Summerlove Kiss Kiss – og pizzaer på grillen
Da sommervejret endelig kom tilbage i sidste uge, skyndte vi os at invitere et par venner til grillaften, og da vi sad på terrassen og ventede på, at kullene blev klar, skulle vi selvfølgelig også have en lille sommerdrink – i dette tilfælde en Summerlove Kiss Kiss, jeg opfandt til lejligheden. En af de sjove detaljer ved månedens benspænd er muligheden for at finde på sjove, sære og skøre navne til de drinks, jeg laver, og da dette i sandhed var en kærlig sommerdrink, så fik den også navn derefter.
Summerlove Kiss Kiss
3 drinks
2 cl Rose’s Lime
6 cl gin
1 spsk friskhakket mynte
isterninger
æblejuice – jeg brugte en god, sød sag fra Aarstiderne
frosne jordbær
sugerør
Hæld limejuicen, ginen og mynten i en shaker sammen med en håndfuld isterninger. Ryst grundigt og si blandingen. Fordel derefter væsken i tre høje glas og hæld æblejuice over. Smut tre frosne jordbær i hver drink, stik et sugerør i og servér den i strålende solskin.
Note: Summerlove Kiss Kiss er en frisk og lækker drink, der havde sødme uden at blive vammel, og hvor mynten var med til at give et godt modspil til alkoholen.
Vi holder meget af at bage pizzaer på grill. Desværre sker det alt for sjældent, men da vejret viste sig fra sin bedste side i torsdags, så blev der bagt til den store guldmedalje på kuglegrillen.
Vil du have inspiration til, hvordan du gør – uden at have hverken pizzaovn eller bagesten – så læs mit indlæg om at bage pizzaer på grill. Du kan også finde inspiration i et andet indlæg, hvor der både er beskrevet almindelige pizzaer – og en enkelt dessertpizza! Sidstnævnte skulle vi også have i torsdags, og det blev denne funky sag med chokoladecreme fra Summerbird og ultrafesne lyserøde skumfiduser.
Uhm den der Summerlove Kiss Kiss lyder lækker – jeg er egentlig ikke så glad for gin, men i moderate mængder kan det gå! Desuden er jeg en sucker for mynte 😀
Ha ha ha… Den pizza med de fesne skumfiduser ser spøjs ud, men er sikker på den smagte godt 😉
Det var en fremragende undskyldning for at luge lidt ud i vores mynte, som igen i år har forsøgt at overtage verden 😀
Ja, kønne er de lyserøde skumfiduser nu ikke, men det var en glimrende dessert 🙂
LAD NU VÆR du er styg! Sølle mig, som sidder her og længes efter både chokolade, pizza og alt slik der har den mindste snert af skum, og så bringer du den der..: Shame on you!
Ha! Det er payback igen igen! 😀
En eller anden dag så kommer jeg altså på uanmeldt besøg – og så må du gerne lave sådan en summerlove kiss kiss til mig 😀 Det burde erstatte gevalia i den grad.
Ja, det håber jeg, for kaffe har vi ikke! Altså med mindre pulverkaffe gælder 😉
Wow, dessertpizza – det lyder spændende! Jeg må se at finde vores kuglegrill frem under spindelvævet 🙂
Jeg tænkte præcis det samme! Det må prøves. 🙂
Det er bare om at lufte den, når chancen byder sig 🙂
Pizzaer på grillen lyder altså så godt, men har stadig ikke prøvet det. Og så en dessert-pizza – altså Piske, du imponerer gang på gang :-))
Hvis jeg ikke havde lavet dessertpizza, havde gemalen bare brokket sig, for det er altså en sjov og let måde at få dessert på 🙂
Hvor ser det lækkert ud 🙂 Tak for god inspiration
Det var så lidt 🙂