Tag: svinekød

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

Vintermad med kål, gulerødder og bacon

I morgen præsenterer jeg årets første benspænd, men inden da kan jeg lige nå at snige lidt vintermad ind, som jeg lavede mellem jul og nytår. Det er en typisk resteret (hjemme hos os), hvor der ryger en smule kød samt masser af grøntsager på 

Æggegratineret spidskålsfad

Her får du opskriften på et æggegratineret spidskålsfad, som vi spiste i sidste uge, da jeg skulle have brugt nogle æg. Dette spidskålsfad er inspireret af den italienske ret frittata, for det er en ret, der i den grad kalder på at få brugt rester! 

Hamburgerryg i stegeso

Hamburgerryg i stegeso

Da jeg fastlagde månedens benspænd, mad i stegeso, så vidste jeg med det samme, at jeg ville lave hamburgerryg i stegeso, for jeg tænkte, at dette kødstykke ville egne sig fortrinligt til denne tilberedningsmetode. Samtidig havde vi nogle æbler, der skulle bruges, og jeg tænkte, at de søde æbler ville være herlige at kombinere med svinekødet og en klat sennep.

Da jeg ville gøre det endnu lettere for mig selv, valgte jeg at servere retten sammen med fintsnittet kål. Det er sundt, smager godt, giver en god sprødhed til retten, og så tager det ingen tid at forberede. Nåja, og man skal ikke vaske endnu en gryde af.

Hamburgerryg i stegeso

8-10 personer

1½ kg røget hamburgerryg
Salt og peber
1½-2 spsk stærk sennep
800 g æbler
3 dl æblecider*
1 dl fløde

*de rigtige med alkohol – ikke det søde sprøjt på 0,5%, som supermarkederne sælger i store flasker

Tilbehør:
Fintsnittet spidskål (anden kål kan også bruges)

Pil nettet af hamburgerryggen og gnid den med peber. Vask æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i både. Læg æblebådene i bunden af din stegeso og hæld æblecider over. Læg hamburgerryggen oven på æblerne og smør kødet med 1-1½ spsk sennep. Læg låg på stegesoen og sæt den i ovnen ved 220 grader i 1½-2 timer – husk at tjekke med stegetermometer hen imod slutningen – kødet skal have en kernetemperatur på 75 grader.

Tag hamburgerryggen op af stegesoen og skær den i skiver. Afhængig af hvor meget kød, du/I spiser, så vil der være til 8-10 personer.
Blend æblerne sammen med fløde og 1-1½ tsk stærk sennep og smag til med salt og peber. Der vil være æblesauce nok til 5-6 personer.

Servér hamburgerryggen sammen med æblesauce og fintsnittet kål (sidstnævnte kan erstattes af kartofler eller ris).

Note: Hamburgerryg i stegeso er en rigtig efterårsret. Du kan evt. vælge at tilsætte lidt rødløg eller lidt chili for at give mere fylde og kant til smagen, men det er en dejlig enkel ret, der passer sig selv.

Pølsepandekager til morgenmad

Pølsepandekager til morgenmad

Jeg ville forkæle gemalen med lidt god og anderledes morgenmad, og her kom jeg til at tænke på de norske pandekager, jeg lavede for nogle år siden. Mon ikke man kunne udskifte bacon med pølser, så man fik – tadaa – pølsepandekager? Og hvis man 

BBQ-krydret porchetta på grill

BBQ-krydret porchetta på grill

Her i påsken var det tid til at grille, og det blev så til en BBQ-krydret porchetta, som blev smidt på grillen. Jeg har tidligere blogget om en mere klassisk udgave af porchetta, men denne gang havde jeg lyst til at lave en med BBQ-krydderier. 

Koteletter i fad

Koteletter i fad

Koteletter i fad får lov til at slutte 80’er-benspændet af. Det var en af mine livretter som barn, og bortset fra de grønne bønner (som oftest var kogte gulerødder i mit barndomshjem), så ligner denne enkle ret typisk hverdagsmad, da jeg var barn.

Vi fik typisk den version af koteletter i fad, hvor koteletterne paneres og derefter lægges i et fad med rigeligt smør, inden de sættes i ovnen. Jeg har også prøvet en version, hvor koteletterne lægges i et fad med flåede tomater, men jeg foretrækker smørversionen. Og så findes der også en version, hvor der indgår ananasringe, men den har jeg aldrig prøvet, for det er ikke noget for mig.

