Porchetta på kuglegrill

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, grill, grilletSvinekød er en af de mest taknemmelige råvarer at smide på grillen, da kødet langt bedre tåler de høje grilltemperaturer i forhold til andre typer kød. De senere år er danskerne blevet mere kreative, når det drejer sig om at grille, så nu bliver kullene brugt på andet end pølser og bøffer.

En af de retter, som flere og flere kaster sig ud i at lave selv, er porchetta. Det er en italiensk ret, og ligesom ved pulled pork er det en ret, der tager tid at lave, for kødet skal steges langsomt på grillen.

Skal porchetta tilberedes helt korrekt, så bør kødet sættes på et langt spyd og hænge et stykke over grillen, mens spyddet drejer langsomt rundt under stegningen. Jeg har dog ikke sådan en smart anordning, så her er i stedet en guide til, hvordan du laver porchetta på kuglegrill. Det tager lidt kortere tid, men det smager stadig aldeles fremragende.

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, Tag først et svineslag og læg det med skindsiden ned mod spækbrættet (vores stykke havde dog ikke synderlig meget skind, men det fungerede fint alligevel). Svineslaget kan du bestille hos din slagter eller lokale supermarked (hvis denne har en slagter, der modtager bestillinger). Kig slaget efter i sømmene og fjern eventuelle større fedtdepoter. Der skal stadig være fedt på kødet – men ikke i store klumper.

Gnid derefter kødet grundigt med salt og peber.

krydderier, rosmarin, timian, olivenolie, oreganoLav en krydderiblanding – gerne af friske krydderier. Det er kun fantasien, der sætter grænserne.

Jeg brugte et par rosmarinkviste, et solidt bundt timiankviste samt et lille bundt oreganokviste. Bladene blev trukket af kvistene og smidt i en plastbeholder, inden jeg tilsatte 1 dl god olivenolie og seks fed hvidløg. Blend det til en jævn masse.

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, … og gnub kødet grundigt ind i krydderiblandingen – kun på indersiden af svineslaget!
porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, grill, Rul svineslaget sammen og snør det godt og grundigt sammen med bomuldssnor. Vær især opmærksom på enderne af kødstykket, så krydderiblandingen ikke trænger ud under stegningen.

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, grill, grilletDerefter skal porchettaen stege på kuglegrillen. Sørg for at den ligger lige over en foliebakke. Porchettaen skal helst ikke have direkte varme, og foliebakken opsamler al det fedt, som kødet når at svede under stegningen.

Svinekød skal – afhængig af udskæring – typisk have en gennemsnitstemperatur på 70-75 grader, men jeg har dog også set en række porchetta-opskrifter, hvor man nøjes med 65 grader og derefter lader kødet hvile i 15-20 minutter. Personligt foretrækker jeg at give temperaturen et lille nøk opad og vil derfor anbefale, at du går efter 70-72 grader og derefter lader kødet hvile et kvarters tid, inden du skærer det ud. Det tager ca. to timer på kuglegrill, hvor kødet vendes hver 15.-20. minut, så den bliver jævnt stegt. Du kan eventuelt pensle den med lidt olie undervejs, men det gjorde jeg dog ikke.

OBS – er uheldet ude, og kernetemperaturen bliver højere, så panik ikke. Har du sørget for at give indersiden af svineslaget rigelig med olie og krydderier, tørrer kødet ikke ud og vil fortsat være saftigt, selvom kødet har fået ekstra varme.

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, grill, grilletEt styks porchetta er klar til at blive skåret ud.

porchetta, italiensk rullesteg, svineslag, svinekød, grill, grillet… og sådan ser den ud, når den bliver skåret. Mmm… svineroulade… 😉

spidskålssalat, spidskål, salat, kålsalat, fennikel, æbler, estragonpestoVi spiste en spidskålssalat til, der bestod af fintsnittet spidskål, der blev krammet godt med fingrene, inden en estragonpesto (lavet på frisk estragon, god olivenolie, saltede peanuts og friskrevet parmesan) blev masseret ind i kålen. Herefter vendte jeg friske sprøde æblebåde og små fennikeltern i salaten, inden den blev serveret sammen med porchettaen.

Den lille grønne klat på det øverste billede er en estragonsennep, jeg serverede til.

Spidskålssalat med bacon og salvie

spidskålssalat, kålsalat, salat, spidskål, æbleeddike, blosmterhonning, honning, bacon, svinekød, salvieLige nu er jeg inde i en bølge af simple hverdagsretter, hvor ris/kartofler/pasta er erstattet af enkle salater med enten spidskål eller blomkål som det bærende element. Det er såmænd ikke på grund af, at jeg har set mig sur på de klassiske kulhydrater, men for det første har vi noget spidskål og blomkål, der skal bruges (og jeg smider helst ikke råvarer ud), og for det andet gør det madlavningen endnu enklere og hurtigere, når du kun skal lave én meget mættende salat samt et stykke kød til.

