Hjertelasagne med svinehjerter

hjertelasagne, lasagne, svinekød, hjerter, indmad, svinehjerter, løg, tomater, æblecidereddike, mørk sirup, tomatpuré, oregano, basilikum, timian, muskatnød, mascarpone, fløde, pecorinoJanuars benspænd lægger ud med en ‘snyderet’ med svinehjerter – altså sådan en ret du serverer for børn og kræsne voksne, som i dette tilfælde ikke ved, at der er svinehjerter i maden. Snydemad er, når du forklæder en ret/ingredienser, så folk ikke kan se, hvad de i virkeligheden indtager, og hvor bagtanken er at få børn/voksne til at spise noget, som de ellers sværger på, at de ikke kan lide. Selvfølgelig serverer du aldrig snydemad. Selvfølgelig har du altid gæster, der er altædende og som ikke rynker på næsen over noget.

Selvfølgelig er ovenstående løgn – alle har et eller andet, de ikke kan lide, om det så er fisk, grøntsager, kommen eller indmad. Men derfor kan det jo være ganske interessant og ikke mindst velsmagende at eksperimentere med maden og bruge ingredienser på en utraditionel måde. Det er sjældent, at jeg snyder mine gæster – men det gjorde jeg i går.

svinehjerterFørste indmadsprojekt involverede svinehjerter. Det er en af de få typer indmad, som du kan købe i et almindeligt, velvoksent supermarked. En pakke med 450-500 g svinehjerter koster omkring 18-20 kr, og kiloprisen kan derfor sagtens konkurrere med hakket oksekød, som mange danskere gerne tyr til, når de skal lave billige sammenkogte retter. Forskellen er så, at svinehjerter er ret fedtfattige og fulde af gode vitaminer. Nåja og smag. Masser af smag. På sådan en lidt bitter indmadsagtig måde. Men det kan vi gøre noget ved.

Hjertelasagne med svinehjerter
4-5 personer

450-500 g svinehjerter
smør
2 medium løg, hakkede
1 dåse hakkede tomater
½ dl æblecidereddike
1 spsk mørk sirup
1 dåse tomatpuré
oregano, basilikum og timian
muskatnød
salt og peber

250 g mascarpone
½-1 dl fløde
revet pecorino
fuldkornslasagneplader

Svits løgene i en klat smør i en gryde. Skær evt. hinder af hjerterne og skær dem derefter i små tern på ca. ½-1 cm på hvert led. Brun dem i gryden sammen med løgene og tilsæt derefter hakkede tomater, æblecidereddike, mørk sirup samt lidt vand. Skru ned, læg låg på og lad retten simre et par timer. Tilsæt evt. lidt vand undervejs, hvis tomatsaucen bliver for tør. Efter et par timer tilsætter du tomatpuré, lidt mere vand samt krydderier (undtagen salt). Lad det simre videre, mens du rører en cremet sauce af mascarpone og madfløde og lader tre af lasagnepladerne ligge i blød i koldt vand. Når der er gået et kvarter, smager du kødsaucen til med salt og evt. lidt flere krydderier.

Tag dit bedste lasagnefad frem og smør et tyndt lag af kødsaucen ud på bunden og derpå lidt af mascarponecremen. Læg lasagneplader på og fortsæt med at bygge lag på, indtil du løber tør for kødsauce og mascarponecreme. Slut af med de blødgjorte lasagneplader og riv godt med pecorino over. En emmenthaler vil også være fin, hvis du ikke har pecorino. Sæt fadet i ovnen i en halv times tid ved 200 grader og servér den sammen med en frisk salat.

Note: Jeg ved godt, at det ikke er pænt sådan at snyde folk til at spise indmad, men det lod til, at jeg blev tilgivet – gæsterne tog det i hvert fald meget pænt, da jeg røbede, at de havde fået en ret med svinehjerter i. Jeg tror dog også, at et par af dem var til stede, da jeg i sin tid lavede hjerter i flødesauce, så de ved godt, at hjerter kan være ganske dejlig spise. Smagte lasagnen så af indmad? Nej faktisk ikke. Hvis du vidste, at der var hjerter i, kunne du godt fornemme en svag antydning af indmadssmag, men ellers skjulte de andre ingredienser den letbitre smag. Den lange tilberedningstid tog toppen af smagen og samtidig også den lidt gummiagtige konsistens, som hjerter godt kan have, og krydringen gjorde resten.

Vær så god – en ret med svinehjerter, som også kan serveres for indmadsskeptikere. Og husk, at det er god stil at fortælle folk, hvad de indtager, men ind imellem er det lettere at søge tilgivelse frem for tilladelse 😉

Italiensk julemad: andepaté og svampestuvning

Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?!

