Tag: spidskommen

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Potjiekos – sydafrikansk oksekødsstuvning

Efteråret er over os, og det er helt perfekt, når man gerne vil servere potjiekos – en sydafrikansk stuvning, der mætter godt! Den tilberedes typisk i en gryde over bålet, men jeg har ikke en tykbundet gryde, der passer til grillen, så jeg tilberedte i …

Biber dolma – fyldte peberfrugter

Biber dolma – fyldte peberfrugter

Biber dolma – eller fyldte tyrkiske peberfrugter – kom på frokostbordet her i weekenden i anledning af mit tyrkiske benspænd. Jeg havde shoppet i den lokale bazar og havde her fundet nogle smalle peberfrugter, der kunne bruges til formålet. Du kan principielt set også bruge …

Cremet hummus

Cremet hummus

En af mine favoritter inden for tilbehør er hummus og gerne en cremet, lidt kraftig udgave. Jeg har lavet flere forskellige slags gennem årene – prøv for eksempel på flækærte-hummus – men dette er den udgave, jeg foretrækker.

Jeg har skruet op for krydderierne (surprise!) samt erstattet noget af olivenolien med sesamolie, så der kommer en tydeligere sesamsmag.

Cremet hummus

400 g kogte kikærter
½ dl olivenolie
1 dl sesamolie
3 spsk tahin
1 dl vand
3 fed pressede hvidløg
1 tsk salt
saften fra ½ citron
1½ tsk spidskommen
1 tsk sød paprika
½ tsk chili eller kraftig cayennepeber

Alle ingredienser blendes grundigt – hold lidt igen med vandet og tilføj mere, indtil du får den konsistens, du foretrækker. Hæld den over i en skål og drys evt. lidt paprika over, inden du serverer den.

Note: Cremet og lækker hummus med en god, krydret smag. Kan bruges som tilbehør til alskens retter – især velegnet til vegetarretter.

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Patatas köftesi – friterede kartoffelkugler

Da vi havde besøg i søndags – og udsatte vores gæst for en funky Pastis Pop – serverede vi også friterede kartoffelkugler som forret. Jeg overvejede faktisk at lave det i forbindelse med mit friterings-benspænd i sin tid, men nåede det ikke, så det er …

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Adana kebab med fladbrød og myntedressing

Jeg er godt i gang med mit tyrkiske benspænd, og jeg knuselsker det allerede! En af de første retter, jeg tilberedte, var denne adana kebab, som vi spiste sammen med fladbrød, grillede grøntsager samt myntedressing. Kebab er andet og mere end de store kødspyd, der …

Lamb bhuna – indisk lammeret

Lamb bhuna – indisk lammeret

Lamb bhuna er en indisk lammeret, som jeg stødte på, da jeg researchede retter til månedens krydderi-benspænd. Her får man nemlig virkelig mulighed for at give den gas med krydderierne, og da både gemalen og jeg elsker indisk mad, så var det en perfekt lejlighed til at lave en krydret ret, der giver varmen i den kolde tid.

Jeg fulgte ikke en bestemt opskrift på lamb bhuna men legede mig frem til denne udgave.

Lamb bhuna – indisk lammeret

4-5 personer

1 kg lammekød i tern
4 fed hvidløg, finthakkede
2 løg, skåret i små tern
rapsolie til stegning
1 spsk finthakket frisk ingefær (med top)
3 tsk karry
2 tsk spidskommen
1 tsk koriander
1 tsk kanel
1 tsk chiliflager
½ tsk friskkværnet peber
rapsolie til stegning
2 dl vand
1 dåse flåede tomater
salt

Tilbehør:
Ris og rødløgsraita
evt. frisk koriander

Hæld karry, spidskommen, koriander, kanel, peber og chiliflager på en stor tør pande og rist det ved mediumvarme, indtil det begynder at dufte. Tilsæt løg og hvidløg, rør godt rundt og hæld så 2-3 spsk rapsolie i. Lad løgene stege i et par minutter, mens du rører jævnligt i det. Hæld krydderierne over i en smal skål og tilsæt et par dl vand. Blend det en ensartet masse og hæld det tilbage på panden. Tilsæt kødet og vend godt rundt i krydderierne. Lad det simre et par minutter, inden du også vender tomaterne i retten. Læg låg på panden og lad det simre en times tid. Husk at røre i det undervejs samt tilsætte lidt vand, hvis din lamb bhuna er ved at koge tør. Smag til med salt.

