Haché Gourmet Burgers

Haché Gourmet Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDet er ikke meget, jeg har nået at blogge i denne uge, men jeg har også været til spændende arrangementer hver eneste aften, så det er måske ikke så underligt.

I går skulle gemalen og jeg i Folketeatret, og jeg havde kigget lidt på, hvad der var af gode spisesteder i nærheden. Det blev dog gemalen, der endte med at finde aftenens spisested, da vi om torsdagen – lidt ved et tilfælde – passerede Haché Gourmet Burgers på vej til en anden middagsaftale. Der var mange besøgende den torsdag aften, så jeg besluttede mig for at bestille bord til om fredagen, og det viste sig at være et klogt valg. Da vi ankom fredag aften lidt i seks, blev der hurtigt fyldt med folk, og i løbet af den 1-1½ time, vi sad der, måtte tjenerne afvise adskillelige personer, som kom for at få plads.

Der er mange fristende burgere på menukortet, og der er både mulighed for at få en ekstra bøf i burgeren, vegetarburgere, burger med kylling eller en burger, hvor brødet er erstattet med salat. Der manglede sådan set bare en fiskeburger.

Jeg tøvede dog ikke, da jeg så beskrivelsen af stedets ‘Umami Burger’: lammebøf, trøffelpuré, parmesan, cheddar, semi-tørrede tomater, stegte svampe og miso-mayonnaise og hjertesalat serveret i sesambolle.

En rigtig lækker burger med saftigt, velsmagende kød og langt flere smagsnuancer, end jeg ellers har oplevet, når jeg har spist burger på cafeer og restauranter. Jeg var positivt overrasket over miso-mayonnaisen (for jeg bryder mig ikke om miso i andre ting), men jeg synes desværre, at trøffelpuréen gemte sig lidt blandt de andre råvarer. Bollen var hjemmebagt men rimelig anonym – de måtte godt have leget lidt mere med smagen. Omvendt var det dog godt, at den var så let og luftig, for det klædte burgeren og gjorde, at jeg også spiste ‘overdelen’ af burgerbollen. Den kan jeg ellers godt finde på at springe over, hvis brødet er uinteressant og/eller at burgeren er meget stor.

Haché Gourmet Burgers, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnPå dette spisested køber du en burger – og derefter vælger du, om du vil købe tilbehør til burgeren. Det kan jeg godt lide, for det er ikke altid, at jeg er sulten nok til – eller har lyst til – tilbehør,og her er der tilmed mulighed for at vælge imellem flere forskellige slags. Vi endte dog med de klassiske pommes frites. Gemalen tog en portion hvidløgsmayonnaise, mens jeg valgte en ret heftig mayonnaise med røget chili i. Den bed godt fra sig, og smagen mindede lidt om baconchips – kan anbefales. Vores pommes frites var sprøde, varme og ganske gode – tilpas saltede og saftige.

Det er sjældent, at jeg gider spise burgers på restaurant eller café, men her blev jeg meget positivt overrasket, og vi var begge enige om, at her kan vi godt finde på at spise igen. Det slog vores – ellers udmærkede – oplevelse på Halifax sidste år, og jeg fisker fem burgers stjerner op af hatten.

Hvornår smider du mad ud?

Følger du altid datomærkningen på fødevarerne i dit køleskab og køkkenskabe? Eller er der ting, der får lov til at stå lidt længere?

For et par år siden fortalte en daværende kollega begejstret, at han elskede at handle ind i Irma, for der smed de madvarer ud et par dage før sidste salgsdato! Jeg blev ærlig talt lidt forarget, da han sagde det, for hvad er så pointen med at have en sidste salgsdato? Og hvorfor forholdt hverken han eller butikken sig til, om madvaren kunne holde sig et par dage mere i stedet for at smide det ud før tid? (… og så vil jeg straks tilføje, at jeg ikke ved, om butikken gør det stadig. Jeg tvivler stærkt på det med den fokus, der har været på Stop Spild af Mad de sidste par år).

Men nu er holdbarhedsmærkning på fødevarer heller ikke altid lige lette at gennemskue. I følge Fødevarestyrelsen er der to forskellige måder at mærke madvarer på:

Mindst holdbar til er den dato, som producenten fastsætter for at vise, hvor længe varen kan holde sig, inden varens kvalitet falder. Ofte kan madvaren stadig anvendes efter denne dato, men du skal være opmærksom på, at den for eksempel kan begynde at tabe smag.

Sidste anvendelsesdato bruges som regel på letfordærvelige fødevarer og dermed på madvarer, som man forventer vil blive sundhedsskadelig efter denne dato.

Men datoer er én ting – tilføjer du din sunde fornuft og lugtesans kan du bedre vurdere, hvornår en given madvare stadig kan bruges, og hvornår den skal smides ud.  Lad mig komme med et par eksempler:

Kød og fisk har jeg stor respekt for. Hold godt øje med datomærkningen og tjek også denne oversigt, når du skal vurdere, om kødet/fisken kan holde sig en dag mere. Her plejer jeg altid at følge datomærkningen.

