Tag: brombær

Bramble – gin og brombærdrink

Bramble – gin og brombærdrink

Bramble er en oplagt drink at servere her i den lune sensommer, hvor temperaturen stadig er over 20 grader, og hvor brombærbuskene nu strutter af bær. Det er nemlig en drink, der består af gin, brombærlikør, citronsaft og sukkersirup, og så pyntes den naturligvis med 

Grillet rodfrugtsfad

Grillet rodfrugtsfad

I weekenden hev jeg atter grillen frem, for det var tid til at grille kylling og rodfrugtsfad! Efter en horribel dårlig grillsommer så har jeg er i gang med et lille oprør og prøver at få brugt grillen lidt mere her i løbet af efteråret. 

Smoothie bowl med brombær

Smoothie bowl med brombær

Jeg er kommet godt i gang med månedens blende-benspænd, og første eksperiment blev denne smoothie bowl. Og hvad er en smoothie bowl så? I bund og grund en fyldig smoothie serveret i en skål og gerne med drys oven på. Nu elsker jeg smoothies og bruger det gerne som morgenmad (dog mest om sommeren). Jeg laver dem altid ret fyldige, så en smoothie bowl måtte da være lige noget for mig.

Jeg kiggede i fryseren og fandt lidt hjemmeplukkede brombær frem. Du kan dog sagtens lave smoothie bowl med andre bær – ja, faktisk vil jeg anbefale dig at tjekke min smoothie-kategori, hvor jeg har en del forskellige smoothie-versioner.

Drysset blev til lidt mandler, græskarkerner og sorte sesamfrø. Jeg var dog ikke så vild med græskarkernerne, så en anden gang udelader jeg dem – eller kombinerer eventuelt min smoothie bowl med denne hjemmelavede müsli.

Smoothie bowl med brombær

1 person

100 g frosne brombær
1½-2 dl mælk
½ lille banan
½ tsk vaniljepulver
evt. 1 spsk honning

Topping:
Ristede mandler, hakkede
evt. græskarkerner og sorte sesamfrø

Hæld brombær, mælk, banan og lidt vaniljepulver i en blender. Du kan selvfølgelig også hælde det i en høj beholder og finde stavblenderen frem. Blend det til en ensartet smoothie og smag til med honning.

Hæld smoothien i en skål og drys lidt topping på – og spis den med det samme.

Note: Mmmm! Det er nu godt med sådan et solidt skud brombær her om vinteren – lige hvad jeg trængte til! Som sagt kan du også sagtens lave smoothie bowl med andre typer bær, så smut bare ud i køkkenet og leg dig frem til din yndlingsudgave.

Sønderjysk rugbrødslagkage

Sønderjysk rugbrødslagkage

Jeg er absolut ikke færdig med Sønderjylland i forbindelse med mit egnsret-benspænd, for jeg kom søreme til at lave denne dejlige rugbrødslagkage tidligere på måneden! En rigtig saftig og dejlig lagkage fyldt med syltetøj og flødeskum. Jeg har set en del forskellige opskrifter på rugbrødslagkage 

Minilagkage med marengs og sommerbær

Minilagkage med marengs og sommerbær

I torsdags havde jeg besøg af Bedstevennen, og udover en indisk ret, som jeg vil blogge om i næste uge, så fik han også en minilagkage! Ok, det gjorde gemalen og jeg også. Jeg lavede tre stk. minilagkage ud fra nedenstående opskrift. Vil du lave 

Brombær-cheesecake

Brombær-cheesecake

Jeg havde fødselsdag for et par dage siden, og det skulle naturligvis fejres. I første omgang tog jeg denne brombær-cheesecake med til mine meget kageglade kolleger, og den faldt heldigvis i god jord – men hvem kan ikke også lide en dejlig fløjlsblød cheesecake med bær oven på?

Min brombær-cheesecake er inspireret af den jordbær-cheesecake, jeg før har blogget om – selvfølgelig bare med brombær i stedet for jordbær. I dette tilfælde blev chokoladesmåkagerne til bunden dog udskiftet med Oreos, som en af mine kolleger havde udfordret/opfordret mig til at bruge i en kage på et tidspunkt, ligesom jeg justerede på et par af målene og tilføjede lidt citronskal til flødeostecremen.

Brombær-cheesecake

14-16 personer

Kiksebund:
275 g Oreos, hakkede
100 g blødt smør

Ostecreme:
400 g flødeost – IKKE LIGHT
5 dl fløde
2½ dl flormelis
2 tsk vaniljepulver
fintrevet skal fra ½ økocitron
7-8 blade husblas

Brombærtopping:
350 g brombær
3 dl vand
2 dl rørsukker
3 blade husblas

Læg husblassen, som du skal bruge til flødeostecremen, i blød i koldt vand. Rør de finthakkede Oreos sammen med det bløde smør til en ensartet masse. Fordel blandingen i en springform på ca. 28 cm i diameter – dæk gerne bunden af formen med bagepapir først, så det er lettere at skære kagen bagefter. Rør flødeost, flormelis, citronskal og vaniljepulver. Når husblassen har ligget i vand i ti minutter, tager du den op og klemmer let, så det overskydende vand drypper af. Smelt forsigtigt husblassen over et vandbad eller ved lav varme i mikrobølgeovnen. Når husblassen har samme temperatur som din lillefinger, kan du piske den i flødeostemassen. Pisk fløden til skum og vend det forsigtigt i flødeostecremen. Hæld blandingen over kiksene i springformen, sørg for at smøre ostecremen ud, så overfladen er helt glat, og stil kagen på køl i mindst en time.