Servér din lamb bhuna med kogte ris og rødløgsraita. Er der sæson for det, vil det være ekstra lækkert med lidt frisk koriander drysset på.

Note: Jeg elsker indisk mad, lammekød og ikke mindst krydret mad, så denne ret er lige noget for mig. Ligesom så megen anden simremad er lamb bhuna endnu bedre dagen efter, så det er den perfekte reste-ret.

Bagt grøntsagsfad med feta

Bagt grøntsagsfad med feta

Da jeg havde gæster i weekenden, serverede jeg vegetarmad til frokost. Det blev til bagt grøntsagsfad med feta, der blev serveret sammen med det krydrede fladbrød og en stor portion hummus. Du kan også bruge dette grøntsagsfad som tilbehør til en kødret, hvis du ikke …

Indisk lammeret med ananasris

Indisk lammeret med ananasris

Det er tid til at få blogget om de sidste ris-eksperimenter i november måned, og her nåede vi også en tur forbi denne indiske lammeret med ananasris. Da jeg så en opskrift på indisk lammeret i den dejlige kogebog ved navn ‘Mad fra fjerne gryder’, …

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Blackened fish – krydret cajun-fiskeret

Da jeg researchede til mit cajun-benspænd, studsede jeg lidt over navnene på nogle af retterne – blandt andet dirty rice og blackened fish. Førstnævnte var et stort hit her i huset, så jeg tænkte, at blackened fish måske også ville være det og lokkede derefter gemalen til at lave det her til aften.

Blackened fish har sit navn fra selve tilberedningsmetoden, hvor man smører fisken med smeltet smør og derefter vender den i en krydderiblanding. Fisken steges dernæst ved høj varme i få minutter, så den får en sprød og mørk overflade (på grund af kombinationen af smørret og krydderierne). I cajun-køkkenet bruger man ofte ørred, men man kan også sagtens bruge andre faste fiskearter – for eksempel laks, som jeg tyede til.

Denne  udgave fulgte ikke nogen bestemt opskrift på blackened fish men blev freestylet ud fra en række opskrifter, jeg inden havde skimmet igennem.

Blackened fish

2 personer

2 stykker fast og ikke alt for tyk fisk – gerne ørred. Jeg brugte dog laks
3 spsk smeltet smør

Krydderiblanding:
½ tsk løgpulver
½ tsk sød paprika
½ tsk timian
½ tsk spidskommen
½ tsk sennepspulver
½ tsk røget paprika
1 tsk hvidløgssalt
Friskkværnet peber

Tilbehør:
Kogte ris vendt med letkogte majskorn

Smør laksestykkerne med smeltet smør. Vend fiskene i krydderiblandingen og steg dem ved høj varme i et par minutter på hver side. OBS – lad fiskene være, når de ligger på panden – ikke noget med at skubbe dem rundt undervejs, da det ødelægger den krydrede overflade. De skal kun lige vendes en enkelt gang undervejs.

Servér din blackened fish med en blanding af kogte ris og letkogte majs.

Note: Krydderiblandingen viste sig at sidde lige i skabet – den var tilpas krydret uden at blive for stærk eller skarp og fungerede godt sammen med den milde, fede fisk. Meget lækker ret. Jeg pønser på at prøve tilberedningsmetoden af på andre fiskearter ved lejlighed.

Salt lassi – indisk yoghurtdrik

Salt lassi – indisk yoghurtdrik

Sidste ret i forbindelse med mit indiske benspænd er en drik – en yoghurtdrik for at være helt præcis. Det indiske køkken kan naturligvis også byde på interessante drikkevarer, og her er lassi-drikke de mest almindelige. Du har muligvis prøvet en mango lassi, men har …