Chilaquiles med majs og kylling

chilaquiles, mexicansk, majs, kylling, kyllingebryst, koriander, tortilla chips, ost, cheddar, cayennepeber, chipotle, paprika, smørJeg ledte efter opskrifter på mexicansk mad tidligere på ugen, for en af grundene til, at jeg valgte majs og græskar som benspænd for september, var at jeg så havde en god undskyldning for at lave nogle mexicanske og amerikanske retter. Jeg fandt en simpel og hurtig ret, som jeg vil betegne som småsyndig comfort food – nemlig chilaquiles.

Jeg fandt en opskrift på chilaquiles på Delish, men desværre bestod opskriften af diverse færdigprodukter. Det kunne jeg ikke rigtig bruge til noget, så jeg improviserede min egen udgave af chilaquiles, og det endte med at blive en ganske god og mættende ret. I den originale udgave af chilaquiles bruger man tortillas, som rives i stykker og steges let. Her valgte jeg dog at bruge tortilla chips i stedet.

Chilaquiles
2 personer

1 kyllingebryst
en god klat smør
2 majskolber
1 tsk chipotle
1 tsk sød paprika
½-½ tsk cayennepeber
3-4 spsk creme fraiche
½ dl vand
½ pose tortillachips
½ potte frisk koriander, hakket
50-60 g friskrevet cheddar

salt og peber

Skær kyllingebrystet i små stykker og brun dem i smør på en pande. Skær majskernerne fri fra kolberne og tilsæt majskernerne til kyllingekødet. Tilsæt paprika, chipotle og cayennepeber og rør godt rundt. Lad det simre, indtil majskernerne er møre. Tilsæt koriander og derefter creme fraiche og vand. Smag til med salt og peber.

Tag en mediumstor ildfast skål – i mit tilfælde brugte jeg dog to små krukker fra Le Creuset – og knus et par håndfulde tortilla chips med hænderne. Drys de knuste tortilla chips på bunden af skålen/skålene. Fordel et lag majsblanding, derefter et lag knuste tortilla chips og derefter et lag revet ost. Så skal der endnu et lag majsblanding, derefter knuste tortilla chips og til sidst ost igen. Dæk skålen/skålene til og bag din chilaquiles i ovnen ved 175 grader i 20 minutter. Tag derefter låget (eller hvad du nu dækker skålen med) af og giv retten yderligere et par minutter, indtil osten er smeltet.

Servér din chilaquiles sammen med resten af chipsene samt guacamole eller sammen med en blandet salat.

Note: Chilaquiles er en rimelig solid og mættende ret, der har en dejlig sødme fra majsene og et stærkt pift fra krydderierne. Smagen er ret fyldig, så det vil være en god idé at kombinere den med en salat ved siden af eller måske blot en omgang guacamole.

Bacon-løgringe med sennepssauce

bacon, løg, løgringe, baconringe, svinekød, snack, appetizer, forret, sirup, røget paprika, sød paprika, sennepssauce, sauce, sennep, creme fraicheJeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster – nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles bacon omkring, og de steges i ovnen. Når de er færdige, spises de, som de er – evt. kombineret med en sauce.

Jeg har siden set forskellige udgaver af bacon-løgringe – både mht. hvordan de krydres og hvilken sauce eller dip, de kombineres med, og efter at have grublet lidt over det, valgte jeg at smøre løgringene med en paprika-krydret sirup, inden jeg viklede bacon omkring, ligesom jeg besluttede mig for at lave en sennepssauce til. Så er der både noget sødt og noget stærkt til at give modspil til baconen.

