er smurt med smør.
Note: Dejlige saftige æbleskiver med et frisk pift af citron og en letkrydret smag på grund af kardemommen. Personligt kan jeg bedst lide at spise dem med lidt jordbærsyltetøj og evt. en smule flormelis, men alle mulige andre typer syltetøj og marmelade kan selvfølgelig også bruges.
Vil du prøve et par andre sjove æbleskive-varianter, så tjek min opskrift på fyldte æbleskiver – også dem med chokolade.
Hvis du har problemer med at få æbleskiver runde, så tjek følgende tip:
Sørg for at smøre alle æbleskivepandens huller med smeltet smør. Fyld derefter hullerne næsten helt op med dej, og når den har fået lidt skorpe, vendes æbleskiverne halvt (se billedet). Lad dejen bage lidt mere, så der kommer mere skorpe, og drej æbleskiverne, så de lukker helt.
Hold da op et flot og sjovt billede. Jeg må indrømme, at jeg altid køber en pose frosne – men jeg har jo heller ikke et æbleskivejern, så det er selvfølgelig derfor 😀
Uhmmm, får helt lyst at smage..
De ser sørme gode ud!
Jeg har ikke nogen æbleskivejern og får det heller ikke før vi flytter, for mit lille køkken er bristefærdigt af køkkengrej…
Men så skal jeg også have et, for de ser lækre ud!
Det var et smart trick, at du vender æbleskiverne ad to omgange! Vi havde en æbleskivepande,da sønnike boede hjemme – han var en sand mester til æbleskiver – og nu bor vi så småt, at æbleskivepanden desværre måtte flytte.
Jeg elsker hjemmelavet æbleskiver. Jeg har prøvet dem med gær. Det syntes jeg nu ikke så godt om. Så jeg laver dem med natron -s-
Det er da et godt tip du gav os, med at vende dem halvt. Ret smart. Det må huskes 🙂
Hilsen Vibeke
Hvor ser det billede sjovt ud…
Jeg er vild med at bage æbleskiver, synes det er rigtig sjovt !
Hyggehygge
Sjovt billede – fik lidt associationer til kaj-kager(???).
Jeg elsker æbleskiver, både med natron og med gær 🙂
Uh må vist ha en æbleskivepande med tilbage næste gang jeg er i Danmark. De ser lækre ud. Elsker billedet af de halve æbleskiver – Ligner en slags frøer hi hi. KNUS
Små gabende frøer;o)
Jeg har slet ikke fået hjemmelavede æbleskiver i år … og alt for lidt gløgg er det også blevet til. Hmmmm, det kan der måske gøres noget ved i juleferien.
Zette – mange tak! Jeg tror heller ikke, jeg ville have det, hvis det ikke var fordi, at det at bage æbleskiver er en meget stærk tradition fra min barndom – en tradition som jeg elskede! Da jeg boede hjemme, stod jeg altid foræbleskivebagningen lillejuleaften, hvor der rigtig blev hygget 🙂
(og nu med korrekt login ;-))
MissMuffin – tak skal du have! Vi skifter meget af vores køkkengrej ud, når vi flytter, da vi får induktionskomfur, men jeg overvejer, om jeg ikke skal købe et øbleskivejern igen til november. Det er nok deromkring, jeg får brug for det 😉
Madame – ja ikke? Jeg synes, de bliver ret pæne af det 🙂
Se løsningen må så være, at I inviterer jer selv på besøg til gløgg og æbleskiver! 😀
Vibeke – tak! Jeg håber, du får glæde af det – jeg er i hvert fald selv glad for at bruge den metode 🙂
Jule Mig – hæhæ, jeg tænkte også over det, da jeg tog billedet. Det er ikke lige den vinkel, man plejer at se dem fra! 😀
Signe – tak! Jeg tænkte selv på Pacman (den der ostelignende figur i de tidlige computerspil :)). Det ligner i hvert fald et eller andet lille væsen med en meget stor mund! 😀
Tina – det er en god idé! Og de er jo ikke så tunge og søde i det, så dem kan man sagtens spise, selvom I har det noget varmere end heroppe i det kolde nord 🙂
Hanne – i det mindste skriger de ikke, når man prikker dem med træpinden 😉
Hov – du fik lige mindet mig om, at jeg må hamstre en liter gløgg, som jeg kan gemme til kolde januar- eller februaraftener…
Det er lige nøjagtig sådan jeg også bage æbleskiver! 🙂 De ser lækre ud, jeg kunne godt lige spise sådan en…..
Glædelig jul!
mange hilsner
Birthe
NYBH – hehe! Mange tak 🙂
Rigtig god jul til dig også – og hav en fantastisk tur!
Fedt med sådan et tip med at få æbleskiverne runde. Jeg har aldrig rigtigt forsøgt mig med hjemmelavede æbleskiver, men det får jeg da godt nok lyst til, efter jeg har set dine.
Foodfanatic – tak! Det skal du da helt bestemt – det er ret hyggeligt, og så smager de jo godt 🙂