Piskeriset på Eventyr

Mielcke & Hurtigkarl er en af madanmeldernes absolutte yndlinge. Hvert år, når Michelinstjernerne uddeles, kan man være sikker på to ting – for det første at Mielcke & Hurtigkarl igen bliver forbigået, og for det andet at samtlige danske madanmeldere klager højlydt over det. Jeg har af samme grund længe ønsket at spise på restauranten, og der var en fin lejlighed til det for et stykke tid siden, da gemalen og jeg havde bryllupsdag.

Mielcke & Hurtigkarl ligger ved Frederiksberg Have i et smukt lyst lokale, hvor planter udgør en vigtig del af indretningen. Det føles meget frodigt, uden at man nødvendigvis bliver kildet af en bregne, mens man spiser.

Vi valgte den store menu, og så kastede jeg mig over vinmenuen, mens gemalen prøvede stedets saftmenu.

Middagen blev indledt med en lille skål skaldyrsbouillon med kaffir lime og thaibasilikum. En lille intens mundfuld til at varme smagsløgene op med.

Den næste appetizer var disse yndige små serveringer. På bunden af den sprøde skal var der makrel, der var toppet med olivenoliecreme og tørrede kornblomster. En spændende hapser med en forholdsvis fed smag.

Den blev fulgt af disse ‘friterede svinetrøfler’, der bestod af svinekød, der var rørt med blandt andet løvstikke og derefter friteret, inden de blev toppet med friskrevet trøffel. Igen en lille hapser med stor smag.

Den næstsidste appetizer var denne meget farverige servering. Den bestod af t lille stykke taskekrabbe, der var toppet med tynde gulerodsskiver i forskellige farver samt havtornssauce og tangolie. Alene synet af den gør jo en i godt humør – elsker farvespillet i retten.

Og den sidste appetizer var denne diskrete østers, hvor skallen kunne spises! Det var nemlig en form for puffet flage med østers, citron og dildsne. Meget, meget fin anretning.

Der kom naturligvis også kuvertbrød på bordet – nogle dejlige hjemmebagte humpler, der blev serveret sammen med kryddersmør.

Nu kom vi til forretterne – eller det vil sige, den næste ret var faktisk mere en appetizer. Den bestod af puffet torskeskind og så ikke ud af meget…

… indtil man så vendte den om, og så var der nærmest ‘tegnet’ på bagsiden. Jeg mener, at der blandt andet var rørt torskerogn og æblestykker, men jeg er ikke sikker.

Vi blev i torsketemaet, for næste ret bestod af et stykke torsk serveret med tynde ruller af butternut squash. En mild og rar servering men en smule anonym i forhold til de øvrige, der blev serveret denne aften. 

Så var der mere spræl over den næste ret, hvor der igen var skruet op for farveudvalget. Her var et stykke hummer kombineret med en rabarber vinaigrette, blandet grønt samt en creme, som jeg mindes bestod af blandt andet tomat og hasselnødder. God fyldig smag og skøn at se på.

Den næste ret var nu også et imponerende syn. Her var der kalvebrisler på bunden af en skål omgivet af ponzu sauce og en creme lavet på brændte auberginer, og så var kødet toppet med rød nælde. Det var næsten som at træde ind i en regnskov, så kraftige var farverne. Smagen fejlede bestemt heller ikke noget.

Den næste ret – eller rettere sagt mellemret – var denne lillebitte sag. Den bestod af saltede æggeblommer, der var dækket af et lag af tørret, sort trompetsvamp. En god lille mundfuld, hvor æg og svamp matchede hinanden godt.  Nu var vi nået til aftenens hovedret. Det var ikke en særlig stor ret, hvilket dog ikke gjorde noget, da vi allerede havde været igennem en del retter på dette tidspunkt. Retten bestod af et stykke meget mørt lammekød, der blev serveret sammen med misosauce og en lille buket krydderurter. Der var også en lille klat creme, som vist nok var lavet på fedtegrever og nødder.

Nu nåede vi til osteserveringen. Her slipper mange restauranter afsted med at anrette 3-4 stykker ost på en tallerken og servere det sammen med lidt forskellige kiks/brød samt lidt sødt til. Sådan spillede klaveret heldigvis ikke hos Mielcke & Hurtigkarl. Her gik de all in, så osteretten bestod af tre ret forskellige serveringer. Først var der denne simple grønne salat med picorinoskiver. Fin men ikke så overraskende.

Dernæst fulgte denne kvark-is med revet trøffel. En ret interessant ret med det kolde og letsyrlige kombineret med den fede trøffel. Spændende valg.

Sidst men ikke mindst bestod osteserveringen af et stort stykke mille feuille med svensk komælksost, trøffelflager samt æblegelé. Jeg var glad for, at vi var to personer om at dele stykket, for det var rimelig heftigt – jeg tør ikke tænke på, hvor mange kalorier der var i den skive! Men smagen var helt i top – så rig på smag. Guilty pleasure når det er bedst. Vi endte med at levne lidt, for vi ville være sikre på at have appetit til desserterne.

Nu var det tid til desserterne. Den første var dog en pudseløjerlig sag, der var lidt svær at genkende som dessert. Den bestod af en form for pistaciecreme, der var toppet med tørret artiskok! Den smagte glimrende, men det var en speciel servering.

Den næste servering lignede til gengæld en klassisk dessert. Den bestod af mælkechokoladecreme med vild peber og en tynd karamel tuille drysset med solbærpulver. Smuk, indbydende og meget lækker.

Den søde tand blev dog atter udfordret, da næste servering kom på bordet. Den bestod nemlig af små surdejsdougnuts med fyld af sourcream is. Smagen var både interessant, skøn, forvirrende og sjov på samme tid.

Nu var vi nået til den aller-allersidste ret. Denne smukke kringle med pistacie-marcipan var toppet med macha tea og citronverbena. Alene synet af den er jo til at blive helt glad af – så flot med de knaldgrønne farver.

Maden var så vellavet, spændende og nuanceret hos Mielcke & Hurtigkarl. Der var kælet for alle detaljerne, og mange af retterne var så smukke. Der var både retter, som ‘bare’ var skønne og dejlige, og så var der også retter, som lige havde fået et twist eller to, som vi ikke havde set før.

Vinene var absolut i topklasse. Restaurantens sommelier forstod i den grad at sammensætte en fantastisk vinmenu til maden, og vi huskede da også at sige, at det var den bedste vinmenu, vi havde prøvet i år. Gemalens saftmenu var udmærket, men det var næsten tarveligt at sammenligne den med de andre saftmenuer, vi har prøvet i år, for her er det helt umuligt at slå Restaurant Moment. De første 2-3 glas saft var ret søde – sammenlignet med maden, de blev serveret til – og det var lidt synd, for det var saft, som havde gjort sig fortrinlig en lun sommerdag, men som ikke nødvendigvis passede så godt til retterne. 

Servicen var også virkelig god hos Mielcke & Hurtigkarl. Tjenerne var meget forskellige men alle sammen meget behagelige og dygtige, og vi følte i den grad, at vi var i gode hænder.

Mielcke & Hurtigkarl har bestemt fortjent den plads, som restauranten har i mange anmelderes hjerter. Det er en smuk restaurant med et innovativt køkken, fantastisk vinudvalg og professionel og hjertelig service. Det eneste minus ved oplevelsen var saftmenuen, som vi ikke var helt oppe at ringe over, men som dog var ganske glimrende.

Jeg ender på 6 stjerner til Mielcke & Hurtigkarl og en varm anbefaling herfra.