Bacon-løgringe
4 stk – forret til to personer

1 stort løg
8 strimler bacon – jeg kan anbefale frilandsgris-udgaven fra Irma
2 spsk sirup
1 tsk røget paprika
1 tsk sød paprika
½ tsk salt

Sennepssauce:
2 tsk creme fraiche
1½ tsk dijonsennep
½ tsk sirup
en smule røget paprika
salt og peber

løgringe, løgTag et stort løg, skær top og bund af og fjern skallen. Skær løget i tykke skiver – ca. en cm brede – og pil de midterste løgringe ud, så du kun har de to-tre yderste ringe. Rør sirup, de to typer paprika samt salt sammen og smør løgringene med dem. Vikl forsigtigt bacon om løgringene – du skal bruge to strimler bacon til hver løgring. Her skal du være lidt tålmodig.

bacon, løg, løgringe, baconringe, svinekød, snack, appetizer, forret, sirup, røget paprika, sød paprikaLæg løgringene på en bagepapirbeklædt bageplade. Er noget af siruppen kommet uden på baconen, skal du huske at tørre det forsigtigt af. Steg dine bacon-løgringe i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.

Rør sennepssaucen sammen og servér den sammen med baconløgringe og en øl!

Note: En let og lækker snack, som helt sikkert vil vække glæde som snack, forret eller guilty pleasure. Der er sødmen fra løget og siruppen, der fungerer godt sammen med den sprøde bacon og den semistærke sennepssauce.

Du kan også kombinere dine bacon-løgringe med andre typer af sauce eller dressing – prøv for eksempel romescosauce, aioli, tomatsalsa, middelaldersennep, abrikospesto, sød chilisauce eller … hehe… bacon-chilisauce 😉

Texas BBQ Ribs

ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaIntet Texas-benspænd uden ribs – masser af Texas BBQ Ribs! Og nej, jeg tænker ikke på de små røde bær men på saftige spareribs friske fra grillen!

I Texas er grillen et højt skattet redskab i madlavningen, og texanerne er især glade for mad, der kræver lang tid på grillen – og en god portion røg undervejs. Derfor rullede vi vores grill frem, da vi skulle i gang med at lave BBQ Ribs. Nedenstående beskrivelse kræver derfor en lignende grill, der kan holde en konstant temperatur – eller du kan ved hjælp af en smule fusk også bruge en ovn.

Jeg skelede lidt til kogebogen ‘Texas Favorites’, da jeg skulle i gang, men det var nu først og fremmest Grill & Kokkerier, som jeg kiggede hos, da jeg skulle have nogle grilltips. Tjek bloggen – der er masser af gode grillråd og baggrundsviden om grillmetoder!

Denne portion Texas BBQ Ribs rakte til 5 personer, og jeg brugte 3 sider spareribs (som ofte går under navnet kamben hos slagteren eller i supermarkedet). Læs et par gode råd om at finde – og vælge – spareribs til en god pris

ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grillStart med at fjerne overflødigt fedt og eventuelle benstumper fra stykkerne. Dernæst skal du huske at fjerne senen (som du kan se herover). Det kræver en skarp kniv, lidt fingersnilde samt tålmodighed – det tager ikke bare et par sekunder, og så er det overstået (med mindre du har trænet), så husk at sætte tid af til det. Det er også en god idé at fjerne det blod, der er i blodårene langs hvert ribben. Det gør du ved at presse neglen eller andet stumpt redskab ned langs kanten af hvert ribben, så blodet bliver trykket ud i enden af benet, hvor du let kan tørre det af.

rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaNår kødet er klar, tager du 6-8 fed hvidløg og presser dem. Gnid kødet med de pressede hvidløg. Derefter blander du en rub, som kødet skal gnides i. Jeg brugte følgende rub, som gav et par ekstra spiseskefulde i overskud – dem brugte jeg i en ret, som jeg blogger om senere på ugen.

Texas BBQ Rub

  • 2 spsk chipotle
  • 4 spsk mørk farin
  • 3 spsk sød paprika
  • 1 spsk cayennepeber
  • 3 spsk salt

Rør ingredienserne sammen og gnub kødet med det.

rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaNår kødet er gnubbet godt og grundigt med rubben, lægger du det i køleskabet i et par timer eller eventuelt natten over. På dette tidspunkt lægger du også 2-3 håndfulde røgflis i blød i vand. Jeg brugte hickory-røgflis.

