Tag: lasagneplader

Kyllingelasagne og islasagne

Kyllingelasagne og islasagne

I søndags fik vi lasagne to gange i løbet af aftenen – både som hovedret og dessert! Hovedretten bestod af kyllingelasagne med spinat, bacon og mozzarella. Netop kombinationen af kylling og spinat er i lasagne-sammenhæng ret almindeligt, men jeg valgte at bruge det alligevel, eftersom 

Lakselasagne

Lakselasagne

Weekenden stod rigtig i laksens tegn, for udover tortellini med laks lavede jeg også lakselasagne. Jeg kan jo ikke have et benspænd med italiensk mad uden lasagne! Retten er så mild, lækker og cremet, at en del fiske-skeptikere bør kunne lokkes til at smage, for 

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Stenbiderrogn i wraps og fiskelasagne

Der er to ting, jeg har været helt sikker på skulle indgå i månedens benspænd – og det var en ret med stenbiderrogn samt en form for fiskelasagne. Stenbiderrogn er diamanterne i de sidste vintermåneders ellers så grå udvalg af råvarer. Jeg plejer at nå det niveau, hvor jeg virkelig længes efter forårets råvarer, og så er det dejligt, når stenbiderrognen kommer, for det varsler forår hos mig. I år er de så kommet flere uger senere, end de plejer, men så skal der også smovses, når de endelig er til at få fat på!

Yndlingsspisen er et stykke mørkt rugbrød ristet hårdt på en brødrister med en ordentlig dynge stenbiderrogn på – og så en god klat creme fraiche og hakkede rødløg. Mmmm!

Men vi havde ikke (mørkt) rugbrød i huset, så jeg prøvede i stedet stenbiderrogn i wraps i dag. Jeg har været meget i tvivl om, hvilken fiskelasagne jeg skulle prøve at lave, og jeg endte med at lade mig inspirere af en udgave, der var i nr. 2/2010 af Magasinet Mad! Jeg undlod dog æg og brugte fuldkornslasagneplader.

Stenbiderrogn i wraps

4 personer

200 g stenbiderrogn
2 tortillas
creme fraiche
4 små salatblade
hakkede rødløg
salt

Tortillas halveres og lunes. Smør dem med lidt creme fraiche og læg et salatblad på midten af hver. Fordel stenbiderrogn på midten af dem, drys med lidt salt, læg en skefuld creme fraiche på hver og drys hakkede rødløg over. Saml dem på midten med en tandstik i hver.

Note: Når nu jeg ikke havde rugbrød, så var dette et fint alternativ.

fiskelasagne, lasagne, fisk, torsk, spidskål, spinat, citroner, mornaysauce, lasagneplader, ost, emmenthaler

Fiskelasagne med spidskål og spinat

4 personer

800 g torskefileter
1 spidskål
150 g frossen spinat, tø den op inden
revet skal fra en økologisk citron
½ l bechamelsauce
salt og peber
200 g friske fuldkornslasagneplader
100 g revet emmenthaler

Skær fisken i stykker – hvis den er tyk, så sørg for at dele den, så fileterne ikke er for tykke. Snit spidskålen i fine strimler, og kog den sammen med spinaten i et par minutter. Lad det dryppe af og bland den så med den revne citronskal. Hæld lidt bechamelsauce eller mornaysauce i bunden af et fad og læg lasagneplader over. Derefter halvdelen af grøntsagerne, så sauce og halvdelen af fisken. Fortsæt sådan og slut af med et lag lasagneplader med sauce på. Drys salt og peber på og slut af med revet ost. Bag lasagnen ved 200 grader i ca. 30 minutter.

Note: Yderst lækker fiskelasagne, men i min verden går man nu sjældent galt i byen med bechamelsauce/mornaysauce.

Vegetar-retter

Vegetar-retter

Gulerods-tzatziki 5 revne gulerødder 1½ dl skyr ½ dl yoghurt naturel 3 fed hvidløg salt De revne gulerødder blandes med skyr og yoghurt (brug lidt mere yoghurt, hvis du vil have en mere flydende tzatziki). Pres hvidløgene og put dem i retten sammen med salt.