Tag: mælk

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

I weekenden spiste mine svigerforældre frokost hos os, og her serverede jeg blandt andet denne sydafrikanske dessert – en milk tart pudding. Det er en dessert, der – ikke overraskende – først og fremmest består af mælk, og så er den i øvrigt rasende let 

Bobotie – sydafrikansk kødret

Bobotie – sydafrikansk kødret

I forbindelse med mit sydafrikanske benspænd faldt jeg over en opskrift på bobotie – en godt krydret kødret, der dækkes med pisket æg og bages i ovnen. Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Getaway, men skruede op for grøntsagerne og krydderierne. Bobotie ca. 3 

Strata – æggekage med brød og bacon

Strata – æggekage med brød og bacon

Jeg eksperimenterer med lidt forskellige morgenmadsprojekter i denne måned – udover det sydafrikanske benspænd – og her lavede jeg for nylig strata. Jeg har ikke fundet en forklaring på, hvorfor denne æggekage-agtige morgenmadsret hedder strata, men den består typisk af æg, mælk og hvidt brød samt forskellige smagsgivere.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Valdemarsro, men justerede på nogle af mængderne samt udskiftede chorizo med bacon, tørrede tomater med friske samt persille med basilikum.

Strata – æggekage med brød

2-4 personer

3 æg
2 dl mælk
salt og peber
½ tsk sød paprika
150 g toastbrød
100 g bacontern, stegt (så de er bløde, ikke sprøde)
75 g friskrevet cheddar
5-6 san marzano tomater, skåret i mindre stykker

Pynt:
Frisk basilikum

Pisk æg, mælk og krydderier sammen i en skål. Pil toastbrødet i små stykker og rør det i æggemassen sammen med tomat, bacon og ost. Lad det trække i køleskabet i en times tid eller evt. natten over.

Smør en springform (ca. 26 cm) med olie eller smeltet smør og fordel blandingen, så det ligger i et glat lag. Bag din strata i ovnen ved 175 grader i 20-25 minutter.

Pynt din strata med frisk basilikum og servér den med det samme – evt. med ketchup til.

Note:Jeg synes, at strata er en festlig servering (i hvert fald hvis du pynter med basilikum), og det er en fin og anderledes morgenmadsret, som indeholder mange af de klassiske morgenmadsingredienser, men er tilberedt på en lidt anden måde.

Pølsepandekager til morgenmad

Pølsepandekager til morgenmad

Jeg ville forkæle gemalen med lidt god og anderledes morgenmad, og her kom jeg til at tænke på de norske pandekager, jeg lavede for nogle år siden. Mon ikke man kunne udskifte bacon med pølser, så man fik – tadaa – pølsepandekager? Og hvis man 

Grøntsagslasagne i sommerversion

Grøntsagslasagne i sommerversion

Jeg er muligvis i familie med Garfield, for jeg ELSKER lasagne, men af en eller anden grund har jeg aldrig lagt en sommerversion af grøntsagslasagne på bloggen. Jeg har tidligere blogget om en vinter-grøntsagslasagne, men der er jo også mange skønne sommergrøntsager, der kan ryge 

Hindbærdrink med chokoladegitter

Hindbærdrink med chokoladegitter

Jeg har længe tænkt på at bruge et chokoladegitter i enten en dessert eller en drink, så hvorfor ikke slå det sammen og bruge det i en dessertdrink?

Et chokoladegitter er en forholdsvis let måde at pynte en ret eller en drink, for det kræver kun noget chokolade og lidt tålmodighed. Du kan evt. pifte gitteret yderligere op ved at drysse det med spiseligt glimmerstøv, krymmel eller krydderier.

Hindbærdrink med chokoladegitter

1 drink

75 g frosne hindbær
4 cl hindbærlikør eller kirsebærlikør
4 cl fløde
4 cl mælk
lidt vaniljepulver
evt. lidt grenadine
30 g mørk chokolade

Start med at lave chokoladegitteret. Her smelter du chokoladen forsigtigt, inden du tegner gitteret på et stykke bagepapir, der ligger på et lille spækbræt. Er du usikker på, om du får lavet et chokoladegitter, der er stort nok i forhold til dit drinkglas, så tegn evt. glassets øverste kant af på den ene side af bagepapiret, vend det og tegn med chokoladen på den anden side. Du kan evt. også tegne stregerne på papiret, inden du vender det, så du kan bruge stregerne som guideline, når du tegner med chokoladen. Denne mængde er ret lille, så jeg brugte en tynd pensel, jeg ind imellem bruger i køkkenet, men laver du en større portion, kan du med fordel bruge en lille sprøjtepose. Når du har tegnet gitteret, putter du det i fryseren i mindst ti minutter.