Tag kødet ud af køleskabet en time inden, at du smider det på grillen. Tænd op i grillen – den skal stå på 100-110 grader. Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld et par dl æblecidereddike i den. Læg derefter grillristen på og placér kødet, så det får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 100-110 grader. Lad det derefter passe sig selv i tre timer.

Når de tre timer er gået, tager du kødet af grillen og pakker det ind i stanniol (én side i hver indpakning). Hæld eventuelt lidt æblejuice i bunden af stanniolpakken eller put et par klatter smør oven på hvert stykke kød, hvis du rigtig skal synde. Jeg har ikke selv prøvet det, men det lyder bestemt som noget, der er værd at teste.

Put stanniolpakkerne tilbage på grillen og sørg for, at temperaturen stadig er 100-110 grader. Nu skal kødet grille videre i fred i to timer.

bbq-sauce, bbq, grill, sauce, rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaMens kødet er pakket ind i stanniol, laver du en glaze til dit kød. Det er en krydret og sød sauce, som du pensler kødet med i slutningen af grilltiden.

Spicy Mango Glaze

  • lidt olivenolie
  • 1 løg, hakket
  • 2 fed hvidløg, hakket
  • 1 flaske chokolade stout
  • 1 meget moden mango
  • 100 g mørk farin
  • 2 dl æblecidereddike
  • 1 dl Heinz ketchup
  • 1 tsk stærk sennep
  • 1 spsk chipotle
  • 1 dl lys sirup
  • 1 spsk røget paprika

Hæld olien i en gryde sammen med løg og hvidløg. Svits det, uden at det tager farve, og tilsæt så øllet. Lad det koge ind, indtil mængden er halveret. Imens fjerner du skræl og sten fra mangoen og putter frugtkødet i en gryde sammen med farin og æblecidereddike. Lad det koge op og derefter simre i fred. Når gryden med ølblandingen er klar, hælder du indholdet over i gryden med frugt og tilsætter derefter resten af ingredienserne. Lad det derefter koge ind til en tyktflydende masse.

bbq-sauce, bbq, grill, sauce, rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaNår dine spareribs har fået to timer på grillen, mens de har været pakket ind i stanniol, er det på tide at slippe dem fri igen. Pak dem ud (vær forsigtig – der er varm kødsaft inde i stanniolpakkerne) og læg kødstykkerne tilbage på grillen ved indirekte varme. Hent din glaze og smør et pænt lag glaze på begge sider. Læg låget på grillen og prøv at holde den på 110-120 grader. Vent 20 minutter, åben låget og smør dine spareribs en gang mere med glaze.

Læg låget på og giv dem yderligere 20 minutter, inden du åbner låget igen. Her kan du vælge at tage dem af – men hvis stykkerne er ekstra kødfulde, og du har været lidt nærig med glazen de to foregående gange, så giv dem et tredje lag samt 10 minutter mere under låget. Men SÅ skal de altså også spises! Husk at gemme resten af glazen – den kan du bruge til et andet spændende grillprojekt (eller flere spareribs en anden dag).

Texas Spareribs, bbq-sauce, bbq, grill, sauce, rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprikaSådan blev mine Texas BBQ Ribs – søde, saftige og stærke på samme tid. Jeg kan godt være lidt pivet mht. chilistyrke, men denne kombination kunne jeg sagtens klare. Der var dog et par af gæsterne, der gispede flere gange, så hvis du ikke er så god til chili, så skær lidt ned for de stærke ingredienser i rubben og glazen.