Koteletter i fad

3 personer

3 koteletter
1 æg, pisket
ca. 1½ dl rasp
salt og peber
smør til stegning + 50 g smeltet smør

Drys koteletterne med salt og peber. Vend dem derefter først i æg og dernæst i rasp. Smelt en gavmild klat smør på en pande og steg koteletterne på begge sider, så de får en pæn brun farve. Læg dem i et lille ildfast fad og hæld det smeltede smør over. Stil fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Kødet serveres naturligvis sammen med kogte kartofler og lidt grøntsager – for eksempel kogte grønne bønner eller guleødder.

Note: Koteletter i fad er 80’er-udgaven af comfort food for mig! Det smager simpelthen så godt!

Indbagt mørbrad med svampe og hasselback-kartofler

Indbagt mørbrad med svampe og hasselback-kartofler

I forbindelse med mit 80’er-benspænd kan jeg jo ikke komme udenom klassikeren indbagt mørbrad. Og så alligevel for denne udgave af indbagt mørbrad er lidt anderledes, da jeg ikke har brugt kødfars til at pakke omkring svinemørbraden. Da jeg surfede på nettet for at hente 

Blomkålsgratin med bacon

Blomkålsgratin med bacon

Blomkålsgratin – og en lang række andre udgaver af gratin – kom ofte på bordet i mit barndomshjem i 80’erne. Jeg var ikke så vild med det, og det skyldtes først og fremmest konsistensen, som var lidt for blød til mig. Heldigvis er det jo 

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

Enebærgryde – klassiker fra 80’erne

enebærgryde, gryderet, svinekød, mørbrad, fløde, mælk, enebær, løg, svampeEnebærgryde er en ret, der altid dukker op, når jeg diskuterer 80’er-retter med min omgangskreds (hvilket jeg naturligvis har gjort en del her på det sidste, eftersom det er månedens benspænd). Sjovt nok er det en ret, jeg ikke mindes at have fået i 80’erne, hvor der var overraskende lidt fløde i madlavningen i mit barndomshjem (til gengæld var der masser af kartofler… og smør!).Men enebærgryde er bestemt en ret, der vækker minder hos mange.

Jeg skelede til en opskrift på enebærgryde hos Arla men skruede godt op for smagen samt udskiftede creme fraiche med mælk. Derudover piftede jeg retten op med løg og champignons.

Enebærgryde

2-3 personer

500 g svinekød – jeg brugte en svinemørbrad
1 løg, skåret i tern
8 enebær
½ tsk sorte peberkorn
smør til stegning
250 g champignons, skåret i skiver
1 dl letmælk
2½ dl fløde
1½ tsk maizena
salt

Skær evt. sener og fedt af mørbraden og skær derefter svinekødet i strimler. Knus enebær og sorte peberkorn i en morter. Smelt en god klat smør i en gryde og put løg, enebær og peber i. Svits det et minuts tid ved mediumvarme og tilsæt så kødet. Brun det på alle sider, inden du tilsætter svampene. Lad det simre i nogle minutter, indtil svampene bliver bløde. Hæld dernæst mælk og fløde i gryden og lad det simre under låg en times tid. Hæld lidt af den varme fløde over i en skål og rør maizena ud i den. Hæld det tilbage i gryden og rør rundt, indtil det tykner. Smag din enebærgryde til med salt.

Enebærgryde serveres med kartoffelmos, men jeg valgte også at koge nogle grønne bønner for at få lidt mere farve på tallerkenen.

Note: Dette er en simpel ret, som er let at holde af. Enebærgryde er en rimelig mild ret (også selvom jeg skruede op for pebermængden), og når den kombineres med kartoffelmos, så er det rigtig vinter comfort food. Kan anbefales.

Hjemmebagt pitabrød med skinke og grøntsager

Hjemmebagt pitabrød med skinke og grøntsager

Nu er det tid til hjemmebagt pitabrød – det er nemlig langt bedre end det, du kan købe i supermarkedet! Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg fik pitabrød i min barndom og ungdom, men det er godt nok ikke mange gange, jeg