Tag: salat

Gratineret julesalat

Gratineret julesalat

Jeg hygger mig rigtig med mit belgiske benspænd for tiden. I går lavede jeg gratineret julesalat til aftensmad – en ret jeg ærlig talt ikke havde hørt om, inden jeg begyndte at researche på månedens benspænd, men ikke desto mindre en ret som belgierne er 

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Æble og gris – lyder det ikke som en god kombination? Det synes jeg i hvert fald, så jeg smilede, da jeg for nylig kunne åbne en pakke, der indeholdt en flaske æbleeddike fra Meyers. Anledningen var, at jeg har sagt ja til at deltage 

Kyllingefarsbrød og lun græskar-blomkålssalat

Kyllingefarsbrød og lun græskar-blomkålssalat

kyllingefarsbrød, farsbrød, kylling, hakket kyllingekød, kyllingefars, hasselnødder, nødder, timian, ægJeg har tidligere skrevet om, hvor god mikroovnen er til at tilberede grøntsager, men hvad med kød? Kan mikroovnen overhovedet bruges til kødretter?

Ja, det kan den godt, men der er en del kødretter, jeg ikke vil tilberede i mikroovn. Oksekødsudskæringer (i hvert fald dem, der gerne skal have en rosa/rød midte) vil jeg hellere lave på grill, stegepande eller i almindelig ovn, og det samme gælder for en del svinekødsudskæringer. Til gengæld vil jeg gerne have gennemstegt kylling (ingen rå kyllingesushi her, tak ;)).

Jeg købte derfor en pakke hakket kyllingekød, som jeg lavede et lille kyllingefarsbrød ud af og stegte i mikroovnen.

kyllingefarsbrød, farsbrød, kylling, hakket kyllingekød, kyllingefars, hasselnødder, nødder, timian, ægKyllingefarsbrød
3 personer

400 g hakket kyllingekød
1 æggeblomme
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
1-2 tsk timian
salt og peber

Rør ingredienserne sammen. Form et lille, aflangt kyllingefarsbrød af farsen og læg det i et ildfast fad. Sæt det i ovnen og steg det ved høj effekt. Jeg gav det 10 minutter ved 900 W og lod det derefter hvile i ca. 2 minutter, inden jeg tjekkede kernetemperaturen med et stegetermometer. Kyllingekød skal have en kernetemperatur på 75 grader.

kyllingefarsbrød, farsbrød, kylling, hakket kyllingekød, kyllingefars, hasselnødder, nødder, timian, ægOg sådan så mit kyllingefarsbrød ud efter stegning. Farsbrødet smider noget væske (dog ikke så meget som på billedet – jeg hældte lidt vand i fadet for at få lidt dyppelse), hvilket gjorde, at det skulle spises med det samme, da det ellers ville blive tørt. Jeg overvejer, om dette kyllingefarsbrød evt. skal pakkes ind i husholdningsfilm eller lignende, så man helt undgår væskespild.

græskar, hokkaido græskar, timianJeg lavede en lun græskar-blomkålssalat til. Mikroovnen er som sagt genial til grøntsager, så jeg tænkte, jeg ville prøve at zappe nogle græskartern i mikroen.

Lun græskar-blomkålssalat
2 personer

150 g hokkaido græskar skåret i små tern
1 tsk timian
200 g blomkål
olivenolie
salt
evt. lidt honning

Hæld græskarternene i et fad eller skål, der kan tåle en tur i mikroovnen. Drys timian over. Giv græskarternene ca. 4 minutter ved 900 W. Mens de køler lidt af, river du blomkålen på et rivejern og hælder den revne blomkål i en skål. Vend de lune græskartern i blomkålen og tilsæt lidt olivenolie. Smag til med salt og evt. lidt honning.

græskar, hokkaido græskar, timian, salat, græskarsalat, blomkålssalat, kålsalat, blomkål, olivenolieNote: Dette kyllingefarsbrød var meget hurtigt at lave. Et normalt farsbrød – som ganske vist er 2-2½ gange så stort – skal som regel have en time i ovnen. Dette lille kyllingefarsbrød skulle blot have 10 minutter (og måske kan man endda nøjes med 9-9½ minutter). Til gengæld smed den lidt af saften, så en anden gang vil jeg måske vikle det ind i husholdningsfilm eller tilføje flere saftige elementer til farsen – for eksempel soltørrede tomater (syltet i olie).

Den lune salat fungerede rigtig fint. Igen beviste mikroovnen, at den er hurtig til at gennemvarme grøntsager, så de bliver møre på kort tid. Et godt alternativ til den længere bagning i almindelig ovn.

Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw

Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw

I søndags serverede vi sliders med pulled pork, da vi havde gæster – i øvrigt samme gæster, der blev udsat for 7 Layered Dip. Sliders er små sandwiches – ofte i form af mini-hamburgere – men kan også dække andre former for burgere/sandwiches i mini-udgave. 

