Tag: granatæble

Lun fasansalat med radicchio og kirsebær

Lun fasansalat med radicchio og kirsebær

I lørdags var vi til familiejulefrokost, og jeg medbragte lidt forskellige sager – blandt andet rødbedechutney, syltede asier og denne lune fasansalat. Inspirationen fik jeg fra kogebogen ‘Mine bedste ingredienser’ – en lidt pudsig titel, men en ganske glimrende kogebog, som jeg fik i julegave 

Rødbede-kartoffelmos og speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler – og zombiehjerne til dessert!

Rødbede-kartoffelmos og speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler – og zombiehjerne til dessert!

I går aftes havde vi inviteret nogle venner på besøg til brætspil, og jeg lavede derfor noget forholdsvis hurtig og let aftensmad. Spelten snød mig dog lidt, men mere om det under selve opskriften. Rødbede-kartoffelmos – trefjerdedele kartofler– en fjerdel rødbeder– smør– mælk– salt Kog 

Speltgrød med granatæble

Speltgrød med granatæble

I dag ville jeg opfinde en ny grød og tilmed en solid én af slagsen, eftersom jeg ville putte hele speltkerner i. Det blev til denne speltgrød, der blev kombineret med kernerne fra et granatæble, og resultatet blev en velsmagende og ret mættende grød! Så mættende, at jeg vil anbefale dig at lave en lidt mindre portion end jeg gjorde, for den var lidt for stor. Du kan også udelade rørsukkeret eller siruppen, for jeg opdagede, at kernerne var søde nok, så du behøver ikke begge sødestoffer – altså med mindre du er glad for sukker 🙂

Speltgrød med granatæble

1 portion og lidt til

1 dl speltkerner
1½ dl havregryn
½ granatæble
en lille smule salt
evt. 1 tsk rørsukker
evt. 1 tsk granatæblesirup

Kom speltkernerne i en skål og hæld kogende vand over – der skal være, så kernerne har godt med væde at suge af. Lad det stå i en time. Hæld overskydende vand fra, tilsæt havregryn og hæld atter kogende vand over. Læg et låg over skålen og lad det stå i fem minutter, inden du hælder overskydende vand fra og rører rundt i grøden. Tilsæt lidt salt.

Strø rørsukker på eller dryp granatæblesirup over grøden. Halvér granatæblet og bank på ydersiden af den ene halvdel med en spiseske – det løsner kernerne, og du behøver ikke stå og bøvle med at få dem fri af den hvide hinde, der smager bittert. Drys granatæblekerner ud over din speltgrød og nyd den!