Varm kyllingesalat med mynte
Jeg havde set en opskrift på varm kyllingesalat i en lille kogebog, ‘THAI køkkenet’, jeg har stående, og retten bryggede jeg så videre på. Den passede nemlig supergodt ind i månedens benspænd. Jeg skiftede den grønne peberfrugt ud med en rød og mangedoblede mængden samt erstattede den friske chili med noget hidsig asiatisk chilisauce, vi har stående – og så justerede jeg op og ned på ingredienserne i saucen. Retten blev spist sammen med kogte ris.
Varm kyllingesalat med mynte
2 personer
2 kyllingefileter
1 rødløg
1 rød peberfrugt
en god håndfuld frisk mynte
Sauce:
1 spsk soyasauce
2 tsk stærk chilisauce
1 spsk fiskesauce
saften fra 1 citron
½ tsk knust ingefær
1 tsk sukker
1 tsk honning
Skær kyllingefileterne i små tern og steg dem i en wok ved kraftig varme. Skær løget i meget tynde skiver og peberfrugten ligeså. Bland dem med mynteblade og kyllingekød. Pisk saucen sammen og hæld over salaten.
Note: En varm kyllingesalat er en umanerlig nem og hurtig aftensmad, som smager godt – er både frisk, sprød og stærk på samme tid.
Og som ser umanerlig LÆKKER ud 😀
Smukke farver og så indbyder det virkelig til at blive spist – skal vi bytte med en pulled pork sandwich?
Mange hilsner
Birthe
Lige mad efter mit hoved – og skønt med mad med godt knald på farverne!
NYBH – mange tak! Hehe, så skulle jeg alligevel have levnet lidt i fredag – sådan en sandwich kunne jeg godt spise 😉
Men jeg endte nu med at spise et minirugbrød med rygeost og tomat til frokost i dag!
Hanne – jeps, det er dejligt med farvespræl i maden 😛
Det lyder virkelig lækkert! Jeg elsker kombinationen af chilisauce, ingefær og soyasauce, og glæder mig til at prøve din opskrift!
Ha' en dejlig søndag, Piskeris!
Det ser rigtig lækkert ud, dog nok ikke noget for mine børn som desværre ikke er til rødpeber. Der i mod tror jeg vi skal se Toy Story 3 efter din anbefaling for vi skal snart holde 10 års fødselsdag. Rigtig god søndag.
Uhm salaten lyder som noget for mig 🙂 Det lyder spændende med den bryllupskage. Den glæder jeg mig til at læse mere om. Kh Nadia
Madame – det er også en fiks og hurtig måde at få en rimelig sund aftensmad, så det er genialt til en travl hverdagsaften 🙂
Tak og i lige måde – den har været ganske hyggelig men alt for kort! 😀
Lene – håber I kan lide den! Der er dog et par scener med en babydukke i filmen, som godt kan være lidt uhyggelige – bare så I er klar over, at den ikke er lige så happy-go-lucky som de foregående.
Foodfanatic – der er også noget at glæde sig til. I al beskedenhed så synes jeg faktisk, at den blev flot 🙂
Men mere om den lidt senere…