Tag: chili

Stuvet majs med grøntsager

Stuvet majs med grøntsager

Hvis du synes, der er lidt stille på bloggen disse dage, så skyldes det to ting – dels at jeg ikke har været så meget hjemme, men har besøgt venner og været på Comic Con i Malmø, dels at vi har splittet vores køkken til 

Peberfrugtdip

Peberfrugtdip

Da vi havde gæster sidste weekend (dem, der blev udsat for langtidsgrillede revelsben), startede vi med lidt chips og øl på terrassen. Jeg eksperimenterede med at lave en peberfrugtdip til chipsene, og den blev ganske god, så nu får du også opskriften på den. Peberfrugtdip 

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

Saganaki – græsk rejeret med tomater og feta

Jeg synes ikke, jeg kan have et græsk mad-benspænd uden også at prøve mindst én fiskeret, for grækerne spiser mange fisk og skaldyr. Desværre er en del af de græske retter svære at genskabe, eftersom mange af dem er baserede på fisk, der kan være svære – og ligefrem umulige – at få fat på herhjemme. Min græske ven kunne dog anbefale et par retter, som godt kan laves her i Danmark – blandt andet en græsk rejeret ved navn saganaki.

Da jeg læste en række opskrifter på saganaki, fandt jeg i øvrigt ud af, at betegnelsen bruges på flere retter, der er tilberedt i et lerfad. Den version, som jeg har lavet, er baseret på kæmperejer. Normalt undgår jeg at købe store rejer, da de fleste af de kæmperejer, der sælges herhjemme, kan stamme fra dambrug med et uhensigtsmæssigt forbrug af kemikalier og andet skidt. Jeg var dog så heldig at falde over nogle kæmperejer i Føtex, som var ASC-mærkede. Jeg mener, rejerne blev solgt under supermarkedets eget mærke, Vores, og da jeg undersøgte sagen nærmere, kunne jeg se, at Føtex, Netto og Bilka slet ikke sælger miljøbelastende varmtvandsrejer længere – fedt!

Nå, tilbage til den rejeret, jeg lavede. Jeg hentede inspiration hos Souvlaki for the Soul, men lavede en række ændringer – blandt andet i form af flere rejer, tomater og hvidløg. Saganaki serveres ofte som forret eller appetizer sammen med brød, men jeg øgede mængden og serverede den i stedet som hovedret sammen med en smule kogte ris.

Saganaki – græsk rejeret

2 personer som hovedret, 4-5 personer som forret

300 g kæmperejer – husk at de skal være ASC-mærkede
½ dl olivenolie
1 rødløg, finthakket
3 fed hvidløg, finthakkede
1 frisk rød chili, mediumstærk
½ dl ouzo
3 store tomater, finthakkede
2 spsk bredbladet persille, hakket
salt og peber
100 g feta

Hæl olivenolien på en stor pande og svits løg, hvidløg og chili i olien ved mediumvarme. Pil skallen af rejerne men lad halen blive siddende og husk at fjerne den tynde, sorte tarm i hver reje. Smid rejerne på panden og steg dem et par minutter, så de tager farve på hver side. Hæld ouzoen over din rejeret og tilsæt derefter tomater, persille, salt og peber. Normalt tilsætter jeg først salt og peber til sidst, men i denne ret er det en god idé at tilsætte saltet på dette tidspunkt, så det får tomaterne til at ‘splatte’ mere ud.

Lad retten simre i ti minutters tid under låg. Hæld din rejeret over i et ildfast lerfad (eller glasfad – det skal ikke skille os ad) og smuldr fetaen ud over retten. Stil fadet i ovnen ved 180-200 grader, indtil fetaen smelter.

Servér din græske rejeret sammen med kogte ris eller frisk hvidt brød.

Note: Dette er en dejlig frisk, sødmefuld og tilpas krydret rejeret, der har et lille touch af ouzo og en god sødme fra tomaterne. Chilien giver styrke til retten, mens persillen tilføjer friskhed og fetaen fedme. Alt i alt en herlig græsk rejeret, du trygt kan kaste dig over. Det er i øvrigt en rimelig hurtig ret at lave – den tager omkring 30-40 minutter at lave, så den egner sig fint til en hverdagsaften.