En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam flere søde sager, der primært spises ved juletid, men de har ikke samme traditioner mht. at spise bestemte retter i december måned. I Spanien køber befolkningen delikatesser – det bedste kød/fisk/skaldyr, som de kan skaffe, og så er det op til den enkelte kok at lave et dejligt måltid til familien.

Men hvad er italiensk julemad så? I Italien spiser de primært hverdagsmad, for det, der er godt nok til italienerne i hverdagen, er også godt nok i julen! Og nu er italienerne jo (med rette) temmelig stolte af deres egen madkultur, så det er såmænd ikke, fordi de er så beskedne endda. Til gengæld er julemaden mere regionsbestemt.

Da jeg researchede, faldt jeg over et bud på hvad italiensk julemad kan være, da jeg fandt en julemenu hos italy.dk. Her kiggede jeg særligt på den 25. december, hvor der spises mere overdådigt i Italien end den 24. december. I mange lande er det jo den 25. december, der er den største festdag og ikke den 24. december som her i Danmark. Ud fra det oplæg lavede jeg en italiensk andepaté og en svampestuvning, som gæsterne i søndags blev udsat for, inden middagen sluttede af med et stykke panettone.

andepaté, paté, and, italiensk, kastanjer, rørsukker, hokkaido græskar, cognacSød italiensk andepaté
Nok til mindst 10 personer

300 g andepaté
250 g hele kastanjer på dåse
1 dl rørsukker
100 g hokkaido græskar
smør
et skvæt cognac
salt og peber

Hæld kastanjerne i en gryde sammen med sukkeret og tilføj så meget vand, at kastanjerne er næsten dækket. Lad de småkoge, indtil kastanjerne er godt møre, og sukkeret er kogt ind til brun karamelmasse.

Skær græskarret i små tern og steg dem ved middelvarme i en klat smør, indtil de er møre. Krydr dem med salt og peber. Blend kastanjer, græskar og andepaté sammen et skvæt cognac, og put derefter den lune andepaté i en skål eller fad, som du sætter i køleskabet i mindst fire timer, inden den serveres sammen med ristet grovbrød – eller i dette tilfælde med tynde knækbrød.

Note: Italiensk andepaté er en ret sød udgave af den andepaté, man typisk kan købe i større supermarkeder, og derfor mætter den meget smagsmæssigt, men den smagte nu ganske fint. Da den er ret sød og tung i smagen, er den også ret drøj og bør spises i mindre mængder.

flødestuvede Karl Johan svampe, svampe, Karl Johan svampe, Karl Johan svampe, salvie, fløde, pecorino, ostFlødestuvede Karl Johan-svampe

300 g udblødte Karl Johan svampe
smør
ca. 15 friske salvieblade
3-4 dl piskefløde
3-4 spsk revet pecorino
salt og peber

Tørrede Carl Johan-svampe udblødes i rigeligt vand. Vandet hældes fra svampene, og de ristes kort på en pande sammen med en klat smør. Salviebladene tilsættes og dernæst hældes fløde og pecorino i, og så står det og simrer et par minutter, inden retten smages til med salt og peber. Serveres med friskkogt pasta.

Note: Nu kan mad med fløde jo dårligt gå galt, og dette blev da også rigtig kræs.

stegt and, stegt juleand, juleandStegt and med salvie og æbler

Samme fremgangsmåde som juleanden her – dog var fyldet denne gang æbletern, masser af frisk salvie samt lidt timian, lidt salt og en sjat pæresirup.

Anden serveres sammen med en af de mest klassiske salater i Italien – nemlig en fennikel-æblesalat. Denne æbler, fennikel, salather indeholder – foruden fennikel skåret i meget tynde skiver og slanke æblebåde – også en smule olivenolie og lidt friskpresset citron.

Salaten blev pyntet med et lille stykke af fenikkeltoppen.

Løvstikkepesto og falsk risotto

løvstikkepesto, pesto, løvstikke, pinjekerner, pecorino, ost, olivenolie, citroner, risottoDa jeg for nylig lavede pesto, blev jeg opfordret til at prøve løvstikkepesto. Det ligger jo fint i tråd med månedens benspænd, og da jeg samtidig fandt en potte på tilbud til to kr (!!), så var der ingen undskyldning. Jeg valgte at lave en udgave med en del ost i (da det skulle bruges op) og knapt så mange kerner. Jeg havde nemlig planer om at bruge pestoen som en del af aftensmaden, og der måtte osten godt være fremtrædende.

Løvstikkepesto

1 potte frisk løvstikke
35-40 g ristede pinjekerner
1½ dl revet pecorino
1 dl god olivenolie
saft fra en ½ citron

Blend alle ingredienser grundigt.

