Tag: hindbær

Hindbær-cheesecake

Hindbær-cheesecake

Denne hindbær-cheesecake kom på bordet, da vi fejrede min svigermors runde fødselsdag denne weekend. Da jeg spurgte, hvad hendes fødselsdagskage skulle indeholde, foreslog hun selv noget med hindbær og hvid chokolade – og gerne noget cremet. Jeg kom straks til at tænke på en kiwicheesecake, 

Frambuesas Colada – hindbærdrink

Frambuesas Colada – hindbærdrink

Jeg skal selvfølgelig nå at lave en blendet cocktail i løbet af mit blende-benspænd, så sidste weekend lavede jeg en Frambuesas Colada – dvs. en hindbærdrink i stil med ananasdrinken Piña Colada (som du i øvrigt kan finde en frozen udgave af her). Jeg fandt 

Hindbærsmoothie med mandler

Hindbærsmoothie med mandler

Hvis du gerne vil forkæle dig selv i weekenden, så vil jeg foreslå dig at lave denne hindbærsmoothie til morgenmad. Smoothies hører nemlig ikke kun sommeren til – sådan en hindbærsmoothie er virkelig dejlig her om vinteren, hvor man i den grad trænger til et skud vitaminer (og især dem, der smager af sol og sommer).

Jeg vandt fandt nogle hindbær i fryseren, og da jeg godt ville have, at denne smoothie mættede ekstra godt, tilføjede jeg også mandler i opskriften.

Hindbærsmoothie med mandler

et stort glas

150 g frosne hindbær
½ lille banan
2½ dl mælk
15 mandler
en lille smule vaniljepulver
lidt rørsukker

Blend hindbær, banan, mælk og mandler. Tilsæt evt. lidt mere mælk, hvis du vil have en mere lind smoothie (personligt foretrækker jeg tyktflydende smoothies – gerne lige så tyktflydende som denne smoothie bowl med brombær). Smag til med vanilje og rørsukker.

Note: Herlig hindbærsmoothie, der både mætter og har en rigtig fin hindbærsmag. Sødmen justerer du selv, så her har jeg ikke angivet en præcis mængde.

Sønderjysk rugbrødslagkage

Sønderjysk rugbrødslagkage

Jeg er absolut ikke færdig med Sønderjylland i forbindelse med mit egnsret-benspænd, for jeg kom søreme til at lave denne dejlige rugbrødslagkage tidligere på måneden! En rigtig saftig og dejlig lagkage fyldt med syltetøj og flødeskum. Jeg har set en del forskellige opskrifter på rugbrødslagkage 

Blondie med hindbær – hvid chokoladekage

Blondie med hindbær – hvid chokoladekage

Denne blondie var en del af dessertbordet, da vi havde gæster sidste weekend. Her sluttede måltidet nemlig af med et udvalg af oste, knækbrød, chokolade, mjødsyltede figner, stikkelsbærsyltetøj, portvin og selvfølgelig også denne blondie. En blondie er en hvid udgave af en brownie – dvs. 

To sommerlige hindbærdrinks

To sommerlige hindbærdrinks

I weekenden havde vi gæster på besøg, og dem udsatte jeg for to forskellige slags hindbærdrinks som velkomstdrinks! Nu er det jo bare om at få brugt alle de nyplukkede hindbær fra egen have, så jeg tænkte, jeg ville bruge dem i et par smukke hindbærdrinks.

Den første, jeg lavede, var inspireret af en opskrift fra the bar. Jeg syntes dog, den trængte til mere sødme, så jeg ændrede lidt i blandingsforholdene samt erstattede sirup med flormelis.

Raspberry Collins

1 drink

8 hindbær
6 dl vodka
2 cl citronsaft
1-2 tsk flormelis
danskvand
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, vodka og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld drinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst lidt danskvand over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: Jeg foreslår, at du starter med at bruge 1 tsk flormelis og derefter smager dig frem til, om der skal mere flormelis. Mængden afhænger meget af, hvor søde eller syrlige dine hindbær er, og jeg fik brugt nogle, der havde lidt syrlighed. Men ellers en smuk og dejlig hindbærdrink, hvor du selv kan justere, hvor sød eller syrlig den skal være. Får du gjort den lidt for sød, kan du altid tilføje lidt ekstra citronsaft.

