Tag: dild

Krydrede kogte krebs med majskolber

Krydrede kogte krebs med majskolber

Jeg serverede disse krydrede kogte krebs for vores gæster sidste weekend. De kogte krebs er naturligvis en del af mit cajun-benspænd, og den originale ret hedder crawfish boil. Den består ganske enkelt af krebs, der koges i en velkrydret vand sammen med blandt andet dild, 

Chá cá – vietnamesisk karryfisk

Chá cá – vietnamesisk karryfisk

Denne vietnamesiske karryfisk er sidste ret i mit vietnamesiske benspænd, men jeg vil bestemt ikke afvise, at der kan komme flere asiatiske retter på bordet i løbet af sommeren, for det er nu et dejligt køkken! Inspirationen til denne karryfisk fandt jeg hos The Culinary 

Omelet med laks og sennepssauce

Omelet med laks og sennepssauce

Jeg havde en meget positiv omelet-oplevelse, da jeg i starten af februar eksperimenterede med grønkålsomelet. Jeg fik lyst til at lege videre med omelet-konceptet, så jeg lavede for nylig en omelet med laks og sennepssauce. En omelet med laks er en fyldig sag, som sagtens kan kombineres med en grøn salat men også bare spises, som den er.

Omelet med laks og sennepssauce

2 personer

6 store æg eller 8 små
1 dl mælk
1½ tsk tørret dild
smør til stegning
1 lille løg, hakket
salt og peber

Fyld:
125-150 g røget laks

Sennepssauce:
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
2 tsk stærk sennep
1½-2 dl mælk
salt og peber

Pisk æg og mælk sammen med dild samt lidt salt og peber. Smelt smør på en pande og drys halvdelen af løgstykkerne ud over panden. Steg dem møre ved mediumvarme og hæld så halvdelen af æggemassen over, så den flyder ud over hele panden. Lad omeletten bage videre ved mediumvarme, indtil æggemassen er stivnet. Læg lakseskiver på den ene halvdel og brug en paletkniv til at vippe den anden halvdel af omeletten over fyldet. Tag omeletten af panden og læg den på en tallerken. Smelt lidt smør på panden, steg resten af løgene på samme måde som før og hæld så resten af æggemassen på panden. Mens omeletten stivner, laver du sennepssaucen.

Smelt smørret i en lille kasserolle og pisk melet ud i det. Tilsæt lidt af mælken, rør det ud, tilsæt mere og fortsæt sådan, indtil du har brugt 1½ dl mælk. Pisk derefter senneppen i. Lad saucen simre ved lav varme og pisk eventuelt lidt mere mælk i, hvis den bliver for tyktflydende.

Når du skal servere din omelet med laks, fordeler du sennepssaucen ud over den (der er rigeligt med sauce, så det kan være, du får noget til overs).

Note: Mmmm! Omelet med laks er herlig og lidt syndig sag, som egner sig fortrinligt til frokost – evt. kombineret med en grøn salat og/eller groft brød – men som også kan serveres til brunch.

Skaldyrsrand

Skaldyrsrand

Vi julehyggede med familien i går, og de skulle selvfølgelig også have lidt at spise. Om eftermiddagen spiste vi honningsnitter, og om aftenen blev det til en treretters menu, hvor denne skaldyrsrand udgjorde forretten. Jeg skelede til en opskrift på skaldyrsrand hos Mine egne opskrifter, 

Stolichny salad – en russisk salat

Stolichny salad – en russisk salat

Du kender sikkert russisk salat – altså den danske udgave af russisk salat med rødbeder. Men skeler du til udlandet, så består russisk salat – også kendt som Olivier salad eller Stolichny salad – dog på ingen måde af rødbeder. En Stolichny salad er en 

Zharkoe – russisk simreret

Zharkoe – russisk simreret

Efterårets regn og rusk giver lyst til simremad, så da jeg faldt over zharkoe – en russisk simreret – passede den både til årstid og til månedens benspænd. Du kan godt tilberede retten på kortere tid, hvis du bruger oksekød, der ikke kræver nær så megen tilberedning, men nu er oksebov en dejlig og tilmed billig udskæring, som egner sig fortrinlig til en simreret, så det var det, jeg valgte. Jeg har set meget enkle opskrifter på zharkoe med lidt færre grøntsager og uden dild og creme fraiche, men jeg foretrak at lave versionen med disse to ingredienser, og så skruede jeg ekstra op for grøntsagerne.

