Måned: august 2018

Piccadillo-salat til skaldyrsretter

Piccadillo-salat til skaldyrsretter

Denne piccadillo-salat kom bordet, da vi var på ferie i Spanien. Her købte vi en masse skaldyr en af dagene og lavede en lang række tapasretter – du kan se nogle af dem i dette indlæg. Piccadillo-salat egner sig nemlig fortrinlig til skaldyrsretter, og da 

Reffen – det nye madmarked på Refshaleøen

Tilbage i maj i år åbnede et nyt madmarked – Reffen – på Refshaleøen. Det skulle være afløseren for det meget populære marked på Papirøen, der lukkede i december sidste år. Og jeg må ærlig talt indrømme, at jeg var meget spændt på, hvordan det 

August: Pyntet mad

August: Pyntet mad

I denne måneds benspænd skal maden pimpes lidt ekstra – jeg har nemlig tænkt mig at skrue op for pynten på maden og forhåbentlig også give nogle tips til, hvordan du kan lave din egen pynt til forretter, hovedretter, drinks og desserter.

Hvor vildt og kreativt det bliver tør jeg ikke love – det kommer simpelthen an på, hvor megen tid jeg får samt om temperaturen falder lidt, for så længe vejret er så varmt, så står jeg ikke særlig lang tid i køkkenet ad gangen.

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – tyrkisk ravioli

Manti – en slags tyrkisk ravioli – bliver den sidste ret, jeg når i forbindelse med det tyrkiske benspænd. Det er nogle små fine pastapakker med kød i, som serveres med yoghurtcreme og smørsauce – ikke dårligt Jeg skelede til en opskrift fra The Hungry 

Fyldte vinblade med oksekød

Fyldte vinblade med oksekød

Jeg nærmer mig så småt afslutningen på det tyrkiske benspænd. Inden da skal jeg dog nå at blogge om disse fyldte vinblade – eller dolmere som det også kaldes (eller dolma). Jeg har tidligere lavet kåldolmere – også i vildtkødsversion med kål og med bacon 

La Taberna del Sacristán i Frigiliana

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaPå ferien i Spanien kom vi blandt andet forbi den lille by Frigiliana, hvor vi faldt over restauranten La Taberna del Sacristán. Vi nød først lidt koldt at drikke ved bordene foran terrassen, men da vi gerne ville spise frokost der, foreslog tjeneren, at vi flyttede om på deres overdækkede terrasse, hvor temperaturen var lidt lavere – og det kunne vi naturligvis ikke sige nej til.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig over rosé, men jeg valgte – igen – et glas sangria. Det er nu en dejlig drink, selvom de udgaver, jeg fik i Spanien, var noget mildere end dem, jeg selv ville blande.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaEn af de andre foreslog, at vi delte nogle fyldte peberfrugter, så vi bestilte et par tallerkner, så hver person kunne få 1-2 peberfrugter. De var fyldt med en creme lavet på fisk og skaldyr og blev serveret sammen med krydrede kogte ris og en sødmefuld sauce. En overraskende lækker servering, som jeg bestemt var fan af.

la taberna del sacristan, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i FrigilianaDe andre kastede sig ud i forskellige kødretter, men jeg havde forelsket mig i en tropisk rejecocktail. Man kunne få den som forret eller som hovedret, og jeg valgte det sidste. Jeg havde dog ikke forventet, at den var SÅ festlig at se på, men det klagede jeg bestemt ikke over. Jeg studsede dog lidt over den store mængde frugt – der var både appelsin, ananas, jordbær og kiwi – og var også lidt skeptisk inden. Men frugtstykkerne passede godt sammen med rejerne, den friske salat samt den letsødlige sauce. Jordbærrene ville jeg nok have udeladt selv, men både ananas og kiwi fungerede overraskende godt til retten. Spændende!

Vi fik en rigtig god betjening på La Taberna del Sacristán – tjenerne var søde og opmærksomme, priserne var ganske rimelige og udsigten var fantastisk. Alt i alt en rigtig dejlig oplevelse og bestemt værd at prøve.