 

saganaki, rejeret, græsk, skaldyr, tomater, rødløg, hvidløg, chili, ouzo, persille, feta, rejer
Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, 

Græsk fetadip – tirokafteri

Græsk fetadip – tirokafteri

Ok, jeg må indrømme, at jeg bliver mere og mere vild med mit græske benspænd for denne måned. Der er bare så mange skønne græske retter, der emmer af sommer og solskin! Nu er feta jo en af de mest græske råvarer, man kan få 

Friteret pasta med sød chilisauce

Friteret pasta med sød chilisauce

Jeg afslutter juli måneds pasta-benspænd med en lidt pjattet ret – nemlig friteret pasta! Jeg havde egentlig planlagt at servere det som snack, men da jeg tilberedte retten, fandt jeg ud af, at den egnede sig bedre som forret. Jeg brugte kogt linguini, men du kan også sagtens bruge kogt spaghetti.

Friteret pasta er en mild men rimelig mættende servering, så jeg foreslår, at du laver én friteret pastarede til hver person. Servér den sammen med en form for dip eller sauce. Jeg lavede en mild sød chilisauce til.

Friteret pasta

forret til 4 personer

50-60 g spaghetti eller linguini
1 æg
ca. 200 g rasp
½ l vindruekerneolie

Kog pastaen, så den er al dente, og overhæld den med koldt vand. Form små pastareder af pastaen – det er lettest med en gaffel – og læg dem på en tallerken, der er smurt med lidt olie. Lad dem tørre lidt. Imens kan du meget passende sætte den søde chilisauce over (se længere nede i indlægget).

Hæld vindruekerneolien i en lille kasserolle og varm det op. Pisk imens et æg i en lille skål og hæld rasp ud på en tallerken. Dyp forsigtigt en pastarede i æggemassen. Hvis den begynder at folde sig ud, drejer du den blot på plads med gaflen. Her må du have lidt tålmodig, hvis pastaen driller. Læg den æggevendte pasta over på tallerkenen med rasp og tryk raspen forsigtigt fast på pastareden.

Tjek om olien er klar ved at stikke en lille træpind ned i olien. Bobler det omkring pinden, er olien klar til stegning. Læg din pastarede ned i olien og vend den, når den er blevet gylden på den ene side. Vær obs på, at det tager ret kort tid. Du kan dog godt nok at forberede den næste pastarede imens.

Læg den friterede pastarede på et stykke køkkenrulle og drys lidt salt på. Fortsæt med de andre pastareder.

Sød chilisauce

chilisauce
1 dåse tomater
2-3 tsk chiliflager
1½ dl rørsukker
½ dl æblecidereddike
lidt salt

Hæld alle ingredienserne – undtagen saltet – i en lille kasserolle og lad det småsimre en halv times tid. Husk at røre et par gange undervejs. Smag til med salt og lad chilisaucen køle lidt af, inden du serverer den sammen med friteret pasta og evt. lidt friske krydderier – jeg brugte timian.

Du kan selvfølgelig også bruge denne chilisauce til andet – for eksempel i en lækker burger eller sandwich.

Note: Friteret pasta er en ret sjov og anderledes forret. Pastaen i sig selv er ret mild, så du kan evt. overveje at blande raspen med lidt cayennepeber, hvis du vælger at servere den friterede pasta med en mild dressing. Ovenstående chilisauce var ret mild. Man kunne godt fornemme chilien (jeg brugte 2 tsk), men jeg kunne godt finde på at putte lidt mere chili i, næste gang jeg laver denne chilisauce.

