Tag: rørsukker

Drømmekage med kakaotwist

Drømmekage med kakaotwist

Jeg kan se, at I har taget godt imod månedens 90’er-benspænd på bloggens Facebookside. Det skal naturligvis fejres med en skøn, skøn 90’er-klassiker, som aldrig går af mode – nemlig drømmekage! Jeg har tidligere lavet drømmekagemuffins, hvilket jo bare er drømmekage i muffinforme, og her 

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Festlig cheesecake med hemmeligt nougatlag

Jeg præsenterer snart årets første benspænd, men inden da slutter jeg lige december-benspændet af med denne festlige cheesecake med hemmeligt nougatlag, som jeg serverede nytårsaften. Sammen med de blå macarons med lakridscreme og de lilla macarons med andemousse var det et udpluk af de retter, 

Blå macarons med lakridscreme

Blå macarons med lakridscreme

Så har vi taget hul på et nyt år, og det skal naturligvis fejres med blå macarons! Disse knaldblå sager kom på bordet nytårsaften, da vi fejrede aftenen med en flok venner. Det var de selvsamme venner, der også blev udsat for lilla macarons med andemousse, men de blå macarons med lakridscreme blev dog først serveret senere på aftenen, da vi skulle have dessert.

Blå macarons med lakridscreme

ca. 22 macarons (dvs. 44 halve)

90 g mandelmel
90 g flormelis
35 g æggehvide
lidt blå pastafarve
90 g sukker
½ dl vand
35 g æggehvide

Sigt mandelmel og flormelis i en skål – obs: Du kan lave dit eget mandelmel ved at blende mandler meget fint. Rør æggehvide og pastafarve i mandelmelsblandingen.

Pisk det sidste æggehvide stift. Hæld dernæst sukker og vand i en kasserolle og varm det op til 118 grader. Pisk nu den varme sukkerlage ind i den stive æggehvidemasse – sørg for at tilsætte sukkerlagen i en tynd stråle, mens du pisker æggehvidemassen. Fortsæt piskningen, indtil du får en sej og blank marengsmasse.

Vend marengsen i mandelblandingen, så dejen bliver smidig. Overfør dejen til en sprøjtepose og sprøjt små runde klatter ud på en bagepapirbeklædt bageplade. Jeg anbefaler, at du tegner cirklerne på bagepapiret inden, så du har noget at tegne efter (husk at vende siden med blyant/tusch nedad, så dejen ikke rører ved det). Bag dine lilla macarons i 12-15 minutter ved 150 grader varmluft og lad dem køle helt af, inden du vipper dem af bagepapiret og lægger dem i en lufttæt plastboks, indtil du skal bruge dem.

Lakridscreme

150 g hvid chokolade – jeg foretrækker Opalys fra Valrhona
½ dl fløde
2-3 tsk lakridsgranulat (for eksempel fra Bülow)
lidt lilla pastafarve

Hak chokoladen og varm den langsomt op i en kasserolle sammen med fløden og lakridspulveret, husk at røre med jævne mellemrum. Når chokoladen er næsten smeltet, tager du kasserollen af varmen, putter farve i og rører godt i chokoladen, indtil den er smeltet helt. Stil kasserollen i køleskabet i 2-3 timer. Når du skal bruge lakridscremen, tager du kasserollen ud af køleskabet og pisker chokoladeblandingen med en elpisker, så den bliver let og cremet. Fyld dine macarons med lakridscreme og servér med det samme.

Note: Macarons kan altså noget. Det er nogle nuttede små mundfulde, og så kan de varieres i det uendelige.

Lilla macarons med andemousse

Lilla macarons med andemousse

I morgen medbringer vi disse lilla macarons med andemousse, når vi skal holde nytårsaften med en flok venner. Vi står for desserten, men vi har også tilbudt at tage lidt forskellige snacks med til nytårstalen, og her kommer disse lilla macarons i spil! Ideen stammer 

Klassiske klatkager

Klassiske klatkager

I mit indlæg med tips om at udnytte resterne fra julemiddagen nævnte jeg klatkager, så dem skal jeg naturligvis også blogge om. Klatkager er en juledessert, som jeg ikke fik særlig mange gange som barn. I min familie var vi ikke så vilde med risengrød, 

Stollen / Christstollen – tysk julebrød med kandiserede frugter

Stollen / Christstollen – tysk julebrød med kandiserede frugter

Der skal selvfølgelig være plads til lidt julebag i denne måned, så denne weekend bagte jeg stollen – eller Christstollen som den også hedder i Tyskland, hvor julebrødet er fra. Det er et letsødet hvedebrød med nødder, rosiner og kandiserede frugter. Jeg har set nogle ret forskellige udgaver af stollen på nettet – i visse udgaver er der også en stang marcipan i! – men det undlod jeg dog.