La Taberna del Sacristán får 5 solbeskinnede stjerner herfra.

Patatas bravas og empanadas med kylling

Patatas bravas og empanadas med kylling

Under ferien i Spanien skulle vi naturligvis have tapas, og her lavede gemalen og jeg blandt andet patatas bravas samt empanadas med kylling. Patatas bravas har jeg eksperimenteret med før – dengang jeg havde tapas-benspænd – men dengang blev jeg ikke helt tilfreds med resultatet, 

Kurabiye – tyrkiske boller

Kurabiye – tyrkiske boller

De sidste boller, jeg fik bagt i forbindelse med mit tyrkiske benspænd, var kurabiye, som er en slags søde boller i stil med scones, der blandt andet kan smages til med appelsin eller chokolade. Jeg lavede en appelsinversion og hentede inspiration hos Hurtig Mums. Da 

Restaurant Toro i Malaga

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDa vi var i Spanien for et par uger siden, var vi blandt andet forbi Malaga en af dagene, hvor vi spiste på Restaurant Toro, der serverede spansk tapas. Vi fandt restauranten på den smukke havnepromenade, hvor det vrimlede med spisesteder, og man skulle se sig godt for, da der var en del turistfælder. Men Restaurant Toro havde fået fine anmeldelser på Tripadvisor samt et spændende og indbydende udvalg af retter, så her slog vi os ned.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseDe andre bestilte rosé, men jeg skulle naturligvis have en sangria, for when in Spain… og den var udmærket. Let krydret og mild. Jeg foretrækker normalt sangria noget kraftigere, men i varmen gjorde det ikke så meget.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseGemalen og jeg bestilte en salat samt to mindre retter til deling. Mens vi ventede på maden, kom der lidt snacks på bordet. De bestod af en kurv med brød og små kiks, og så fik vi også en mild aioli samt grønne oliven. En fin lille snack at starte på.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi havde bestilt en portion kroketter med oksekød og oksekødsmayonnaise samt med svinekød og nødder med kvædeaioli, og det havde mine svigerforældre også. med friterede kugler, men tjeneren havde desværre misforstået os og kom kun med en portion. Vi var derfor fire om at dele ovenstående (i stedet for to). Det var på den ene side ærgerligt, da de smagte syndigt godt – saftige, fedtede og fulde af smag – men på den anden side var det nok meget godt, for andre retter var rigeligt store, så vi kunne sagtens blive mætte alligevel.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseVi fik også en gedeostesalat til deling. Den bestod – udover et stort stykke gedeost – af hakkede salatblade, spirer, frugt skåret i mindre tern, honning-vinaigrette samt lidt nødder. En rigtig lækker gedeostesalat, som var lidt mere elegant og gennemtænkt end de fleste andre gedeostesalater, jeg har prøvet gennem tiden.

restaurant Toro, restauranter i Malaga, restaurantanmeldelse, madanmeldelseSidst men ikke mindst fik vi et fad med grillede grøntsager, der blev serveret sammen med en romesco sauce. Jeg var ret vild med varieteten – der var både gulerødder, asparges, løg, peberfrugter, broccoli, tomater og mange flere grøntsager, og så var de grillet lige tilpas. Meget sommerlig servering.

Vi blev godt mætte, så jeg var glad for, at vi ikke fik bestilt mere mad, selvom der var mange retter, der lød fristende.

Restaurant Toro var absolut en positiv oplevelse. Priserne var meget rimelige – de retter, vi valgte mellem, lå typisk på mellem 8 og 12 euro stykket, og der var også en række større kød- og fiskeretter, der primært lå på mellem 17 og 20 euro.

Det trak ned, at vi ikke helt fik det, vi bestilte, og derfor ender Restaurant Toro ‘kun’ med at få fire stjerner med en stor pil op. Men klart et besøg værd hvis man er på de kanter.