Æg, mælk, fløde og div. mejeriprodukter er jeg lidt mere large over for. De kan som regel godt holde sig flere dage ekstra (afhængig af hvornår du har taget hul på dem), så her snuser jeg altid til madvaren, inden jeg overvejer at bruge den.

Marmelade, syltede agurker, sodavand og lignende sukkerholdige madvarer er – om ikke udødelige – så i hvert fald langtidsholdbare. Du skal dog ikke regne med at kunne fylde kælderen med sodavand og forvente, at du kan nyde dem i flere år efter. Få måneder efter sidste salgsdato er bruset gået af dem, og så er de ærlig talt ikke værd at drikke.

Grøntsager bliver let kedelige og slatne, hvis de ligger et par dage ekstra, men en del af dem kan reddes ved at blive lagt i koldt vand, så grøntsagerne suger vand til sig og bliver sprøde igen. Det virker som regel på rodfrugter, salater og kål.

Hvis du gerne vil hjælpes lidt i gang med at få en bedre fornemmelse af, hvor længe de enkelte madvarer kan holde sig, så har du også mulighed for at alliere dig med app’en Holdbarhed. Jeg har dog ikke selv prøvet den, da jeg plejer at trække på mine erfaringer – og lugtesans.

Hvad med dig?

Lammekotelet med indisk twist

indisk lam, lammeret, indisk, lammekød, lam, lammekoteletter, paprika, røde linser, peberfrugt, tomater, karryI går susede vi sydpå – nærmere bestemt Rønnede-egnen – for at købe lammekød hos Torupgaard. Denne gang havde vi bestilt et helt lam, så vi gik derfra med ca. 18 kg og fik proppet fryseren godt og grundigt. Et par koteletter blev tøet op og indgik i en simpel og hurtig ret, der er perfekt til en dag, hvor du ikke har overskud til at bruge lang tid i køkkenet. Jeg fik lyst til at give retten et indisk touch, da det – ligesom med thaimad – er alt, alt for sjældent, at jeg spiser indisk mad. Det blev samtidig også en fin anledning til at bruge de sidste økologiske tomater på lageret.

Lammekotelet med indisk twist
2 personer

2 lammekoteletter
olivenolie
paprika og salt

2-3 dl røde linser
olivenolie
1 rød peberfrugt skåret i tern
3 tomater skåret i mindre stykker
3 tsk karry
lidt paprika
salt

Pynt: frisk koriander

Hæld røde linser i en gryde sammen med vand og lad det småsimre i ca. 10 minutter. Imens krydrer du lammekoteletterne med paprika og salt og steger dem i olivenolie. Når linserne er kogt så længe, at de er møre, men stadig har lidt bid, kommer du linserne over i en skål og hælder olie og krydderier i gryden. Lad det svitse lidt, inden du tilsætter peberfrugt og tomater. Rør godt i gryden og lad det simre i et par minutter, inden du tilsætter de kogte linser. Rør grundigt og smag evt. til med mere salt, paprika og/eller karry.

Et billede af vores tætpakkede fryserskuffe. Jeg fik næsten plads til det hele – to pakker måtte dog leje lidt plads i svigerforældrenes fryser, indtil vi får mere plads i vores egen fryser.

Og hvad skal jeg så lave? Tja, der er ikke lagt planer for det hele, men lammeleveren har udfordret mig lidt, for det har jeg aldrig prøvet at tilberede, og jeg ved ikke, hvor kraftigt den smager. Mon ikke den skal indgå i en spændende leverpostej? Der kommer i hvert fald en del lam på bordet de kommende måneder…

The Dining Room

The Dining Room, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnNu er det anden gang i træk, at jeg må droppe at skrive en detaljeret anmeldelse af The Dining Room, selvom vi igen havde en dejlig oplevelse. Da vi spiste på restauranten første gang, blev billederne af maden så dårlige, at jeg ikke ville lægge dem på bloggen. Denne gang var billederne noget bedre – til gengæld fik jeg ikke skrevet ned, hvad vi spiste! Rimelig pinligt – især fordi det nu er 1½ uge siden, så det er lidt svært at huske alle detaljer. Jeg undskylder derfor for evt. misforståelser.

Men altså – til forret mener jeg, at vi fik en form for terrine – en lille kompakt sag skåret i mindre stykker og serveret sammen med tynde rødbedeskiver, salatblade, hasselnøddeolie og creme. Den var udmærket, men forholdsvis anonym.

The Dining Room, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i København Til hovedret mener jeg, at det var kalvemørbrad, som blev serveret med gulerødder, løg, en meget cremet mos og en ret lækker sauce. Kødet var stegt perfekt og var både mørt og rødt, som det skal være. Jeg kunne godt lide, at gulerødderne havde lidt bid, så de ikke var helt udkogte og overmøre.

