Svenske kødboller
Svenske kødboller – eller köttbullar – kan jeg nok ikke undgå i forbindelse med mit svensk mad-benspænd. For det er en af de retter, mange danskere forbinder med svensk mad, og det er helt sikkert Ikeas skyld!
Jeg må blankt indrømme, at jeg aldrig har prøvet Ikeas kødboller, så jeg måtte snuse lidt rundt på nettet for at finde nogle opskrifter, jeg kunne få inspiration fra. Jeg endte med at tage udgangspunkt i en opskrift på köttbullar fra Recepten men justerede på nogle af målene.
Du skal i øvrigt være forberedt på, at svenskerne serverer tyttebær til mange retter – også de svenske kødboller. Jeg havde lidt svært ved at finde tyttebær til denne ret men fik da fat i lidt tyttebærsyltetøj til sidst.
Svenske kødboller
4-5 personer
500 g hakket kalv og flæsk
1 mellemstort løg, finthakket
1 dl mælk
1 dl rasp
2 spsk mel
½ tsk allehånde, knust
salt og peber
smør til stegning
Hæld mælk og rasp i en skål og sæt den i køleskabet i 10-15 minutter. Rør kødet sammen med blandingen. Tilsæt æg, løg og krydderier og rør godt rundt. Tilsæt mel så farsen bliver lidt mere fast.
Smelt smør på en pande og form små kugler af farsen (gerne så runde som muligt). Steg dem på panden, indtil de er gennemstegte.
Servér kødbollerne med kogte kartofler, syltede tyttebær/tyttebærsyltetøj samt syltede agurker.
Note: Det lille pift af allehånde klæder de svenske kødboller ganske godt.
Svenske kjöttbullar er en ren delikatesse 🙂 Jeg ved, at Alt for damerne har haft Ikeas opskrift og måtte lige vise dig den 🙂
De bliver lidt anderledes end dine og mest på grund af oksekødet:
500 g hakket oksekød, 200 g hakket svinekød, 1 finthakket løg,
1 fed hvidløg – fint hakket eller presset, 100 g brødkrummer eller rasp, 1 æg, 5 spsk. mælk (gerne sødmælk), rigeligt med salt og peber
Mange tak! Interessant at de bruger mere oksekød samt tilføjer hvidløg 🙂
Jeg troede ikke, der var løg i IKEAs köttbullar. Jeg har spist dem flere gange, og spurgt hver gang … det kan være det er en ny opskrift. Mange tak. Det skal prøves (igen), men uden løg. Allehånde derimod lyder som en god ting at prøve med.
Jeg synes, det gav et fint touch med allehånde. Næste gang må jeg lave dem endnu mere runde 😀
Vi prøvede Ikeas opskrift. De var bestemt ikke noget specielt. Tror hemmeligheden er olien de steger i
Hm… måske de bruger noget bestemt dyrefedt til det?
Mæske… deres burgerbæffer er stegt i det samme… (