Min version er inspireret af en udgave, jeg så hos Femina. Jeg simplificerede dog fremgangsmåden samt justerede på nogle af målene og udskiftede sukaten med ekstra pomeransskal og korender med ekstra rosiner.

Stollen / Christstollen

Dej:
1 dl kærnemælk
½ dl varmt vand
ca. 20 g gær
50 g rørsukker
1 tsk salt
1 æg
50 g smeltet smør
6-7 dl hvedemel
50 g blødt smør

Fyld:
50 g mandler, finthakkede
100 g pomeransskal, hakkede
100 g cocktailbær, hakkede
100 g små mørke rosiner
Reven skal af en ½ øko-citron
6-7 spsk rom eller cognac

Derudover:
2 spsk smeltet smør
ca. 3 spsk flormelis

Rør mandler, pomeransskal, cocktailbær, rosiner og citronskal sammen og vend det i spiritus. Lad det trække.

Rør mælk, vand og gær sammen og rør derefter sukker, salt, æg og smeltet smør i. Rør 6 dl mel i lidt efter lidt, indtil du får en blød og smidig dej. Læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og lad den hæve til dobbelt størrelse – det tager 1-2 timer.

Rul dejen ud til et aflangt 2 cm tykt rektangel. Smør det bløde smør ud over dejen. Hæld spiritussen fra frugtblandingen og fordel de kandiserede frugter ud over dejen. Fold dejen ind over fra begge sider. Rul forsigtigt dejen ud og fold den på samme måde igen. Gentag dette et par gange. Til sidst formes dejen igen til et rektangel. Placér kagerullen midt på den lange led af dejpladen og rul den ene halvdel af dejen bredere og tyndere. Fold denne del ind over den tykke del.

Læg stollen på en bagepapirbeklædt plade med bagepapir, dæk den med det fugtige viskestykke og lad den efterhæve en halv times tid.

Sæt din stollen i ovnen ved 180 grader og bag den i 45-50 minutter. Pensl den derefter med smeltet smør og drys flormelis over. Lad den køle helt af, inden du spiser den, som den er, eller evt. smører hver skive med lidt smør.

Note: Stollen er en sjov blanding af hvedebrød og kage på samme tid. Julebrødet er ikke specielt sødt i sig selv men får sødme fra flormelissen samt masser af smag fra de kandiserede frugter.

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Grape-fromage – cremet og letsyrlig dessert

Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at lave en dessert eller to med mit lime- og grape-benspænd, så i weekenden kreerede jeg denne grape-fromage. Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på citronfromage, men brugte selvfølgelig grapefrugt i stedet, og så pyntede jeg min grape-fromage med et 

Grapesalat med bacon og grønkål

Grapesalat med bacon og grønkål

Der kom grapesalat på bordet her i weekenden, for jeg er allerede godt i gang med mit grape og lime benspænd. Salaten blev serveret som en let frokost (for der skulle også være plads til et stykke æbletærte om eftermiddagen) og var dejlig frisk og 

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

I weekenden spiste mine svigerforældre frokost hos os, og her serverede jeg blandt andet denne sydafrikanske dessert – en milk tart pudding. Det er en dessert, der – ikke overraskende – først og fremmest består af mælk, og så er den i øvrigt rasende let at lave. Nåja, og så passer den ind i månedens benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra AllRecipes, men justerede lidt på nogle af målene.

Milk tart pudding

8-10 personer

3 spsk smør, smeltet
2½ dl rørsukker
3 æg
2½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
½-1 spsk kanel
9 dl sødmælk

Smør et stort fad eller to mediumstore ildfaste fade med lidt rapsolie.

Del æggene og pisk hviderne stive. Pisk smør og sukker sammen i en anden skål og tilsæt derefter æggeblommerne. Tilsæt hvedemel, bagepulver og vanilje, pisk det sammen og pisk derefter mælken i lidt efter lidt. Vend æggehviderne i mælkeblandingen. Hæld den meget flydende dej i fadet/fadene og drys kanel over. Bag din milk tart pudding i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Skru dernæst temperaturen ned til 160 grader og lad den bage færdig – det tager ca. 25-30 minutter.

Servér din pudding enten lun eller helt afkølet – evt. med lidt friske bær til.

Note: Milk tart pudding er en mild og blød dessert, som er let at lave og kan spises af de fleste. Jeg tror, at jeg en anden gang vil servere lidt friske bær til – det tror jeg vil give et lækkert pift til den mælkesøde smag.

milk tart pudding, tærte, desserttærte, dessert, mælk, hvedemel, æg, kanel, vanilje, rørsukker
Æbletærte med brombær

Æbletærte med brombær

Æblesæsonen er godt i gang, og så skal der naturligvis være plads til en æbletærte – i dette tilfælde æbletærte med brombær, for så fik jeg også brugt nogle af de skønne brombær, som haven også byder på i år. De fleste af bærrene er