Jeg serverede Texas BBQ Ribs sammen med en traditionel coleslaw (i dagens anledning brugte jeg dog dobbelt så megen creme fraiche).

amerikanske ølDer kom selvfølgelig også et par amerikanske øl på bordet. Den mest kendte amerikanske øl – Budweiser (en meget mild øl) og en AleSmith Nut Brown Ale, som jeg købte hos Bjergtrolden. Den havde lidt mere fylde og sødme og passede fint til det stærke og søde kød.

bbq-sauce, bbq, grill, sauce, rub, bbq rub, Texas BBQ Rub, ribs, spareribs, Texas ribs, bbq ribs, bbq, grill, svinekød, sød paprika, cayennepeber, hvidløg, løg, øl, mango, mørk farin, æblecidereddike, ketchup, stærk sennep, sennep, chipotle, chili, sirup, røget paprika… og der blev spist op… 🙂

Røget kalvemørbrad med grillede grøntsager og kærnemælksdressing

røget mørbrad, bbq, røget kalvemørbrad, mørbradbøffer, røgede mørbradbøffer, bøffer, mørbrad, kalvekød, oksekød, rub, grill, sød paprika, røget paprika, cayennepeber, rørsukker, chilipulver, chili, kærnemælksdressing, dressing, hvidløg, koriander, mayonnaise, kærnemælk, creme fraiche, muskatnød, timian, gulerødder, forårsløg, aubergineI går inviterede jeg træningsmakkeren med hjem efter træning, for gemalen og jeg havde tænkt os at udsætte ham for en omgang texansk mad. Denne gang stod den på røget kalvemørbrad, for vi havde stadig et stykke tilbage af den kalvemørbrad, som også blev brugt til BBQ-steaks.

Jeg havde set beskrivelsen af, hvordan man laver røget kalvemørbrad, i kogebogen ‘Texas Favorites’ inden. “Genialt koncept!”, tænkte jeg, så jeg lavede en rub med lidt bid i, som kødet blev gnedet ind i 3-4 timer før, at den skulle på grillen.

røget mørbrad, bbq, røget kalvemørbrad, mørbradbøffer, røgede mørbradbøffer, bøffer, mørbrad, kalvekød, oksekød, rub, grill, sød paprika, røget paprika, cayennepeber, rørsukker, chilipulver, chiliBBQ-rub til røget kalvemørbrad
nok til mørbrad på ca. 1 kg

2 tsk sød paprika
1½ tsk røget paprika
1½ tsk cayennepeber
1-1½ tsk chilipulver fra supermarkedet
1 tsk salt
1 spsk rørsukker

Gnid kødet godt ind i rubben og læg kødet i køleskabet. Tag kødet ud ca. en time inden, at det skal på grillen.

Når du tager kødet ud af køleskabet, kan du meget passende også tage 2-3 håndfulde røgflis og lægge i blød i vand. Jeg brugte mesquite-røgflis, men du kan også bruge andre typer.

røget mørbrad, bbq, røget kalvemørbrad, mørbradbøffer, røgede mørbradbøffer, bøffer, mørbrad, kalvekød, oksekød, rub, grill, sød paprika, røget paprika, cayennepeber, rørsukker, chilipulver, chiliSæt grillen på 100 grader. OBS – vi bruger en grill, hvor vi kan styre temperaturen, hvilket gør det lettere at lave denne ret. Du kan dog også lave den på en almindelig kuglegrill, hvis du kender din grill så godt, at du kan holde en lav, stabil temperatur i op mod en time.

Hæld vandet fra røgflisen væk og smid røgflisen på de varme kul. Sæt drypbakke og rist i og læg kødet oven over drypbakken, så kødet får indirekte varme. Sæt et stegetermometer i mørbraden.

