La Taberna del Sacristán i Frigiliana

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaPå ferien i Spanien kom vi blandt andet forbi den lille by Frigiliana, hvor vi faldt over restauranten La Taberna del Sacristán. Vi nød først lidt koldt at drikke ved bordene foran terrassen, men da vi gerne ville spise frokost der, foreslog tjeneren, at vi flyttede om på deres overdækkede terrasse, hvor temperaturen var lidt lavere – og det kunne vi naturligvis ikke sige nej til.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig over rosé, men jeg valgte – igen – et glas sangria. Det er nu en dejlig drink, selvom de udgaver, jeg fik i Spanien, var noget mildere end dem, jeg selv ville blande.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaEn af de andre foreslog, at vi delte nogle fyldte peberfrugter, så vi bestilte et par tallerkner, så hver person kunne få 1-2 peberfrugter. De var fyldt med en creme lavet på fisk og skaldyr og blev serveret sammen med krydrede kogte ris og en sødmefuld sauce. En overraskende lækker servering, som jeg bestemt var fan af.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig ud i forskellige kødretter, men jeg havde forelsket mig i en tropisk rejecocktail. Man kunne få den som forret eller som hovedret, og jeg valgte det sidste. Jeg havde dog ikke forventet, at den var SÅ festlig at se på, men det klagede jeg bestemt ikke over. Jeg studsede dog lidt over den store mængde frugt – der var både appelsin, ananas, jordbær og kiwi – og var også lidt skeptisk inden. Men frugtstykkerne passede godt sammen med rejerne, den friske salat samt den letsødlige sauce. Jordbærrene ville jeg nok have udeladt selv, men både ananas og kiwi fungerede overraskende godt til retten. Spændende!

Vi fik en rigtig god betjening på La Taberna del Sacristán – tjenerne var søde og opmærksomme, priserne var ganske rimelige og udsigten var fantastisk. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse og bestemt værd at prøve.

La Taberna del Sacristán får 5 solbeskinnede stjerner herfra.

2 tanker om "La Taberna del Sacristán i Frigiliana"

  1. Rigtig hyggelig by med flere gode spisesteder, og gode bagere til om morgenen :-). Har selv tilbragt en uge i et lille hus midt i byen for nogle år siden.

    • Det lyder godt! Vi droppede faktisk at købe frisk brød om morgenen, da vi boede på et bjerg (med langt til nærmeste bager), men vi har et par venner, der skal til Frigiliana til efteråret, så sig gerne til, hvis du kan huske, hvor de gode bagere ligger 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *