Stegt hornfisk med kartoffel-broccolisalat

stegt hornfisk, hornfisk, rugmelVi får ikke fisk så tit til aftensmad. Heldigvis får jeg dækket en del af fiskeindtaget på arbejdet, men der er perioder, hvor jeg glemmer at bruge fisk, når aftensmaden skal planlægges. Derfor var det bare om at smide hornfisk på panden, da lejligheden bød sig i lørdags, og det blev til et simpelt men dejligt måltid.

Hornfisk har en mild og lækker smag, og selvom benene (inde i fisken!) er lidt irriterende, så er de til gengæld lette at få øje på – de er nemlig blå! Jeg valgte at tilberede hornfisken på den mest enkle måde – nemlig ved at skære hovedet og halespidsen af, fjerne finnerne og snitte bugen op, så jeg kunne pille indvoldene ud. Fisken blev vasket grundigt og derefter duppet med køkkenrulle, inden den blev skåret i stykker af ca. 5 cm længde. Fisken blev vendt i et tyndt lag rugmel (du kan også vende fisken i pisket æg inden, men det så jeg ingen grund til) og derefter blev stykkerne stegt i smør i et par minutter på hver side. Hornfiskestykkerne fik lige et drys salt og peber inden servering. Vi var to personer om at dele en hornfisk.

kartoffel-broccolisalat, kartoffelsalat, kartofler, broccoli, pesto, basilikumpesto, salatFisken blev spist sammen med denne simpel kartoffel-broccolisalat, hvor jeg brugte lune kogte kartofler sammen med små broccolibuketter (der var blevet skoldet med kogende vand og derefter havde trukket i vandet i ca. fem minutter). Grøntsagerne blev vendt i et par spiseskefulde af verdens bedste pesto.

Enkel, velsmagende, hurtig og sund mad.

Salat med jordbær og hyldeblomst og kartoffelsalat med avokado og asparges

kanin, Bornholm
Der er vilde kaniner på Bornholm, og der er mange af dem!

Søndag aften stod gemalen og jeg for aftensmaden, og mens han grillede nogle kalvekoteletter, der var gnedet i chilisauce, samt nogle gode bornholmske pølser, så lavede jeg et par salater.

jordbær, salat, lollo rossa salat, hjertesalat, græskarkerner, hyldeblomstsaft

Salat med jordbær og hyldeblomst

– jordbær
– lollo rossa salat
– hjertesalat
– ristede og saltede græskarkerner
– koncentreret hyldeblomstsaft

Salaterne skylles og rives i mindre stykker. Jordbærrene renses og skæres i halve eller kvarte afhængig af størrelsen. Alle ingredienserne blandes sammen lige inden servering.

Note: God frisk og lidt sødlig salat. Nødderne gav lidt salt og sprødhed, som passede godt til de søde jordbær.

kartoffelsalat, kartofler, avokado, asparges, pestoKartoffelsalat med avokado og asparges

– kolde kogte kartofler
– avokado
– asparges
– lemonpesto

Kartofler og avokado skæres i tern. Asparges renses og overhældes med kogende vand – lad dem stå nogle minutter, inden du skærer dem i mindre stykker. Alle ingredienser blandes – smag evt. til med lidt salt.

Note: Fyldig og frisk salat. Lemonpestoen fandt jeg i supermarkedet – det er en bornholmsk specialitet fra samme firma, der laver bornholmsk pasta, og den smagte fint, men kan snildt erstattes af citronolivenolie.

Marineret flanksteak, romainesalat med appelsin-dijondressing og kartoffelsalat

flanksteak, kartoffelsalat, salatAftensmaden bestod af marineret flanksteak, kartoffelsalat og romainesalat med appelsin-green goblin, ciderdijondressing. Sidstnævnte er fra ‘Suverænt sundt’. Maden blev nydt sammen den flaske cider, Green Goblin, som min kollega havde hjembragt til mig efter sin sommerferie i England. Den smagte rigtig godt – en spændende blanding af en mild sødme, som cidere ofte har, og en svag smag af øl. Den var på ingen måde skarp eller bitter i det – sådan lidt mere rund i smagen – og det passede godt til maden og mit humør!

Marineret flanksteak
2-3 personerflanksteak

450 g flanksteak marineres i cirka fire timer i en blanding af rapsolie, friskpresset citronsaft, lidt hvidvinseddike, salt og nogle teskefulde estragon. Steges på en grillpande.

Kartoffelsalat

Hjemmedyrkede små kartofler skrubbes og koges næsten møre. Vendes i en dressing bestående af creme fraiche 9%, ravigotte sauce, stærk sennep, salt og finthakket purløg.

Romainesalat med appelsin-dijondressing
3-4 personer

200 g romainesalat salat, romainesalat, dijonsennep, olivenolie, ahornsirup, appelsin, hvidløg, dressing, sesamfrø
1 spsk dijonsennep
1½ spsk friskpresset appelsinsaft
½ tsk god olivenolie
1 tsk ahornsirup
fintrevet skal af ½ usprøjtet appelsin
½ fed presset hvidløg
salt og peber

Riv salaten i mundrette stykker og skyl de i flere hold rent vand. Dryp salaten grundigt af. Rør dressingen sammen, smag den til og vend salaten i den lige inden serveringen.

Note: Jeg valgte at pynte salaten med sesamfrø. Opskriften ovenover er lidt omskrevet, da jeg ikke kunne lure, hvor mange den oprindelige portion dækkede over (der skulle man bruge 500 g salat og dobbelt så meget dressing). Jeg lavede kun halv portion af ovenstående – eller rettere, jeg brugte 100 g salat til to personer og gemte halvdelen af ovenstående dressing til i morgen. Den var i øvrigt ganske lækker.