Tag: mayonnaise

Mini-omelet med rejefyld

Mini-omelet med rejefyld

Den sidste vinterforret i denne ombæring bliver denne lille servering – nemlig mini-omelet med rejefyld. Eller mini-omeletter om man vil, eftersom forretten består af to små omeletter med fyld imellem. Det er en ret simpel mini-version af min normale omelet men med rejer imellem i 

Asiatiske hotdogs

Asiatiske hotdogs

Jeg fik lyst til at servere asiatiske hotdogs, da vi fik besøg i forrige uge. Eller – måske er de nærmere asiatisk-inspirerede, for jeg har selv opfundet kombinationen ud fra elementer fundet i det asiatiske køkken. Og hvad indeholder asiatiske hotdogs a la Piskeriset så? 

Deviled eggs med chili

Deviled eggs med chili

Jeg har ikke nået så mange ægge-retter her i påsken, som jeg havde planer om, men en omgang deviled eggs blev det da til. Som navnet antyder så er deviled eggs en ret, der serveres i USA – gerne i forbindelse med Thanksgiving. Jeg har tidligere lavet en omgang djævleæg, men denne gang ville jeg gerne lave nogle med chili i. Hvor stærke de bliver afhænger selvfølgelig af den chili, du bruger. Jeg brugte en chilimayonnaise, og så kan du altid tilføje ekstra chili, hvis du ønsker dem stærkere.

Deviled eggs med chili

2-3 personer

3 kogte æg
3 tsk chilimayonnaise – kan erstattes af mayonnaise + lidt stærk chili
evt. lidt ekstra chili til at smage til
ca. 1 spsk finthakket løg
salt

Halvér æggene og pil forsigtigt æggeblommerne ud. Mos blommerne sammen med chilimayonnaise og vend løgstykkerne i det. Smag til med salt og evt. lidt ekstra chili.

Servér dine deviled eggs med finthakket purløg eller forårsløg.

Note: Disse æg har en smuk orange farve – dels på grund af de økologiske æg men også på grund af den orange chilimayonnaise, jeg brugte. Jeg kan godt lide den lidt søde, fede smag med chili-strejf, som disse æg har. Du kan servere dem som snack, forret eller som tilbehør til en hovedret.

Frisk sellerisalat

Frisk sellerisalat

Når gemalen og jeg har været på sommerferie med familien, har vi ofte fået sellerisalat til frokost, for de franske supermarkeder sælger en ganske god version. Jeg kom til at tænke på den, da jeg skulle lave tilbehør til påskefrokosten sidste weekend – hvor vi 

Rejer i filodej

Rejer i filodej

Da vi holdt påskefrokost sidste weekend, bød vi på forskellige forretter – blandt andet rejer i filodej. Det er en sød lille forret, hvor du former en kurv ud af filodej, bager den i kort tid og derefter putter fyld i. Du kan selvfølgelig også 

Broccolisalat med æbler og valnødder

Broccolisalat med æbler og valnødder

Til gemalens fødselsdag fik vi ikke bare kartoffelbradepande og helstegt kalkun – der var også plads til en frisk og sprød broccolisalat med æbler og valnødder. Det gav en fin kontrast til den pænt syndige kartoffelret.

Inspirationen fandt jeg hos Cooking Classy men valgte dog at skrue op for gulerødderne, udelade rødløg samt gøre dressingen lidt mindre fed.

Broccolisalat med æbler og valnødder

ca. 6 personer

1 broccoli, skåret i små buketter
1 røde æbler, skåret i tern
ca. 100 g valnødder, grofthakkede
3 gulerødder, skåret i tynde stænger
100-150 g tørrede tranebær

Dressing:
2 dl creme fraiche 18%
½ dl mayonnaise
2 spsk æblecidereddike
1-2 spsk honning
salt

Bland broccoli, æbler, valnødder, gulerødder og tranebær i en skål. Rør dressingen sammen – sørg for at smage til hvor sød/syrlig du vil have den. Vend dressingen i salaten og stil den køligt i mindst en halv time, inden du serverer din broccolisalat.

Note: En frisk, sprød og dejlig broccolisalat, som får sødme fra æbler og tranebær, hvilket giver et godt modspil til den letbitre kål. Salaten kan holde sig flere dage i køleskab.

Gatsby sandwich med paneret fisk

Gatsby sandwich med paneret fisk

Da jeg researchede på sydafrikanske retter, faldt jeg over en Gatsby sandwich, som blandt andet indeholder pommes frites!? Det var naturligvis så pløk, at jeg blev nødt til at afprøve konceptet! En Gatsby sandwich er ofte en ret lang sag, som flere mennesker så deler. 

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito – peruviansk rejeret med avokado og tomater

Tiradito er en peruviansk ret med rejer og avokado. Vi prøvede den tilbage i januar måned, hvor vi spiste på Restaurant PMY (som i øvrigt kan anbefales), så selvfølgelig skulle jeg prøve den i løbet af maj-benspændet. Jeg havde dog svært ved at finde en 

Fiske-landgangsbrød

Fiske-landgangsbrød

Landgangsbrødet, som jeg serverede sidste weekend, var en så stor succes, at jeg fulgte op på det i denne uge med et fiske-landgangsbrød!

Konceptet er meget lig et traditionelt landgangsbrød, men ved et fiske-landgangsbrød består pålægget naturligvis af fisk og skaldyr.

Til et fiske-landgangsbrød – som eventuelt også kan laves i mindre udgave og bruges som forret – skal du bruge:

– ca. 20 cm godt, lyst brød, der flækkes
– store lækre grønlandske rejer vendt i friskpresset citronsaft
– lidt god mayonnaise
– lidt salt
– røget laks
– smør
– tunmousse
– dild

De første to tredjedele af brødet smøres med smør. På den forreste del lægger du et gavmildt lag rejer og topper det med lidt salt og mayonnaise. I midten af brødet lægger du laks, og på den bagerste del smører du et tykt lag tunmousse. Pynt dit fiske-landgangsbrød med frisk dild.

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

Lækkert landgangsbrød med tre slags pålæg

I går spiste vi landsgangsbrød til frokost. Da jeg var barn i 80’erne, var jeg både betaget og mystificeret af landgangsbrød. På den ene side var det praktisk og hyggeligt at spise ét stykke brød med flere slags pålæg på – som en forlænget sandwich