Zharkoe – russisk simreret

3 personer

450 g oksebov, skåret i mundrette tern
smør eller olie til stegning
1 løg, skåret i tynde både
6 mediumstore kartofler
3 mediumstore gulerødder
2 laurbærblade
1 tsk peberkorn
5 dl vand
2 spsk frisk dild
1½ dl creme fraiche 18%
salt

Hæld fedtstof i en gryde og svits løg, kartofler og gulerødder i det ved mediumvarme, indtil løget er mørt. Hæld grøntsagerne over i en skål og tilsæt lidt mere fedtstof i gryden. Brun nu kødet på alle sider, inden du hælder grøntsagerne tilbage i gryden sammen med laurbærblade, peberkorn og vand. Læg låg på gryden og lad det simre i ca. 75 minutter – måske lidt mere. Smag på kødet – det skal være mørt og lækkert. Rør dild, lad det simre et par minutter og rør så creme fraiche i. Smag til med salt og servér din zharkoe med det samme.

Note: Zharkoe er en rimelig mild russisk simreret, der tilmed har den fordel, at du tilbereder det hele i samme gryde.

Shuba – russisk sildesalat

Shuba – russisk sildesalat

Trænger du til lidt fornyelse til frokosten, så er det måske på tide at prøve shuba – en russisk sildesalat, som også vil fungere fint på det danske frokostbord. Den russiske sildesalat serveres som regel på en stor tallerken eller fad. Jeg har umiddelbart indtryk 

Kotletki – russiske kyllingekrebinetter

Kotletki – russiske kyllingekrebinetter

I weekenden eksperimenterede jeg selvfølgelig med flere russiske retter i anledning af det russiske benspænd, og her nåede jeg blandt andet at stege kotletki, som er en slags kyllingekrebinetter. Jeg har set en del forskellige opskrifter på de russiske kyllingekrebinetter – det er lidt ligesom 

Indiske dorader

Indiske dorader

Jeg var ret begejstret for den indiske fiskeret, jeg lavede til gemalen og jeg, så da jeg dagen efter havde besøg af Bedstevennen, besluttede jeg mig for at lave indiske dorader. Det er en ret, der er baseret på en opskrift fra Smart Cooky, hvor jeg fandt en indisk fiskeopskrift, hvor man skal bruge saltvandsfisk. Og da jeg så, at fiskehandleren havde nogle smukke dorader til salg, så valgte jeg at købe dem. Selvom jeg har døbt retten indiske dorader, så kan du principielt godt bruge en anden saltvandsfisk til retten.

Jeg justerede på en række af målene i opskriften og skruede blandt andet op for flere af krydderierne. Derudover udelod jeg kokum fruit, som jeg aner, hvor jeg skal få fat på, og så udskiftede jeg karryblade med karrypulver.

Indiske dorader

3 personer

2 dorader
3 spsk kokosolie
2 tsk sennepskorn
2 tsk fennikelfrø
2 tsk karry
4 små grønne chilier
1 løg, hakket
3 tsk koriander
2 tsk sennepspulver
100 g små tomater, halverede
2 dl fiskebouillon
1-1½ dl kokosmælk
1 spsk finhakket frisk ingefær
3 fed hvidløg, hakkede

Start med at rense og udbene fiskene. Skær fiskekødet i mundrette stykker og stil det på køl. Nu kan du koge en fiskebouillon på benene, som du bagefter bruger til retten.

Fiskebouillon

250-300 g fiskerester (fiskeben og fiskehoveder)
1 gulerod, skåret i skiver
2 laurbærblade
½ tsk peberkorn
1 løg, skåret i både
1 dildstængel
1 l vand

Hæld alle ingredienserne i en gryde. Bring grydens indhold i kog og lad det småkoge i 15 minutter uden låg. Si indholdet af gryden, så du får separeret fiskebouillonen.

Derefter er det tid til at lave indiske dorader.

Varm olien op i en dyp pande. Hæld sennepskorn, fennikelfrø, karry, grønne pebre samt løg på panden og svits det, indtil løgene begynder at tage farve. Tilsæt derefter koriander, sennepspulver, tomater, doraderne samt fiskebouillonen.

Lad det simre i fem minutter. Tilsæt kokosmælk, ingefær og hvidløg og lad det simre ved lav varme i et par minutter mere. Smag til med salt og evt. lidt mere karry.

Servér de indiske dorader med kogte ris.

Note: Indiske dorader er en mediumstærk fiskeret. Der er masser af smag fra tomater, karry og chilier, mens kokosmælken sørger for, at retten ikke bliver for stærk. Husk at du også kan lave denne fiskeret med andre saltvandsfisk.

Sennepssild

Sennepssild

Det har som bekendt lige været påske og dermed også påskefrokoster. Da vi var til påskefrokost med familien, medbragte jeg sildeanretninger – sennepssild og kryddersild. Sidstnævnte blogger jeg om i morgen. Sennepssild kan variere en del. Jeg valgte at lave en udgave med dild i