 

friteret spaghetti, friteret pasta, vegetar, pasta, spaghetti, linguini, æg, rasp, vindruekerneolie, tomater, chili, rørsukker, æblecidereddike, chilisauce, forret
Tandoori kylling på grill

Tandoori kylling på grill

Kan I huske, da det var godt vejr for et par uger siden? Ahja, det var tider… Nå, men denne aften stod gemalen for madlavningen, og da det var alt for længe siden, vi sidst havde spist indisk mad, så lavede han en dejlig omgang 

Shawarma-roulade

Shawarma-roulade

Månedens første roulade-opskrift bliver denne shawarma-roulade! Og hvad er en shawarma-roulade så? Kunne jeg ikke bare have lavet en normal shawarma? Teoretisk set kunne jeg godt, men så skulle jeg have bagt brød til det, og så kunne jeg lige så godt lave en shawarma-roulade 

Mexicanske hotdogs

Mexicanske hotdogs

Da jeg bagte hotdogbrød for nylig, puttede jeg halvdelen i fryseren, så jeg havde til et par hurtige omgange aftensmad på en travl hverdag, og det belønnede sig tidligere på ugen, da jeg havde lyst til at lave mexicanske hotdogs. Ok, jeg burde måske kalde dem mexicansk-inspirerede, men ikke desto mindre tror jeg, at mexicanere vil kunne lide min fortolkning af mexicanske hotdogs (omend de sikkert ikke er stærke nok… men nu kan mexicanere selvfølgelig også tåle langt større mængder chili end jeg kan).

Jeg havde fundet nogle gode økologiske merguez-pølser i Irma. Merguez er ganske vist nordafrikanske pølser lavet på oksekød og lammekød, men de er dejlig krydrede og passede dermed godt til de mexicanske hotdogs. Jeg vil i øvrigt benytte lejligheden til at udtrykke min begejstring for alle de spændende og lækre økologiske og frilandspølser, der er dukket op i køledisken hos Irma de seneste uger. Det er virkelig tydeligt, at grillsæsonen starter nu, for i løbet af vinteren har det stort set været umuligt at finde økologiske pølser i supermarkederne (bortset fra Hanegal). Tror jeg skal hamstre pølser i slutningen af sommeren…

Tomatsalsaen er en simpel fortolkning af denne tomatsalsa, jeg lavede i forbindelse med mit mexicanske benspænd, og det samme gør sig gældende for majskompotten fra samme måned.

Mexicanske hotdogs

4 stk

4 merquez-pølser (kan erstattes af andre kraftigt krydrede pølser)
4 hotdogbrød
½ avokado, skåret i tern

Tomatsalsa

120 g cocktailtomater
1 spsk chipotle
1 tsk arbol chili
2 tsk røget paprika
rapsolie
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
lidt vand
evt. rørsukker
salt

Svits chipotle, chili, røget paprika og hvidløg i lidt olie i en gryde. Hak tomaterne og vend dem grundigt i krydderierne i gryden. Lad dem simre ved mediumvarme – evt. under låg – indtil tomaterne er møre. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det og tilsæt evt. lidt vand for at gøre tomatsalsaen lidt mere lind. Smag til med rørsukker og salt.

Majskompot

2 dl majskerner fra frost
lidt rapsolie
1 fed hvidløg, presset
1 spsk pasilla chili (eller en anden mild chili)
1 tsk arbol chili
1 dl fintrevet parmesan
1 spsk mayonnaise – gerne Hellmann’s
saften fra ½ citron
salt

Steg majskernerne og de to slags chilier i olie ved mediumvarme i ca. 15 minutter. Husk at røre jævnligt i blandingen. Tilsæt hvidløg, vend det grundigt i majsene og tag så panden/gryden af komfuret. Lad majskornene køle af et par minutter, inden du tilsætter revet ost, mayonnaise og citronsaft. Blend det – tilsæt evt. lidt vand – men sørg for, at det stadig har en lidt grov struktur. Smag til med salt.

Når du samler dine mexicanske hotdogs, luner du først hotdogbrødene og steger pølserne. Derefter skærer du en dyb ridse i et hotdogbrød, inden du smører det med en god klat tomatsalsa. Læg en stegt pølse i og top den med majskompot og avokadotern. Vupti – så er du klar til at spise mexicanske hotdogs!

Kalvehaler med BBQ-touch

Kalvehaler med BBQ-touch

Gemalen og jeg købte en større portion friskhakket oksekød fra en lokal landmand for nogle uger siden, og i den forbindelse snuppede vi også et par pakker kalvehaler med, nu vi alligevel var ved at fylde fryseren. Jeg tog den ene pakke op i lørdags