Måned: januar 2021

Grillede østers

Grillede østers

Jeg ved ikke, hvorfor jeg aldrig har blogget om grillede østers, for jeg mener ellers, at jeg har lavet det før. Eller også har jeg bare tænkt på at gøre det så mange gange, at det nærmest føles sådan. Men i anledning af vintergrillmads-benspændet så 

Grillet spidskål med peanutbutter

Grillet spidskål med peanutbutter

Grillet spidskål kan laves året rundt og er muligvis mest en sommerspise. Men grillen kan naturligvis også findes frem her om vinteren, hvilket jeg er særlig obs på i denne måned. Og det er jo synd, hvis grillen kun bruges til kød, så selvfølgelig blev 

Grønkålschips

Grønkålschips

Jeg elsker at bruge grønkål i maden her om vinteren, så jeg måtte selvfølgelig også prøve at lave grønkålschips, da jeg lavede grønkålspizza. Grønkålschips kan selvfølgelig også tilberedes i ovnen, men når nu jeg har vintergrillmad som benspænd, så var det på grillen, de blev stegt.

Jeg så i øvrigt på Videnskab.dk, at der måske er sammenhæng mellem manglende K-vitamin og hårde coronaforløb. K-vitamin får du især gennem grønne grøntsager, og her om vinteren er grønkål en oplagt K-vitamin kilde. Så måske er det en god idé at være ekstra opmærksom at spise grønkål den kommende tid. Dog ikke kun som chips – grønkål kan bruges til så mange andre gode ting – for eksempel grønkålspandekager).

Grønkålschips

6-8 mellemstore grønkålsblade eller 3-4 store
olivenolie
salt

Skyl bladene og dup dem tørre. Riv dem i stykker, så de er fri for stænglen. Vær opmærksom på, at stykkerne ikke er for små (da de krymper under tilberedning). Læg dem i et ildfast fad eller i en foliebakke og hæld olivenolie over. Brug hænderne til at ælte/gnide olien på de enkelte stykker. Slut af med at drysse salt over. Bag dine grønkålschips ved 200 grader i 10-15 minutter. Tag dem af, når de er sprøde men inden, at de bliver helt sorte.

Note: De er dejlig sprøde og smager godt. Du kan sagtens servere en dip til, men jeg synes egentlig ikke, der er behov for det. Vil du variere dem, kan du drysse dem med lidt krydderier. Prøv for eksempel lidt knuste fennikelfrø eller røget paprika.

Grønkålspizza med feta

Grønkålspizza med feta

Jeg elsker at bage pizzaer på vores grill, så selvfølgelig skal første benspændsret være grønkålspizza! Den kan (læs: bør) tilberedes på grill og er samtidig lavet på årstidens råvarer, så det er helt perfekt. Jeg tog udgangspunkt i den pizzadej, jeg plejer at lave men 

Januar: Vinter-grillmad

Januar: Vinter-grillmad

Årets første benspænd kommer til at foregå udenfor, da jeg har tænkt mig at lave vinter-grillmad! De senere år har jeg hver vinter tænkt, at jeg burde grille noget mere, så det ikke bare er en forårs- og sommerbeskæftigelse, og hvert år glemmer jeg det!