The Dining Room, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i KøbenhavnDesserten var en dansk klassiker – men i en moderne udgave. Rødgrød med fløde, hvilket i dette tilfælde var en intens rødgrød med vaniljeflødeis og ristede mandler oven på. Lækker lille dessert, som gled hurtigt ned og havde en fin balance mellem den søde, semikraftige grød og den fuldfede vaniljeis. I øvrigt godt med lidt knas på toppen, så der var mere struktur i maden.

Mens vi spiste, nåede solen at gå ned, og mørket tog over. Der var en ret flot udsigt fra 25. etage af Radisson hotellet, hvor restauranten ligger, og vil du spise på restauranten, vil jeg anbefale, at du får dig et bord tæt på vinduerne, for det er nu et fascinerende syn.

Servicen var –  ligesom sidste gang – god, betænksom og med et glimt i øjet. Jeg elsker, når tjenere har overskud til at smile og komme med en frisk bemærkning, selv når der er travlt.

Maden var god men ikke helt så overvældende som sidst, hvor der var flere overraskende detaljer i maden. Her var retterne lidt mere klassiske, men stadig veludførte og gode. Vi ligger denne gang et sted mellem fire og fem stjerner, og det er et sted, jeg gerne vender tilbage til en anden god gang.

Lemon curd og orange curd

lemon curd, orange curd, citronmarmelade, appelsinmarmelade, citron curd, appelsin curd, lemoncurd, orangecurd, citroner, appelsin, rørsukker, smør, æg, æggeblommerDer er mennesker, der ikke kan holde fingrene fra chokosmørepålæg, og så er der mig, der ikke kan holde fingrene fra lemon curd! Jeg eeeelsker lemon curd, og derfor har jeg det aldrig i huset! Ja, jeg ved det lyder lidt mærkeligt, men jeg er sikker på, at jeg ville forgribe mig på det. Faktisk gav jeg den resterende lemon curd til brudeparret, dengang jeg lavede en bryllupskage med blandt andet lemon curd i, for jeg turde ikke have det stående.

Sjovt nok har jeg aldrig blogget om hjemmelavet lemon curd, men det er ellers ret let at lave. Alligevel fik jeg lavet en fejl undervejs, men mere om det om lidt. Jeg lavede også en orange curd, som sådan set bare er lemon curd med appelsiner i stedet for citroner. Jeg hentede inspiration fra lemon curd-opskriften i ‘Anarkistens ægte kagebog’, men justerede en smule på mængderne og brugte appelsiner i stedet for citroner.

Orange curd

2 økologiske appelsiner
3 dl lys rørsukker
100 g smør
2 æg
1 æggeblomme

Riv appelsinerne med et fint rivejern og pres derefter frugterne. Hæld saft og skal i en gryde sammen med æg og sukker og pisk det godt sammen. Tilsæt smør og varm forsigtigt blandingen op – den må endelig ikke koge! Rør hele tiden i grydens indhold. Efter 10-15 minutter begynder det at tykne. Den lækre appelsinsmørelse er klar, når curden kan dække bagsiden af en ske uden at glide af med det samme. Hæld det evt. gennem en sigte – det gjorde jeg dog ikke – og derefter i et skoldet glas. Sæt det i køleskabet og brug det som pålæg til hjemmebagte boller, i/på kager eller spis det i smug.

Note: Mild, sød og ‘saftig’ i smagen – dejlig appelsinsmørelse, som har en skøn sødme fra appelsinerne. Jeg spekulerer på, hvordan det vil blive, hvis man drysser lidt kanel på – mon ikke det vil være ret julet?

Lemon curd

Samme opskrift og fremgangsmåde som ved orange curd. Jeg holdt dog ikke nok øje med gryden, og blusset var åbenbart lidt aggressivt, for pludselig begyndte det at koge! Argh argh. Jeg var dog tilpas desperat stædig til at smide det ud, og efter at have ærgret mig smagte jeg på den semibrune lemon curd – og konstaterede, at det smagte nu meget godt alligevel! (yes yes, jeg er altså tosset med de citroner). Farven var forkert, og konsistensen var heller ikke helt rigtig, men smagen var aldeles fremragende!

Lemon curd har en helt anden smag en orange curd – ret citronsur og alligevel med en vis sødme og fedme i smagen. Meget fresh – og vanedannende. Jeg er helt pjattet med det, så jeg kan kun anbefale dig at prøve at lave et glas lemon curd. Men hold lige øje med grydens temperatur, så du ikke kommer til at koge det, ikke? 😉
lemon curd, orange curd, citronmarmelade, appelsinmarmelade, citron curd, appelsin curd, lemoncurd, orangecurd, citroner, appelsin, rørsukker, smør, æg, æggeblommer