Luk grillen helt og lad kødet passe sig selv, indtil det når en temperatur på ca. 55 grader. Det tog ca. en time hos os. Tag derefter kødet af og dæk det med stanniol. Lad det hvile i 10-15 minutter.

røget mørbrad, bbq, røget kalvemørbrad, mørbradbøffer, røgede mørbradbøffer, bøffer, mørbrad, kalvekød, oksekød, rub, grill, sød paprika, røget paprika, cayennepeber, rørsukker, chilipulver, chiliResultatet bliver en flot røget kalvemørbrad, der er supersaftig og meget mør – mmm!

grill, gulerødder, forårsløg, aubergineDer skulle også være lidt tilbehør til kødet, så jeg skar en aubergine og et par store gulerødder i stænger og grillede dem over direkte varme sammen med fire-fem forårsløg.

kærnemælksdressing, dressing, hvidløg, koriander, mayonnaise, kærnemælk, creme fraiche, muskatnød, cayennepeber, chilipulver, chili, timianGrøntsagerne blev suppleret af en kærnemælksdressing, som jeg også fik inspiration til ved at kigge i ‘Texas Favorites’. Jeg justerede dog på opskriften, så der var et par ingredienser, jeg udelod, ligesom jeg skruede lidt op mængden af et par andre ingredienser.

Krydret kærnemælksdressing
ca. 3 personer

½ dl kærnemælk
½ dl mayonnaise
1 fed hvidløg, presset
1 spsk friskhakket koriander
1 tsk creme fraiche 18% eller 38%
1 tsk cayennepeber
1 tsk chilipulver fra supermarkedet
1 tsk frisk timian
lidt salt og muskatnød

Rør ingredienserne sammen minimum en time inden, at du skal bruge dressingen, og lad den derefter trække i køleskabet.

OLYMPUS DIGITAL CAMERANu er det jo nærmest forbudt at drikke andet end øl, når man griller i Texas, men jeg ved, at min træningsmakker foretrækker rødvin – gerne kraftig rødvin, som amerikanerne også kan finde ud af at producere – så jeg havde været forbi min lokale vinpusher og købe en flaske Cabernet Sauvignon Margarita Vineyard fra Broadside Wines. Den er godt nok ikke fra Texas, men jeg er i det hele taget i tvivl om, hvorvidt man kan købe texanske vine i Danmark. Broadside-vinen er en ret fyldig og krydret vin med masser af solbærsmag, og den har en lang eftersmag. En meget lækker vin til en meget lækker røget kalvemørbrad 🙂

Sliders med pulled pork og peanutbutter coleslaw

slider, sliders, burger, miniburger, burgerbolle, bolle, peanutbutter coleslaw, coleslaw, kålsalat, salat, hvidkål, gulerødder, mayonnaise, crème fraiche, peanutbutter, peanuts, æblecidereddikeI søndags serverede vi sliders med pulled pork, da vi havde gæster – i øvrigt samme gæster, der blev udsat for 7 Layered Dip. Sliders er små sandwiches – ofte i form af mini-hamburgere – men kan også dække andre former for burgere/sandwiches i mini-udgave. Jeg tænkte, at det kunne være sjovt at servere, når nu der var børn til stede – og så er mad i miniudgave jo per definition nuttet 🙂

Når nu månedens benspænd er texansk, så skal jeg selvfølgelig også lave røget og langtidsgrillet mad, og hvad er så mere oplagt end pulled pork? Inden vi købte den nye grill, lavede jeg pulled pork i ovnen, og det vil jeg også anbefale dig, hvis du ikke har en grill, der kan holde en konstant temperatur i 12-16 timer. Se opskriften på pulled pork i ovn.

