Tag: ribs

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde er ikke kun noget, der er komplet umuligt at udtale for udlændinge – det er også en dejlig frugtgrød, som måske stammer fra Fyn. Når jeg skriver måske, så skyldes det, at det ikke er 100% sikkert, at denne frugtgrød stammer fra 

Squashsalat med ribs

Squashsalat med ribs

Som jeg skrev tidligere på ugen, så har vi en del squash på lager for tiden, så det var oplagt at lave en squashsalat. Jeg fik lyst til at pynte den med nogle smukke ribs, jeg havde købt på det lokale torvemarked. Jeg har aldrig 

Minilagkage med marengs og sommerbær

Minilagkage med marengs og sommerbær

I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave en mindre udgave med kun to lag, rækker denne dessert til fire personer.

Jeg brugte en kombination af ribs, blåbær og brombær samt lidt jordbærsirup, men du kan også bruge hindbær, jordbær eller solbær. Eller stikkelsbær. Bare brug dine yndlingsbær og vær opmærksom på både at bruge nogle søde og nogle syrlige.

Minilagkage med marengs og sommerbær

3-4 personer

Marengsbunde:
100 g rørsukker
2 æggehvider
½ tsk vaniljepulver

Fyld:
2 dl fløde
2-3 dl friske bær – jeg brugte blåbær, brombær og ribs
lidt frugtsirup – for eksempel jordbærsirup

Start med at bage marengs. Her pisker du æggehviderne helt stive, inden du tilsætter halvdelen af sukkeret. Pisk det grundigt, inden du tilsætter resten af sukkeret samt vaniljepulver. Pisk det, indtil sukkeret er opløst, og du har fået en god, sej marengsmasse. Hæld marengsmassen på en sprøjtepose. Tag et stykke bagepapir og tegn 9 cirkler på det. Cirklerne skal være ca. 8 i diameter og ikke være for tæt på hinanden. Vend papiret om, så stregen fra den blyant eller kuglepen, du har tegnet med, vender ned mod selve bagepladen. Derefter bruger du sprøjteposen til at fordele marengsmassen, så du får 9 flade marengsbunde.

Bag dem ved 100 grader i 65-75 minutter. Hold øje med dem – de må ikke tage farve.

Lad dine marengsbunde køle helt af, inden du forsigtigt lirker dem af bagepapiret.

Så er der tid til at samle din minilagkage – eller rettere minilagkager.

Pisk fløden til skum og læg marengsbundene sammen med et lag flødeskum, lidt bærsirup samt friske bær mellem hvert lag. Drys godt med bær på toppen og servér din minilagkage med det samme.

Note: Mmmm… sådan en minilagkage med friske sommerbær er nu godt! En god kombination af søde og syrlige bær samt fløjlsblød flødeskum og sprød, sød og sej marengs. Så er der sommer på bordet 🙂

Varm smoothie med masser af bær

Varm smoothie med masser af bær

Da jeg brainstormede ideer til denne måneds varme drikke-benspænd, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg stødte på en varm smoothie, da jeg surfede på amerikanske madblogs for et par år siden. Jeg kan huske, at jeg studsede lidt over det – i min 

Texas BBQ Ribs

Texas BBQ Ribs

Intet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen! I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der 

Ribssnitter

Ribssnitter

Da vi var i sommerhus sidste weekend, medbragte jeg også lidt sødt til eftermiddagskaffen – nærmere bestemt ribssnitter. Inspirationen fik jeg fra et gammelt udklip fra et madblad, hvor jeg havde set en opskrift på ribssnitter. Jeg lavede dog en række ændringer, så der blev skruet op for smagsintensiteten i kagen – det er nemlig en kage, der ellers har en ret mild smag. Jeg har desuden halveret opskriften herunder i forhold til den portion, jeg lavede.

