Denne sake-drink serverede jeg for vores gæster i lørdags. Vi havde nemlig besøg af et par modige og eventyrlystne gæster, der var friske på at prøve en række japanske retter, som jeg ikke nåede at lave under mit japanske benspænd i maj. I forbindelse med …
Jeg holder lige en lille pause med indlæggene om Provence-ferien og præsenterer i stedet et par drinks, som vi har nydt i den forgangne uge. Den første, Sex on the Beach, er blandt de drinks, som let fører til et par friske kommentarer, når man …
Der var selvfølgelig også tid til drinks i løbet af ferien, nu hvor det er månedens benspænd, og de to første var en frisk, sødmefuld ferskendrink, Pleasing Peach, og en ‘snigedrink’, Twisted Harvey Wallbanger. Det er ikke så tydeligt på billedet, men denne Pleasing Peach havde en svag ferskenfarve fra den ferskenlikør, jeg brugte til drinken.
Pleasing Peach
1 drink
3 spsk ferskenlikør Sprite isterninger frisk mynte skåret i strimler et par både af friske ferskner
Tak et almindeligt vinglas og hæld ferskenlikøren i. Læg et par isterninger i glasset og fyld Sprite i, indtil der er et par cm til kanten. Put et par ferskenbåde i glasset og top det med friskhakket mynte. Servér med det samme.
Note: Pleasing Peach er en enkel og sommerlig drink, som de fleste smagsløg kan være med på. En let sødme og så simpel og behagelig i smagen, at den også passer til temperaturer over 30 grader.
Jeg havde planlagt at prøve en klassiker – Harvey Wallbanger – og troede, at det var let at købe en Galliano i et af de store supermarkeder i Frankrig, for det mærke er rimelig let at få fat på herhjemme. Jeg tog dog fejl, for den store Carrefour (supermarked), som vi besøgte, havde masser af vin og spiritus – men ikke Galliano. Jeg købte i stedet en sød muskatvin, som jeg brugte som erstatning i min twistede udgave af Harvey Wallbanger, og så gjorde jeg også drinken lidt stærkere, så det for alvor blev en ‘wallbanger’.
Twisted Harvey Wallbanger
1 drink
4 spsk vodka 4 spsk muskatvin appelsinjuice en lang strimmel fra appelsinskallen isterninger festlig drinkparaply
Tag et glas – i dette tilfælde et vinglas, for der var ikke andre muligheder – og hæld vodka og muskatvin i. Hæld appelsinjuice i, mens du forsigtigt rører rundt og tilsæt til sidst isterninger og en lang strimmel appelsinskal. Stik en paraply i drinken og servér den med det samme.
Note: Selvom jeg lavede en halvstærk udgave, så var spiritussen rimelig skjult i appelsinjuicen. Efter et enkelt glas Harvey Wallbanger kunne alkoholen dog godt mærkes, så det er en lidt lusket ‘snigedrink’.
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.