Vejret indbyder til en efterårsdrink, så hvad siger du til en efterårs fizz med cider? Jeg har set Autumn Fizz flere steder på nettet – blandt andet hos Town & Country – og jeg har lavet en fortolkning på den, der er lidt mere dansk, …
Månedens trefarve-benspænd kan heldigvis også bruges i desserter, så det udnyttede jeg i sidste uge og lavede denne cidergelé med bær. Jeg fandt en opskrift på cidergelé på den svenske side Hemmets Journal. Jeg justerede dog flere af målene og brugte hindbær i stedet for …
I fredags havde jeg besøg af den kære Klidmoster, da vi skulle følges næste dag til lakridsfestivalen, og her serverede jeg langtidsstegt lammehals. Hun kom sidst på eftermiddagen, og så nulrede vi ellers rundt i køkkenet, mens vi talte om – ja rigtigt gættet – mad! Faktisk snakkede vi så meget, at maden blev lidt forsinket, men så var det godt, jeg havde startet med at servere lidt hapsere med andemousse og perleløg oven på – så havde vi lidt at stå imod med. Vi fik også et par Barbie-drinks under madlavningen, for jeg havde atter fundet en flaske rabarbersaft frem.
Det var jo oplagt at lave en benspændsret, og selvom jeg havde truet med at servere ostefondue, så endte jeg alligevel med en langtidsstegt lammehals – det passede bedre til gæstens smag. Jeg arbejdede hjemme den dag, så i min frokostpause kunne jeg lige nå at smide lammet i ovnen, og så stod den ellers og pønsede hele eftermiddagen.
Langtidsstegt lammehals
3 personer
1 lammehals, flækket 2 Belle de Boskoop æbler 2-3 små løg i tern smør 3 laurbærblade ½ dl friske salvieblade salt og peber 1 flaske tør pærecider
Lammehalsen brunes i en god klat smør på en pande og lægges derefter i et ildfast fad. Drys lidt salt og peber på. Fjern kernehuset fra æblerne og skær æblerne i tern. Steg løg- og æbletern på en pande sammen med smør og salvieblade. Fordel det over lammehalsen og hæld pærecider ud over. Dæk fadet til med stanniol og sæt det i ovnen ved ca. 130 grader i ca. 5 timer og fjern så stanniolen. Lad derefter kødet stege videre i ovnen – jeg mener, at jeg på et tidspunkt skruede ned til 110 grader – og pøs lidt af væden over kødet med jævne mellemrum. Der gik et sted mellem en og to timer med denne behandling, da vi talte en del, men du kan sagtens holde det til 30-45 minutter.
Note: Der er ikke så meget kød på en langtidsstegt lammehals, så den egner sig ikke til finere middage, hvor du gerne vil skære store stykker kød til gæsterne. Her kunne jeg skære nogle glimrende stykker kød til os alle tre (gemalen, Klidmoster og undertegnede), og bagefter hyggede vi os med at skille benene helt ad og jagte de sidste stykker kød på knoglerne. Salvien passede fint til lammekødet, og jeg havde generelt taget udgangspunkt i en lidt vinterlig anretning, for det passede godt med det kolde vejr udenfor.
Sammen med lammekødet fik vi en salat bestående af kogte perlebyg, små squashtern, lidt citronolivenolie, lidt citronmelisseeddike samt lidt salt.
… og så havde jeg lynblendet denne olivencreme bestående af grillede oliven fra glas, creme fraiche samt lidt salt og citronsaft.
Jeg måtte da også lide udsætte min gæst for en lille dessert, nu jeg havde chancen, så jeg havde fundet en pose abrikoser frem fra fryseren og komponerede en hurtig lille frugtsuppe.
Lun abrikossuppe
2-3 personer
ca. 500 g abrikoser 2 dl rørsukker 1 vaniljestang, flækket 1 stjerneanis lidt salt
Alle ingredienser undtagen salt hældes i en gryde, og det simrer, indtil abrikoserne er helt udkogte. Husk at røre med jævne mellemrum. Smag til med lidt salt og pil så vaniljestangen og stjerneanisen op af gryden, inden du blender indholdet til en jævn masse. Servér den varme suppe sammen med en god kugle vaniljeis.
Note: Det er meget, meget sjældent at jeg får frugtsupper, så det var dejligt at have en undskyldning for at servere det. Det var en god, kraftig suppe, som egner sig perfekt som vinterdessert.
I forbindelse med weekendens julefrokost bagte jeg fore ordentlige brød – tre rugbrød og et ølandshvedebrød. Jeg vidste godt, at jeg nok havde bagt for meget rugbrød, og det endte da også med, at jeg slet ikke behøvede at tage det sidste op af fryseren, …
I går havde vi gæster det meste af dagen. Frokosten når jeg først at blogge om i morgen, men aftenmåltidet får I her. Jeg vil gerne eksperimentere mere med langtidsstegning, så i går var en oplagt mulighed for at lege med en kalveculotte, som jeg …
This website uses cookies so that we can provide you with the best user experience possible. Cookie information is stored in your browser and performs functions such as recognising you when you return to our website and helping our team to understand which sections of the website you find most interesting and useful.
Strictly Necessary Cookies
Strictly Necessary Cookie should be enabled at all times so that we can save your preferences for cookie settings.
If you disable this cookie, we will not be able to save your preferences. This means that every time you visit this website you will need to enable or disable cookies again.