Ribssnitter

8-10 personer

Ribsmarmelade:
1½ dl ribs
1 spsk vand
0,75 dl rørsukker

Dej:
125 g blødt smør
0,75 dl rørsukker
½ tsk vaniljeekstrakt
½ tsk kardemomme
1 æg
3 dl hvedemel
½ tsk bagepulver

Pynt:
Glasur lavet på flormelis og vand
flormelis
evt. friske ribs

Start med at koge marmeladen. Hæld ingredienserne i en gryde og kog det i ca. 10 minutter eller indtil, at marmeladen har tyknet lidt og ikke er alt for vandet. Vær opmærksom på, at den også bliver mere kompakt, når den køler af. Sæt marmeladen til afkøling.

Når marmeladen er kølet så meget af, at den er håndvarm – eller koldere – pisker du smør, sukker, vanilje og kardemomme sammen. Tilsæt derefter æg, mel og bagepulver og saml hurtigt dejen. Form dejen til en lang, bred pølse og rul den ud. Den skal kunne ligge på langs på en bagepapirbeklædt bradepande. Lav en bred rille i midten af dejen (på langs) og fyld den derefter med ribsmarmeladen. Bag dine ribssnitter i midten af ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.

Tag kagen ud og lad den afkøle, Når kagen er kold, dekoreres den med glasur og et lille drys flormelis.

Note: Ribssnitter er en god og knapt så sød kage (afhængig af hvor megen glasur, du hælder på). Ribs er ret syrlige, så ønsker du en sød kage, kan du justere dette ved at putte godt med glasur på og/eller putte ekstra sukker i ribsmarmeladen.

ribssnitter, kage, dessert, ribs, rørsukker, smør, vaniljeekstrakt, vanilje, kardemomme, æg, hvedemel, bagepulver, flormelis, glasur
Bærgelé med hyldeblomst

Bærgelé med hyldeblomst

De kommende dage vil jeg vise en kavalkade af forskellige desserter, som de seneste ugers gæster er blevet udsat for, og jeg lægger ud med en bærgelé med hyldeblomst. Da jeg for nylig havde en lille håndfuld venner på besøg, som blev udsat for både 

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Det er jo fantastisk grillvejr for tiden, og det skal selvfølgelig udnyttes. I søndags tog jeg en pakke med lammeribben/lammebryst op af fryseren (den sidste rest fra da vi købte et helt lam for et halvt år siden). De to stykker med lammeribben havde begge 

Ribsgranité og myntegranité

Ribsgranité og myntegranité

Så er det tid til ribsgranité og myntegranité! Is kan nemlig ikke kun bruges til desserter. Jeg har tidligere brugt gedeost-is og solbæris i forretter, men du kan også bruge is som appetizer eller mellemret.

Granité er i familie med sorbetis, da granité bliver lavet på vand, sukker samt det, der skal give granitéen smag. Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der er som små isflager. Det er en ret, der er utrolig let at lave, og så har du også mulighed for at imponere gæsterne, når du lige fremtryller en ekstra ret på ingen tid.

Granitéer er typisk ikke så søde som sorbet og andre istyper, men det er selvfølgelig en smagssag, og vil du have dem sødere, så putter du blot mere sukker i.

Ribsgranité

250 g ribs
1 dl lys rørsukker
1 dl vand

Fjern eventuelle stilke fra ribsene og hæld bærrene i en gryde sammen med de andre ingredienser. Lad det småsimre, indtil bærrene er udkogte, og køl så massen lidt af, inden du sier bærrene fra. Hæld ribssaften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt friske ribs.

Servér straks.

Myntegranité

ca. 8 g frisk mynte
½ dl lys rørsukker
2 dl vand

Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Lad det køle helt af. Skyl myntebladene og hæld dem i en skål sammen med sukkersiruppen. Blend det grundigt med en stavblender (eller blend det i en blender). Stil blandingen i køleskabet i mindst fire timer og si derefter myntebladene fra. Hæld saften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt frisk mynte.

Servér straks.

Romtopf og syltede kirsebær

Romtopf og syltede kirsebær

De seneste uger har jeg også lavet andet end at holde ferie og lave sjove, amerikanske forsøg. Syltningen er gået i gang, og for nogle uger siden startede min romtopf-produktion. Romtopf er en af de ting, som vi lavede i mit barndomshjem, og det er