Sidst men ikke mindst lavede jeg også en coleslaw, da det passer godt sammen med sliders med pulled pork. I stedet for at lave den traditionelle coleslaw forsøgte jeg mig med en ny variant denne gang, hvor jeg tilsatte peanutbutter og saltede peanuts – det syntes jeg passede til temaet 🙂

Jeg vil gætte på, at de fleste mennesker kan blive mætte af 3-5 af disse sliders med pulled pork. Jeg har vist størrelsesforhold ift. en slider længere nede i blogindlægget.

pulled pork, simremad, grill, nakkefilet, svinekød, sød paprika, røget paprika, chilipulver, chili, cayennepeber, ketchup, æblecidereddike, øleddike, riseddike, mørk sirup, hvidløgPulled pork stegt på grill

Ligesom ved pulled pork i ovn skal du tage nakkefileten ud af køleskabet ca. 2 døgn for, at du skal servere pulled pork, da den skal marineres. Du kan enten lave en tør rub (kun krydderier) eller en våd rub (ofte tilsat sauce, sirup og/eller ketchup). Jeg valgte at lave en våd rub denne gang, og den bestod af:

  • ½ dl mørk sirup
  • ½ dl Heinz ketchup
  • 3 spsk rørsukker
  • 2 spsk sød paprika
  • 1 spsk røget paprika
  • 1 spsk salt
  • 1 spsk chilipulver fra supermarkedet
  • 2 fed hvidløg, pressede

Ingredienserne til den våde rub røres sammen. Fjern eventuelle fedtansamlinger og sener fra nakkefileten med en kniv og gnid kødet godt ind i rubben. Jeg brugte en nakkefilet på ca. 2 kg. Put nakkefileten i en frysepose og læg den i køleskabet et døgn.

pulled pork, simremad, grill, nakkefilet, svinekød, sød paprika, røget paprika, chilipulver, chili, cayennepeber, ketchup, æblecidereddike, øleddike, riseddike, mørk sirup, rub, bbqTag kødet ud 12-16 timer før, at du skal servere pulled pork. På dette tidspunkt tager du også 2-3 håndfulde røgflis og lægger i blød i vand. De skal ligge i blød i ½-1 time.

Når du bruger en våd rub – som jeg valgte at gøre her – falder noget af den af under marineringen, da det sætter sig fast i plastikposen. Jeg gav derfor kødet et ekstra lag tør rub, inden den skulle på grillen. Den tørre rub bestod af:

    • 2 spsk sød paprika
    • 1 spsk røget paprika
    • 1 tsk cayennepeber
    • 1 tsk chilipulver fra supermarkedet
    • 1 tsk peber

Tænd op i grillen og gå efter en temperatur på 110 grader. Når grillen er klar, hælder du vandet fra røgflisen og smider den på. Sæt en drypbakke nedenunder det sted, hvor nakkefileten skal ligge under stegningen. Læg grillristen på grillen og placér nakkefileten lige over drypbakken. Sæt evt. et stegetermometer i kødet med det samme – så slipper du for at åbne og lukke grillen flere gange (og dermed forlænge stegetiden).

Luk grillen til og hold nu øje med grillen, indtil du har fået finjusteret temperaturen, så den ligger konstant på 110 grader. Det vil – afhængig af størrelsen på nakkefileten samt hvilken grill du bruger – tage 12-16 timer, før kødet når en temperatur mellem 93 og 97 grader og er færdig.

pulled pork, simremad, grill, nakkefilet, svinekød, sød paprika, røget paprika, chilipulver, chili, cayennepeber, ketchup, æblecidereddike, øleddike, riseddike, mørk sirupTag kødet af grillen, når den er færdig. Hvis kødet er færdig før tid, kan du sænke temperaturen i grillen til 100 grader og blot lade den ligge der, indtil du skal servere den.

Kødet skal flås fra hinanden – deraf navnet – og det gør du lettest med to gafler. Derefter vendes kødet i en eddikesauce, der kan give lidt modspil til det fede svinekød. Det er lidt forskelligt, hvor syrlig, sød og/eller krydret saucen er – det er også op til dine egne smagsløg. Jeg valgte at lave en forholdsvis mildt krydret sauce med lidt syre fra eddike, der kunne dæmpe den fede smag lidt.

eddikesauce, sauce, pulled pork, sød paprika, røget paprika, chilipulver, chili, cayennepeber, ketchup, æblecidereddike, øleddike, riseddike, Pulled pork eddikesauce

  • 1 dl øleddike*
  • ½ dl riseddike*
  • ½ dl Heinz ketchup
  • 1 tsk chilipulver fra supermarkedet
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk sød paprika
  • 1 tsk salt

Rør ingredienserne sammen og hæld det ud over svinekødet, når det er trukket fra hinanden.

