Tag: benspænd 07-2025

Passionsfrugt-drink med lime

Passionsfrugt-drink med lime

En passionsfrugt-drink er en god måde at starte ugen på – i hvert fald hvis den er uden alkohol. Jeg nærmer mig slutningen af benspændet med de alkoholfri drinks, men der kan sagtens dukke flere op den kommende tid, for det er sjovt og hyggeligt 

Flydende tiramisu

Flydende tiramisu

Denne flydende tiramisu skal naturligvis være en del af mit alkoholfri benspænd, for der mangler da en dessertdrink i udvalget! Jeg så ideen til en flydende tiramisu hos Moribyan, og så sjussede jeg mig frem til blandingsforholdene. Vær opmærksom på, at cremen skal være blød, 

G&T uden alkohol

G&T uden alkohol

En G&T uden alkohol er muligvis en lidt misvisende titel, for fjerner man gin fra en Gin & Tonic, er det så overhovedet den samme drink? Og nej, det er det selvfølgelig ikke, men jeg gik efter at lave en drink, der havde lidt den samme smag. Det må jeg da prøve til mit alkoholfrie benspænd.

Kan jeg så ikke bare bruge en alkoholfri gin? Desværre ikke. Det er endnu ikke lykkedes mig at finde en alkoholfri gin, der faktisk smager af gin. De smager allerhøjest af te, og selvom det også kan være spændende at lave drinks på, så smager det slet ikke af gin (jeg modtager gerne forslag til alkoholfri gin, der smager af gin, hvis du kender sådan en).

Jeg overvejer, om jeg skal prøve at lave en sirup på enebær, men her i første omgang er jeg kommet frem til denne lidt hurtigere udgave.

G&T uden alkohol

1 drink

3-4 enebær
4-5 sorte peberkorn
1-2 tsk friskpresset agurkesaft (du kan blot rive agurk og presse saften ud af det)
tonic
masser af isterninger
en halv skive citron

Hæld enebær og peberkorn i et tykbundet glas. Brug støderen fra en morter til at trykke dem nogle gange – de skal ikke knuses helt. Hæld agurkesaft i og fyld glasset trefjerdedele med tonic. Fyld det helt op med isterninger og rør rundt med en ske. Smag eventuelt til med citron eller mere agurkesaft og pynt til sidst med en halv skive citron.

Note: Jeg kan godt lide denne G&T uden alkohol. Den kunne godt have lidt mere sødme og tydeligere enebærsmag, men hvis jeg skal nyde en G&T uden alkohol, så vil jeg snuppe sådan en her.