Rødbede-kartoffelmos og speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler – og zombiehjerne til dessert!

rødbede-kartoffelmos, speltsalat, kylling, granatæbler, æbler, rødbeder, kartofler, mosI går aftes havde vi inviteret nogle venner på besøg til brætspil, og jeg lavede derfor noget forholdsvis hurtig og let aftensmad. Spelten snød mig dog lidt, men mere om det under selve opskriften.

Rødbede-kartoffelmoslyserød mos, kartoffelmos, rødbedemos, kartofler, rødbeder, mos

– trefjerdedele kartofler
– en fjerdel rødbeder
– smør
– mælk
– salt

Kog kartofler og rødbeder godt møre. Pil skallen af rødbederne – vær forsigtig, så du ikke får rødbedesaft ud over det hele – og riv dem fint. Mos kartoflerne og rør de revne rødbeder i. Tilføj lidt smør, salt og mælk og pisk det til mos.

Note: Flot kartoffelmos med et lille snert af rødbede i smagen. Da jeg elsker kartoffelmos, var der den sædvanlige kamp med ikke at spise for meget med det…

Speltsalat med granatæble, spinat, nødder og æbler

– speltkernerspeltkerner, spinatblade, granatæblekerner, honning, æbler, salat, speltsalat
– friske spinatblade
– æbler i tynde både
– granatæblekerner
– nødder, hakkede
– granatæblesirup
– blomsterhonning

Kog speltkernerne efter anvisningen på posen. Lad dem køle lidt af, inden du vender det med resten af ingredienserne.

Note: Salaten blev en anelse for tung – mest af alt på grund af speltkernerne, som var en langt mere solid slags end dem, jeg plejer at bruge. Jeg tror, jeg bruger resten i brød, for de blev ret voldsomme i denne salat, men resten af salaten var udmærket – især de friske, sprøde granatæblekerner.

Og da vi spillede et brætspil med zombier, så sluttede vi selvfølgelig af med en delikat dessert – zombiehjerne! Den bestod af pulverbudding rørt med en hidsig grøn farve, og den så dejlig klam ud, da den blev skåret for, for jeg havde gravet den ud på forhånd og fyldt kirsebærsauce i! Yum yum!

Buddingepulveret blev hjembragt fra Berlin sidste november, for allerede på det tidspunkt vidste jeg, at jeg ville lave denne dessert, og jeg havde ikke fundet en ordentlig opskrift på helt stiv budding. Til gengæld smagte den så af absolut ingenting, så hvis jeg skal lave budding igen en dag, så bliver jeg nødt til at finde en god opskrift på det.

zombiehjerne, Halloween, Halloween-dessert, budding, zombie, kirsebærsauceGimme the braaaaain…