Jeg havde først tænkt på at blande pestoen med finthakket spidskål, men jeg opdagede, at vi havde en rest kogte ris i køleskabet, som skulle bruges, og så gik der sport i at finde på et alternativ, hvor der både indgik kål og ris. Løsningen blev at varme risene op i lidt væde sammen med den fintsnittede kål. Risene blev lune og lidt svampede og kålen lidt blødere. Derefter tog jeg et par spsk af pestoen og vendte i den lune ret, og så sluttede jeg af med et par håndfulde rejer, der var stegt kort på panden. Voilá – en sund og hurtig fortolkning af risotto i bedste restestil til gemalen og jeg!

Kalkun med merianpesto

merianpesto, pesto, kalkun, merian, olivenolie, ost, pecorino, hvidløg, citroner, creme fraicheEn af de letteste måder at bruge en større mængde krydderurter er ved at lave pesto. Jeg har efterhånden eksperimenteret en del med forskellige pestovarianter, og selvom der har været mange gode imellem, så er der stadig ingen, der slår verdens bedste pesto.

Det forhindrede mig dog ikke i at gøre forsøget i weekenden, da jeg lavede en pesto på merian. Her brugte jeg en stor håndfuld frisk merian og blendede det sammen med 1 dl olivenolie, 1½ dl revet pecorino, 2 fed hvidløg, saften og skallen fra ½ øko-citron samt lidt salt. Nødder var udeladt i denne udgave. Pestoen blev blandet op med 4-5 spsk creme fraiche, og pestodressingen blev smurt på skiver af 1 kg fersk kalkun og lagt i et fad. Den fik 50-60 minutter i ovnen ved 200 grader og blev serveret sammen med ris og stegte grøntsager, da vi havde gæster.

En fin og let måde at give kødet en mild krydring og samtidig sørge for lidt ‘dyppelse’ til risene.

4 pizzaer – én med Nutella

pizza, grill, gær, fuldkornshvedemel, durummel, olivenolie, tomatsauce, tomater, løg, mozzarella, ost, champignons, serranoskinke, skinke

Pizza med tomatsauce, mozzarella, champignoner og serranoskinke

I sidste uge gentog vi successen og lavede pizzaer på grillen. Jeg havde inviteret træningsmakkeren med hjem, og så blev der ellers guffet pizzaer. Jeg fik lavet dejportionen lige lovlig stor, så vi endte med at have lidt over 1½ pizza til overs, som vi så spiste til frokost dagen efter.

Pizzadej:

10 g gær
5 dl vand
1½ spsk salt
350 g fuldkornshvedemel
durummel for resten
3 spsk olivenolie

Dejen blandes af ingredienserne og æltes godt. Den lægges i en skål, som du dækker med madfilm, og så står den i køleskabet og hæver i ca. 6 timer. Dejen giver ca. fem pizzaer på 30 x 30 cm – og som mætter godt!

pizza, grill, gær, fuldkornshvedemel, durummel, olivenolie, tomatsauce, tomater, løg, mozzarella, ost, pølse, pecorino

Pizza med tomatsauce, pølse, mozzarella og pecorino.

De to første pizzaer blev drysset med frisk basilikum ved serveringen (det har jeg dog ikke billeder af), mens den tredje fik et drys frisk oregano inden bagningen. Nr. tre endte med at være min favorit.

pizza, grill, gær, fuldkornshvedemel, durummel, olivenolie, tomatsauce, tomater, løg, mozzarella, ost, champignons, serranoskinke, skinke, grillede artiskokker

Pizza med tomatsauce, mozzarella, serranoskinke, grillede artiskokker og frisk oregano.

Gemalen insisterede desuden på en dessertpizza – noget han havde set på internettet på et tidspunkt og gerne ville prøve.

Til dessertpizzaen tager du en klump dej og ruller ud, så du får en almindelig pizzabund. Læg et par meget, meget tynde skiver smør på bunden – bare så den lige er smurt på overfladen – og bag den et par minutter på grillen, mens grillens låg er lagt på. Smør derefter bunden med Nutella og læg skumfiduser og friske udstenede kirsebær på. Læg låget på igen og giv pizzaen et par minutter mere, og så er den klar!

pizza, grill, gær, fuldkornshvedemel, durummel, olivenolie, chokoladesmør, chokolade, mørk chokolade, skumfiduser, kirsebær, dessert, kage

Pizza med Nutella, skumfiduser og kirsebær

Den opmærksomme læser vil nu spørge, om ikke der var dej til fem pizzaer – og hvorfor jeg i så fald kun har vist fire. Der blev skam bagt en pizza mere, men da det var den pizza, vi slet ikke fik smagt den aften, fik jeg ikke taget billeder af den.