Blend de øvrige ingredienser til en cremet hindbærdrink – smag til med grenadine. Hæld hindbærdrinken i et glas og pil forsigtigt dit chokoladegitter af bagepapiret. Læg gitteret oven på drinken, stik et sugerør ned og servér med det samme.

Note: En cremet og lækker hindbærdrink, som smagsmæssigt går godt sammen med et chokoladegitter.

Börek med feta

Börek med feta

Börek med feta var en af de første retter, jeg satte på listen, da jeg researchede til mit tyrkiske benspænd. Jeg har ofte set det som en vegetarret, men börek kan laves i alskens varianter – også med kød. Jeg fandt en opskrift på hos 

Bubble Tea med fennikel

Bubble Tea med fennikel

Jeg får ikke blogget så meget her i varmen, men nu må jeg hellere få afsluttet sidste måneds benspænd, så jeg kan komme i gang med det nye – det passer nemlig rigtig godt til vejret! Jeg har længe ønsket at lave Bubble Tea, som 

Mynteis med chokolade

Mynteis med chokolade

mynteis med chokolade, pebermynteis, is, dessert, mynte, chokolade, mørk chokolade, fløde, mælk, æg, rørsukkerJeg har efterhånden eksperimenteret med mange forskellige slags hjemmelavet is, men mynteis med chokolade er jeg først nået til nu. Personligt er jeg ikke fan af mynteis, men gemalen elsker det, og så har vi desuden et par krukker med nogle yderst gavmilde mynteplanter, så det var oplagt at få brugt noget af dem.

Jeg hentede inspiration hos Honest Food, men lavede dog en række justeringer – både frivillige og ufrivillige! Jeg skruede op for mynten og op for æggemængden. Det sidste var ikke helt med vilje, da jeg glemte, at jeg kun behøvede at bruge æggeblommer og ikke hele æg. Oh well, det blev godt alligevel. Derudover tilføjede jeg hakket chokolade, for det hører sig til i en mynteis.

OBS – det er en ret kraftig chokolademynte, jeg har brugt i denne opskrift. Hvis du bruger en marrokansk mynte fra supermarkedet, bør du overveje at skrue op for mængden af mynteblade i denne opskrift.

Mynteis med chokolade

ca 35 g kraftige mynteblade
1½ dl letmælk
4 dl fløde
2 dl rørsukker
4 æg
50-100 g finthakket mørk chokolade

Hæld mælk, fløde og sukker i en kasserolle og varm det langsomt op. Blandingen er på nippet til at koge, tager du kasserollen af komfuret. Hak myntebladene og hæld dem i. Rør godt rundt og stil derefter kasserollen til afkøling i køleskabet i fire timer.

Hæld flødeblandingen gennem en si og varm den derefter langsomt op i kasserollen. Pisk imens æggene i en skål. Tilsæt en grydeskefuld af den lune flødeblanding til æggene, pisk godt og hæld endnu en grydeskefuld i. Pisk atter grundigt. Tilsæt mere og mere af flødeblandingen under piskning, indtil alt er pisket sammen med æggene. Hæld blandingen tilbage i kasserollen og varm det langsomt igennem under omrøring. Når blandingen begynder at tykne, tager du kasserollen af varmen og lader det køle helt af – dvs. sætter blandingen i køleskabet i 3-4 timer.

Rør din mynteis på en ismaskine eller evt. ved at hælde blandingen i en plastskål og stil den i fryseren (husk at røre 2-3 gange i timen). Når isen er næsten færdig, rører du chokoladestykkerne i.

Note: En glimrende mynteis, hvor mynten kan smages, uden at den bliver for skarp. Jeg er normalt ikke fan af mynteis, men jeg kan godt lide denne udgave, hvor den milde myntesmag går godt sammen med chokoladen.

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

Mild og cremet kyllingeret fra Peru

I sidste uge nød vi en cremet kyllingeret, som oprindelig stammer fra Peru. Jeg havde fået ideen efter at have genlæst min anmeldelse af restaurant PMY, hvor vi blandt andet fik Aji de Gallina, der er en letkrydret kyllingeret i en tyk, gul sauce. I