Denne salat var – i al ubeskedenhed – så velsmagende, at mængden var lige i underkanten i forhold til gemalen og jeg. Jeg vil derfor foreslå dig at bruge 1-2 håndfulde spidskål mere, end jeg har skrevet herunder, hvis du ligesom jeg serverer salaten som eneste tilbehør til kødet.

Spidskålssalat med bacon og salvie
2 personer

4 håndfulde fintsnittet spidskål
1½ spsk æbleeddike
2 spsk blosmterhonning
½ pakke bacon
12 friske salvieblade
lidt salt og peber

Spidskålen æltes hurtigt med æbleeddike. Baconen steges og brækkes i små stykker, der vendes i spidskålen. Salviebladene steges et kort øjeblik i olie, inden de drypper af på et stykke køkkenrulle. Vend dem i salaten og smag til med salt og peber.

Note: Denne salat er meget enkel og meget velsmagende. Vi spiste den til et par øko-koteletter, og vi endte med ikke at have nok, for den smagte ret godt.

Aftensmad i solskinnet på terrassen

Osso buco med æbler samt kartoffel-spidskålssalat

osso buco, oksekød, simremad, hvidvin, estragon, timian, æbleI fredags fik vi rigtig efterårsmad! Jeg tog forbi to specialforretninger i Roskilde, som jeg har gået forbi ca. en milliard gange gennem de senere år – og aldrig besøgt! Det måtte jeg straks råde bod på, så jeg tog forbi en ostehandler og shoppet nogle spændende oste – heriblandt en uforskammet og rimelig fuldfed hvidløgsost – øj! Lige ved siden af lå en halalslagter, og der fandt jeg både osso buco og tyksteg til ganske rimelige priser.

Hjemme igen blev osso muhkoen tilberedt, mens tykstegen blev marineret, for den skulle vi først have om lørdagen. Simremaden freestylede jeg, mens salaten var en omskrevet version af en forårssalat, jeg fandt hos Familiemad. Her rådes der til, at man kun laver den med nye kartofler, men jeg vovede pelsen og fandt nogle faste kartofler og lavede den alligevel. Undskyld Signe 🙂

Osso buco med æbler
2 personer

2 stk. osso buco af medium størrelse
smør
2 dl hvidvin
lidt frisk estragon
lidt frisk timian
evt. lidt honning
æblebåde
salt

Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Brun kødet i en klat smør i en gryde og tilsæt hvidvin, estragon og timian. Tilsæt evt. lidt honning. Læg æblebådene oven på kødet, læg låg på og lad retten simre i 2-2½ time. Sørg for at vende i retten 1-2 gange i timen.

Smag til med salt inden servering.

Note: Enkel madlavning – og meget, meget lækkert. Jeg elsker simremad!

Kartoffel-spidskålssalat
ca. 3 personer

5 kartofler af middelstørrelse
½ spidskål, fintsnittet
1 tsk dijonsennep
1 spsk hvidvinseddike
ca. ½ dl olivenolie
salt og peber

Kartoflerne skrubbes godt og koges, til de er lige akkurat møre. Pisk dijonsennep, hvidvinseddike og olivenolie sammen med lidt salt og peber. Skær forsigtigt kartoflerne i både og vend dem med dressingen og spidskålen. Serveres med det samme.

Note: En fin måde at få sneget noget mere kål ind i madlavningen. Jeg kunne dog godt have brugt mindre dressing, så det vil jeg huske til en anden gang.

Spidskålssalat med rejer og rygeost

spidskålssalat, kålsalat, salat, skaldyr, spidskål, rejer, rygeost, creme fraiche, pasta, citronerEt hurtigt indlæg om aftensmaden i går. Jeg har et par bageprojekter i gang i køkkenet, som jeg forhåbentlig når at skrive om en af de næste dage. Jeg skylder også et indlæg om et arrangement, jeg var til i sidste uge… gad vide, om jeg når det i morgen…

Spidskålssalat med rejer og rygeost
2 personer

½ spidskål
200 g store rejer
175 g rygeost
2½ dl creme fraiche
kogt pasta (et par hundrede gram tror jeg)
saften fra en citron
lidt salt og peber

Salaten snittes meget fint og krammes godt med hænderne, så det bliver mere smidigt. Den blandes grundigt med de andre ingredienser og smages til.

Note: Let og ret hurtig aftensmad – og en fin måde at variere kosten på.