*Disse to kan – samlet set – erstattes af 1½ dl æblecidereddike.

Så er kødet klar til servering.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADu skal også bruge små burgerboller til dine sliders. Jeg lavede en ret stor portion, da jeg også ville smide nogle i fryseren. De fleste mennesker vil blive mætte af 3-5 sliders. Jeg tog udgangspunkt i burgerbolle-opskriften fra dengang, da jeg lavede burgere på grill, men jeg tilsatte mere sirup til dejen for at gøre den sødere – det er amerikanske burgerboller nemlig.

Slider-burgerboller
38-40 stk.

25 g gær
6 dl lunkent vand
ca. 3 dl durummel
2 tsk salt
4 spsk mørk sirup
ca. 3 spsk olivenolie
ca. 10 dl hvedemel

Pynt: æg og sesamfrø

Hæld vandet i en skål og opløs gæren i det. Rør derefter resten af ingredienserne i, indtil du har en smidig, fugtig dej. Dæk skålen med et vådt viskestykke og lad den hæve til dobbelt størrelse (det tog 1-1½ time).

Del dejen i 3-4 klumper og træk hver klump ud, så den har ca. 1½ cm tykkelse. Du kan evt. bruge en kagerulle, men brug helst fingrene, så du ikke får klemt for meget af luften fra hævningen ud af dejen. Brug en udstikker – eller et glas med tynd kant – til at stikke bollerne ud. Jeg brugte en udstikker, der havde en diameter på 6 cm.

Stil dejstykkerne på en bagepapirbeklædt bageplade, dæk dem med det våde viskestykke og lad dem efterhæve en halv times tid. Pensl dem med pisket æg og drys dem med sesamfrø. Bag dem midt i ovnen ved 200 grader i 15-20 minutter.

sliders, slider, burger, miniburger, burgerbolle, bolle, hvedemel, gær, durummel, mørk sirup, olivenolie… og sådan var størrelsesforholdet (jeg kan så tilføje, at jeg ikke har særlig store hænder :)).

peanutbutter coleslaw, coleslaw, kålsalat, salat, hvidkål, gulerødder, mayonnaise, crème fraiche, peanutbutter, peanuts, æblecidereddikeSidst men ikke mindst opskriften på den coleslaw, jeg serverede til mine sliders. Jeg lavede en peanutbutter-udgave – mere amerikansk kan det jo dårligt blive – og den havde et fint touch af peanutbutter uden dog at blive for sød.

Peanutbutter coleslaw

300 g meget fintsnittet hvidkål
300 g revne gulerødder
2 spsk god mayonnaise
2 spsk crème fraiche 18%
2 spsk cremet peanutbutter
½ dl æblecidereddike
½-1 tsk salt

Pynt: grofthakkede saltede peanuts

Hæld hvidkålen i en stor skål og kram den godt med fingrene, så den bliver lidt blødere. Vend gulerødderne i kålen. Rør mayonnaise, creme fraiche, peanutbutter og æblecidereddike til en dressing og hæld den ud over grøntsagerne. Kram salaten grundigt med fingrene, så dressingen trænger ind i salaten. Smag til med salt og stil coleslawen i køleskabet et par timer, inden den skal spises, så den kan nå at trække.

Drys hakkede peanuts ud over salaten inden servering.

Note: Lækker variant af den klassiske coleslaw. Jeg kan godt lide, at kålsalaten ikke svømmer i dressing, men du kan selvfølgelig blot lave en større portion dressing med mere mayonnaise og peanutbutter i, hvis du foretrækker en mere våd og cremet coleslaw.