Den anden hindbærdrink var inspireret af en opskrift, jeg fandt på Serious Eats, der havde et fint udvalg af hindbærdrinks. Jeg udskiftede siruppen med flormelis men holdt mig ellers til samme blandingsforhold.

hindbærdrink, drink, hindbær, rom, citroner, flormelis, ingefærøl

My Sharona

1 drink

8 hindbær
4 cl hvid rom
2 cl citronsaft
1 tsk flormelis
6 cl ingefærøl
isterninger

Hæld hindbærrene i en drinkshaker og mas dem grundigt med en et stumpt redskab eller evt. en spiseske. Hæld en håndfuld isterninger i shakeren sammen med citronsaft, rom og flormelis og ryst drinken godt i 10 sekunder. Hæld hindbærdrinken over i et højt glas fyldt med isterninger og hæld dernæst ingefærøllen over. Rør lidt rundt og servér drinken med det samme – evt. med et par friske hindbær i som pynt.

Note: I denne hindbærdrink får hindbærrene lige et lille snert af både citronsaft og ingefærøl, hvilket den frisk og letsyrlig på samme tid.

De flotte hindbærdrinks fik i øvrigt følgeskab af nogle hapsere bestående af fluteskiver, der var stegt i smør på den ene side og derefter smurt med andepaté. De blev pyntet med salvieblade (der kort var stegt i smør) samt friske hindbær. En passende hapser der matchede de farverige hindbærdrinks ganske godt.

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde

Rødgrød med fløde er ikke kun noget, der er komplet umuligt at udtale for udlændinge – det er også en dejlig frugtgrød, som måske stammer fra Fyn. Når jeg skriver måske, så skyldes det, at det ikke er 100% sikkert, at denne frugtgrød stammer fra 

Hindbærtrifli med lakridspulver

Hindbærtrifli med lakridspulver

Vores hindbærbuske er yderst generøse i år, og selvom vi spiser mange af dem direkte fra planterne, så bliver bærrene også brugt i forskellige retter – for eksempel denne hindbærtrifli. Du kan lave hindbærtrifli på mange måder, og er du ikke til græsk yoghurt, som 

Minilagkage med marengs og sommerbær

Minilagkage med marengs og sommerbær

I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave en mindre udgave med kun to lag, rækker denne dessert til fire personer.

Jeg brugte en kombination af ribs, blåbær og brombær samt lidt jordbærsirup, men du kan også bruge hindbær, jordbær eller solbær. Eller stikkelsbær. Bare brug dine yndlingsbær og vær opmærksom på både at bruge nogle søde og nogle syrlige.

Minilagkage med marengs og sommerbær

3-4 personer

Marengsbunde:
100 g rørsukker
2 æggehvider
½ tsk vaniljepulver

Fyld:
2 dl fløde
2-3 dl friske bær – jeg brugte blåbær, brombær og ribs
lidt frugtsirup – for eksempel jordbærsirup

Start med at bage marengs. Her pisker du æggehviderne helt stive, inden du tilsætter halvdelen af sukkeret. Pisk det grundigt, inden du tilsætter resten af sukkeret samt vaniljepulver. Pisk det, indtil sukkeret er opløst, og du har fået en god, sej marengsmasse. Hæld marengsmassen på en sprøjtepose. Tag et stykke bagepapir og tegn 9 cirkler på det. Cirklerne skal være ca. 8 i diameter og ikke være for tæt på hinanden. Vend papiret om, så stregen fra den blyant eller kuglepen, du har tegnet med, vender ned mod selve bagepladen. Derefter bruger du sprøjteposen til at fordele marengsmassen, så du får 9 flade marengsbunde.

Bag dem ved 100 grader i 65-75 minutter. Hold øje med dem – de må ikke tage farve.

Lad dine marengsbunde køle helt af, inden du forsigtigt lirker dem af bagepapiret.

Så er der tid til at samle din minilagkage – eller rettere minilagkager.

Pisk fløden til skum og læg marengsbundene sammen med et lag flødeskum, lidt bærsirup samt friske bær mellem hvert lag. Drys godt med bær på toppen og servér din minilagkage med det samme.

Note: Mmmm… sådan en minilagkage med friske sommerbær er nu godt! En god kombination af søde og syrlige bær samt fløjlsblød flødeskum og sprød, sød og sej marengs. Så er der sommer på bordet 🙂

Hindbærkage med flødeostecreme

Hindbærkage med flødeostecreme

Nu tænker du måske, at billedet herover da ikke viser en hindbærkage – men det gør det! Jeg brugte nemlig en hindbærkage som lagene i en fødselsdagslagkage til mindstenevøen, der fyldte år tidligere på ugen. Det er selvsamme guttermand, der tidligere har fået en minions-kage