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Steaks med BBQ-rub samt konfettisalat

Intet Texas-benspænd uden steaks på grillen! I går fyrede vi godt op for grillen, gnubbede nogle gode steaks med en BBQ-rub og gav kødet en hurtig tur over gløderne. En supersimpel tilberedning, der kræver godt kød for at blive optimal. Så hvad skal du bruge 

Jordbærsalat med koriander og kokos

Jordbærsalat med koriander og kokos

jordbærsalat, salat, jordbær, spidskål, kålsalat, kokos, squash, koriander, kokosolie, honning, blomsterhonning, limeJordbærsæsonen er ved at være ovre, så de seneste dage har vi indtaget ekstra mange jordbær for liiiige at få de sidste med. I lørdags sneg jeg for eksempel jordbær ind i madlavningen, da jeg lavede denne jordbærsalat til mine gæster. Det var også en god undskyldning for at servere en dejlig rosévin, som jeg forelskede mig i under et besøg hos min lokale vinpusher for et par måneder siden.

Jordbærsalat med koriander og kokos
4-5 personer

et lille spidskål
3 spsk kokosolie
2 håndfulde søde danske jordbær
½ squash – gerne en gul
½ potte frisk koriander
blomsterhonning
evt. limesaft
ristede kokosflager

Snit spidskålen i meget fine strimler og hæld dem i en skål. Tilsæt kokosolie og kram kålen godt. Skær squashen i små fine tern og hak korianderen. Vend begge dele i salaten. Skær jordbærrene i kvarte og vend dem forsigtigt i salaten. Dryp honning over din jordbærsalat og smag til med limesaft, hvis du synes, det bliver for sødt. Drys kokosflager ud over salaten og servér den med det samme.

Note: En frisk og sommerlig jordbærsalat med sødme fra jordbær og honning og et dejligt pift af koriander. Jeg kan anbefale nedenstående rosévin til – den smagte af sol og sommer – og så matchede farven tilmed også!

rosévin, vin

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Det er jo fantastisk grillvejr for tiden, og det skal selvfølgelig udnyttes. I søndags tog jeg en pakke med lammeribben/lammebryst op af fryseren (den sidste rest fra da vi købte et helt lam for et halvt år siden). De to stykker med lammeribben havde begge 

Laksehapsere med salat og hytteost

Laksehapsere med salat og hytteost

Savner du ny inspiration til en hurtig lille appetizer eller forret? Forleden lavede jeg disse små laksehapsere – bare til gemalen og jeg. Laksehapsere med salat og hytteost 2-4 personer fire små romaine salatblade 6 tsk hytteost 2 tsk sød sennep 2-3 skiver røget laks, 

Kyllingeleversalat

Kyllingeleversalat

kyllingeleversalat, kyllingelever, kylling, lever, salat, rucola, honning, acaciehonning, sherryeddike, tranebær, mælkebøtterDen sidste ret i aprils æg & kylling-benspænd er denne kyllingeleversalat, som jeg brugte som forret. Inspirationen har jeg fået fra min læser, Michelle, som sendte mig opskriften i forbindelse med dengang, hvor jeg bloggede om kyllingelevermousse. Jeg justerede en smule hist og her i opskriften på kyllingeleversalat , og så ville jeg gerne have tilføjet tranebær, men det var jeg løbet tør for, så jeg brugte tørrede blåbær i stedet. Tranebær vil dog egne sig fortrinligt til denne kyllingeleversalat .

Kyllingeleversalat
forret til 2 personer

150-200 g kyllingelever
lidt salt
1-2 spsk rapsolie
1 spsk sherryeddike
½ spsk acaciehonning
en håndfuld rucola
lidt tørrede tranebær eller blåbær

Pynt:
Evt. lidt mælkebøtteblomster

Først skal kyllingeleveren udvandes. Læg den i en skål med koldt vand og salt og stil den i køleskabet i tre til fire timer. Husk at skifte vandet et par gange undervejs. Lad kyllingeleveren dryppe af og skær den i mundrette stykker. Steg dem i rapsolie på en pande i nogle minutter, så de får lidt stegeskorpe. Hæld sherryeddike og acaciehonning over kyllingeleveren og sluk for komfuret. Vend kødet grundigt i sherryen og honning og smag til med salt.

Skyl en håndfuld rucola, lad det dryppe af og fordel det på to små tallerkner. Læg kyllingeleveren oven på salaten og drys tranebær eller blåbær over. Pynt evt. din kyllingeleversalat  med lidt mælkebøtteblomsterblade.

Note: Kyllingeleversalat er en mild og velsmagende ret. Jeg bryder mig ikke om svinelever og kalvelever, men kyllingelever er så mild i smagen, at jeg sagtens kan spise det. Selvom kødet er mildt, så mætter det meget, og derfor synes jeg, det egner sig ganske godt til en lille forret.

Sticky chicken

Sticky chicken

I disse dage hiver danskerne for alvor grillen frem og nyder madlavningen ude i det gode vejr. Vi har også endelig fået bestilt en ny grill (mere om det, når vi har modtaget og testet den), men mens vi venter på den, skal vi selvfølgelig