Tag: perlebyg

Perlebygsalat med rødbede

Perlebygsalat med rødbede

Rødlilla perlebygsalat ser festligt ud på middagsbordet, og det trænger vi da til her i den mørke del af året. Jeg fandt et over 10 år gammelt udklip fra et Spis Bedre-blad frem, hvor der var lavet en perlebygotto med rødbede og gedeost. Jeg valgte 

Kornblinis

Kornblinis

Jeg bladrede lidt i en af mine yndlingskogebøger – ‘Klimakogebogen’ fra 2009 – og faldt over nogle kornblinis, jeg gerne ville prøve. De kunne indgå i frokosten her i weekenden. I den oprindelige opskrift indgår der bredbladet persille, og jeg er så heldig, at persillen 

Perlebygsuppe med kylling

Perlebygsuppe med kylling

Vikingernes måltider bestod ofte af grød eller suppe, og dengang brugte man langt oftere byg og rug i madlavningen, end man gør i dag. Jeg måtte selvfølgelig lave en suppe – en perlebygsuppe helt bestemt – som blev tilføjet kyllingekød, kål og svampe. Den blev lavet på skroget af en kylling, jeg havde stegt lige inden og derefter pillet kødet af. Noget af det blev brugt som fyld i denne perlebygsuppe, mens resten af kødet blev gemt til andre retter.

Perlebygsuppe med kylling og kål

2 personer

1 skrog af en kylling
ca. 1 liter vand
4-5 enebær
1 dl perlebyg
1½-2 dl kogt kyllingekød, plukket i små bidder
2 blade spidskål
100 g svampe, rensede og skåret i mindre stykker

Put kyllingeskroget, vand, enebær og perlebyg i en kasserolle og lad det småsimre i 1-1½ time under et låg, der sidder lidt på sned. Tag kasserollen af varmen, når væden er kogt ind til halv mængde.

Pil kyllingeskroget og enebærrene op af suppen. Stil kasserollen tilbage på komfuret og put kyllingekødet i sammen med svampene. Skyl spidskålsbladene og riv dem i mindre stykker og put dem i suppen. Lad din perlebygsuppe simre i nogle minutter, indtil kålen begynder at blive blød. Tilsæt eventuelt lidt mere vand, hvis du synes, at suppen bliver for kompakt. Smag til med salt og servér den med det samme.

Note: Denne perlebygsuppe er – som det meste vikingemad – ret mild i smagen. Man brugte selvfølgelig krydderurter dengang, men havde ikke samme store udvalg som vi har i dag og heller ikke så mange krydderier med kraftig smag.

Persisk bygsuppe

Persisk bygsuppe

Jeg er faldet over nogle spændende persiske supper – blandt andet denne flotte orange bygsuppe, som også egner sig fortrinligt til de knapt så lune sommerdage. Opskriften fandt jeg hos All Recipes, men jeg endte dog med at justere på flere af målene og brugte 

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Røgede lammeribben med perlebygssalat

Det er jo fantastisk grillvejr for tiden, og det skal selvfølgelig udnyttes. I søndags tog jeg en pakke med lammeribben/lammebryst op af fryseren (den sidste rest fra da vi købte et helt lam for et halvt år siden). De to stykker med lammeribben havde begge 

Stegte skovduer med perlebyg

Stegte skovduer med perlebyg

skovduer, stegt due, stegt skovdue, skovdue, due, vildt, rødvin, grøntsagsbouillon, bouillon, laurbærblade, perlebyg, champignons, svampe, rødløg, honningLige før jul fandt jeg et par skovduer i Irmas kølemontre, så de to fugle kom straks med  hjem og indgik i aftensmaden. Der er et eller andet ved vildtkød, som bare kalder på de nordiske råvarer, så jeg endte med at duerne med tilbehør bestående af perlebyg, rødløg, champignons og honning.

Stegte skovduer med perlebyg, rødløg og honning

2 personer

2 skovduer, rensede
smør
1½ dl rødvin
1½-2 dl kraftig grøntsagsbouillon
2 laurbærblade
salt og peber

Perlebygstilbehør:
3-4 dl perlebyg
150 g champignons skåret i skiver
1 stort rødløg, skåret i tynde både
honning
salt, peber og timian

Halvér dine skovduer og brun dem i smør i en gryde. Tilsæt rødvin og lad det koge halvt ind. Vend duerne i det og tilsæt så bouillon og laurbærblade. Læg låg på og lad det simre i ca. 45-60 minutter.

Kog imens perlebyggen. Når de er møre (men stadig har lidt bid), hælder du vandet fra. Steg svampe og løg på en pande i en god klat smør og lidt timian. Vend det i perlebyggen og smag til med salt, peber og honning. Servér det sammen med skovduerne og pynt evt. retten med en lille krydderurtekvist (sådan for at bryde de brune/dunkle farver).

Note: Denne udgave af skovduer er en lidt anderledes måde at få due på, men ikke desto mindre en god kombination, da tilbehøret klæder fuglen rigtig godt. Perlebyggen en dejlig afveksling fra kartofler, ris og pasta, som ofte bruges som tilbehør her i Danmark.