Tag: nelliker

Syltede græskar med vanilje og kanel

Syltede græskar med vanilje og kanel

Vi er stadig lidt kulrede efter i går. Men fik vi fejret det? Mja… lige efter underskriften susede vi på indkøb, og jeg havde ikke helt tankerne med mig, så jeg glemte at købe noget, der kunne bruges til aftensmad! Vi havde ikke så meget …

Syltede pigeonæbler og syltede limefrugter

Syltede pigeonæbler og syltede limefrugter

Hele eftermiddagen er gået med sjov i køkkenet. Jeg har syltet, bagt til i morgen, og der blev sandelig også lavet aftensmad. De sidste to ting blogger jeg dog først om søndag – nu vil jeg lige skrive om syltningen, inden jeg smutter i seng. …

Linsesuppe med kokos

Linsesuppe med kokos

Jeg er ikke særlig god til at spise suppe. Det skrev jeg også hos MissMuffin i går, da hun spurgte efter gode suppeopskrifter. Bagefter gik jeg ud og lavede denne linsesuppe, som jeg vil tage med til frokost på arbejde i dag. Jeps – det virker lidt selvmodsigende, men jeg havde lyst til at prøve noget nyt!

Opskriften er inspireret af en, jeg så på opskrifter.dk

Linsesuppe med kokos

2 personer

½ spsk olie
1½ fed hvidløg
½ spsk frisk ingefær
½ tsk frisk chilipeber
½ løg
½ kanelstang
½ tsk knuste nelliker
1 tsk korianderpulver
½ tsk gurkemeje
1 gulerod
½ æble
100 g tørrede linser
6 dl hønsebouillon
1 dl kokosmælk
1 spsk citronsaft
køkkensalt
peber

Varm olien i en tykbundet gryde og sautér hvidløg, ingefær og chili i to minutter. Tilsæt løg, kanel, nelliker, stødt koriander og gurkemeje og sautér i fem minutter, til løgene er klare. Tilsæt gulerod, kartoffel, æble, linser og bouillon. Bring det hele i kog og kog til grøntsagerne og linserne er møre. Fjern kanel og hele nelliker og purér det hele i en blender. Tilsæt kokosmælk og varm suppen igennem. Smag til med salt, peber og citronsaft.

Note: Jeg brugte chilipulver i stedet for frisk chili, og så var vi løbet tør for kartofler, så jeg fordoblede mængden af gulerod i opskriften. Umiddelbart smagte den fint, da jeg nippede til den i aftes. Nu skal den med til frokost og spises sammen med et naanbrød.

Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier

Rabarberkylling med løg, mandler og krydderier

Forleden fik jeg tiltusket mig en solid portion rabarber fra svigermor, og i dag skulle de tortu… æhm, bruges i madlavningen! Jeg havde forelsket mig i en opskrift på rabarberkylling, som jeg så på berlingske.dk. Jeg forbinder mest rabarber med desserter, så kunne jeg jo …