Når du vil lave toppingen til din brombær-cheesecake, lægger du husblassen i koldt vand i ti minutter. Mos 50 g brombær i en lille kasserolle og hæld vand og sukker i. Lad det koge op, så sukkeret er opløst, og tag så gryden af varmen. Lad det køle af et par minutter, inden du tager de moste brombær fra. Dem kan du evt. røre sammen med de øvrige brombær. Opløs de bløde husblas i den varme brombærsaft og vent dernæst på, at den køler så meget af, at den har samme temperatur som spidsen af din lillefinger. Hæld et tyndt lag ud over cheesecaken og fordel derefter brombærrene ud over kagens overflade. Stil den i køleskabet en halv times tid. Tag derefter din brombær-cheesecake ud igen og varm forsigtigt brombærsaften op, så den er flydende og får samme temperatur som spidsen af din lille finger. Hæld derefter forsigtigt resten af saften ud over kagen og stil den tilbage i køleskabet, hvor den skal trække i mindst tre timer og gerne natten over.

Note: Blød og cremet brombær-cheesecake med frisk bærsmag fra brombærrene. Det er en kage, der mætter godt, så den rækker langt.

OBS – det er lidt svært at se kiksebunden ordentligt på dette billede, da kagen stadig står på bunden af springformen, men den sorte Oreosbund var rigtig flot sammen med det mørkerøde bærlag.

Minitærte med brombær og marcipan

Minitærte med brombær og marcipan

Jeg har nogle små tærteforme, jeg bruger alt for sjældent, og det går jo ikke. Derfor fandt jeg dem frem sidste weekend, da vi havde gæster. Efter hovedretten – lårtunge i stegeso – serverede jeg en minitærte med brombær og marcipan til hver. Tærtedejen til 

Brombærkage med valnødder og ricotta

Brombærkage med valnødder og ricotta

Denne brombærkage er tredje og sidste kage i denne ombæring. Den blev serveret sidste weekend sammen med en chokoladetærte og en figentærte, så det var nogle meget kagemætte gæster, jeg kunne vinke farvel til samme aften 🙂 Min brombærkage tager udgangspunkt i en valnøddekage, jeg 

Varm smoothie med masser af bær

Varm smoothie med masser af bær

Da jeg brainstormede ideer til denne måneds varme drikke-benspænd, kom jeg pludselig i tanke om, at jeg stødte på en varm smoothie, da jeg surfede på amerikanske madblogs for et par år siden. Jeg kan huske, at jeg studsede lidt over det – i min verden er smoothies per definition kolde, men har jeg ikke netop opfundet mine benspænd for at udfordre mig selv? Jo! Derfor skulle jeg selvfølgelig prøve at lave en varm smoothie, og det gjorde jeg i dag, da jeg alligevel skulle bruge noget tid på havearbejde og godt kunne bruge en varm drik, jeg kunne nippe af undervejs.

Varm smoothie med bær

1 stort glas

2 dl tranebærjuice
1 dl frosne blåbær
1 dl frosne ribs
½ dl frosne brombær
½ tsk vaniljesukker
1-2 spsk rørsukker

Varm juice, bær og vaniljesukker langsomt op i en kasserolle og lad det simre i ca. 10 minutter. Blend det med en stavblender og smag på smoothien. Tilsæt 1-2 spsk rørsukker (afhængig af hvor sød, du vil have smoothien) og lad den simre i ca. fem minutter mere, inden du hælder den i et tykt glas.

Note: Jeg må indrømme, at en varm smoothie er en dejlig måde at få varmen på her i de kolde måneder. En sødmefuld drik med masser af bær, som samtidig mætter temmelig meget. Måske vil den være god at servere om morgenen som en del af morgenmaden? Du kan selvfølgelig udskifte flere af bærtyperne, hvis der er andre, du hellere vil have med i en varm smoothie.

varm smoothie, varm drik, smoothie, tranebærjuice, ribs, blåbær, brombær, rørsukker
Brombærmuffins

Brombærmuffins

To af vores venner fejrede fødselsdag i dag, og jeg havde lovet af medbringe noget kage i dagens anledning. Jeg valgte at bage to forskellige slags kager – dels en bradepandekage, som jeg blogger om i morgen, dels disse brombærmuffins, som blev dekoreret med små