Recent Posts

Chapli-kebab

Chapli-kebab

Jeg kendte ikke chapli-kebab, inden jeg begyndte at researche til mit indiske benspænd, men jeg opdagede, at det tilsyneladende er Asiens svar på burger. Det er i hvert fald en populær streetfood servering og noget, som jeg kunne servere for mine gæster sidste søndag. Det …

Kylling i cashewnøddesauce

Kylling i cashewnøddesauce

Jeg tror ikke, at jeg har lavet cashewnøddesauce før, men så er det jo godt at have et indisk benspænd, som giver mig en fin anledning til at prøve det! Jeg faldt over en opskrift på kylling i cashewnøddesauce, da jeg bladrede i kogebogen ‘Mit …

Ostekage med hindbær

Ostekage med hindbær

Jeg serverede denne ostekage med hindbær for mine brætspilsgæster i dag, og den faldt i god jord. Den har en frisk og syrlig smag fra hindbærrene, for der bruges ikke særlig meget sukker i denne dessert. Men den milde flødeostecreme sørger dog for at give en fin balance.

Jeg havde set opskriften i et gammelt Isabellas-blad, men endte med at lave en del justeringer. Jeg udskiftede chokoladekiks med havrekiks, skar ned på flødeost, fløde og hindbær samt tilsatte vaniljesukker. Og jeg ved ikke, hvad det er med opskrifter, der er over ti år gamle, men nu er det anden gang inden for en måned, at jeg har oplevet, at der er ret stor forskel på portionsangivelserne i forhold til nu. Den oprindelige opskrift var anbefalet til seks personer, men selvom jeg skar ned på flere af ingredienserne, så passede den færdige ostekage nærmere til otte personer.

Ostekage med hindbær

6-8 personer

140-150 g havrekiks
60 g blødt smør
50 g mørk chokolade, finthakket
250-300 g flødeost
2½ dl fløde
4 blade husblas
200 g hindbær, frosne
1 tsk friskrevet skal fra øko-citron
1 spsk + ½ dl rørsukker
1 tsk vaniljesukker

Pynt:
hindbær
hakket mørk chokolade eller kakaopulver
evt. spiselige blomster

Put kiksene i en frostpose og knus dem med en kagerulle eller bunden af en kop. Hæld kiksekrummerne i en skål og ælt dem sammen med det bløde smør. Tag en mellemstor form (gerne en springform, hvor du kan fjerne siderne på ca. 20-22 cm i diameter)- Læg et stykke bagepapir i bunden og tryk så kiksedejen ud over bunden, så du får et jævnt lag. Drys ca. halvdelen af den hakkede chokolade ud over bunden.

Læg husblassen i koldt vand i 8-10 minutter.

Imens hælder du hindbærrene i en gryde sammen med 1 spsk rørsukker og varmer dem op. Sørg for, at de ikke er helt splattede, inden du slukker for varmen. Dryp lidt hindbærsaft på bunden.

Pisk fløden til let flødeskum. Hæld flødeost, vaniljesukker, citronsaft og resten af rørsukkeret i en anden skål og pisk det sammen. Vend flødeskummet i det, indtil du har en ensartet masse.

Hæld vandet fra husblassen, indtil du har ca. 1 spsk vand tilbage. Varm det op ved lav varme i mikrobølgeovnen i kort tid (eller smelt det over et vandbad). Rør lidt af flødecremen i og vend derefter husblassen i resten af flødeostecremen. Vend det meste af den hakkede chokolade i flødeostecremen. Vend til sidst hindbærrene i – bare ganske kort, så cremen både er hvid og lyserød – og fordel så cremen ud over kiksebunden. Drys det sidste hakkede chokolade over.

Sæt din ostekage med hindbær i køleskabet natten over (eller minimum tre timer). Tag den ud en halv time inden servering og pynt den med kakaopulver og/eller friske hindbær eller skovsyre.

Note: Jeg synes, at det er en rigtig dejlig kage – især fordi den har en så frisk smag. Hvis du er bange for, at den bliver for syrlig til din smag, kan du eventuelt tilsætte lidt mere sukker til flødeostecremen samt bruge søde kiks til bunden.

Indisk blæksprutte

Indisk blæksprutte

Jeg fik lyst til at lave indisk blæksprutte – eller rettere en indisk ret med blæksprutte – da jeg kom i tanke om, at jeg havde nogle blæksprutter i fryseren. Jeg købte dem i forbindelse med en bestilling hos en fiskehandler for et par måneder …

Restaurant Das Esszimmer

Restaurant Das Esszimmer

Jeg har været på bilferie til Alsace, og den første aften spiste vi på Restaurant Das Esszimmer. Vi havde nemlig valgt at overnatte i den tyske by Celle på vej til vores feriemål, og det viste sig heldigvis at være et godt valg. Celle er …

Tomato curry

Tomato curry

Det er tomatsæson og derfor fristende at lave en tomato curry. I hvert fald hvis man som jeg har indisk benspænd. Og ja, jeg burde have brugt friske tomater, men jeg lavede retten en dag, hvor det skulle gå lidt hurtigt, og så var det oplagt at bruge en dåse gode cocktailtomater, jeg havde på lager. Tomaterne kan man i øvrigt købe i de større supermarkeder.

Jeg faldt i øvrigt over en interessant artikel hos The Indian Express om tomatens historie i forbindelse med det indiske køkken. Tomaten kom nemlig først til Indien sammen med portugiserne, men bruges i dag i en del indiske retter.

Tomato curry

2 personer

1 dåse cocktailtomater
½ løg, finthakket
olie eller ghee til stegning
2 fed hvidløg, snittet fint
½ tsk chilipulver
½ tsk sød paprika
½ tsk fennikelfrø, knuste
½ tsk gurkemeje
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt koriander
1 dl vand
evt. 1 spsk tomatpuré
salt og peber
evt. lidt sukker eller citron til at smage til

Hæld olie eller ghee i en kasserolle og svits løg ved mediumvarme, indtil de bliver bløde. Tilsæt hvidløg og svits det kort. Rør derefter alle krydderierne i og et giv dem et minuts tid, indtil de varme krydderier dufter. Hæld cocktailtomaterne i sammen med vandet og lad det simre i et kvarters tid ved mediumvarme. Tilsæt mere vand, hvis du synes, at din tomato curry bliver for tyktflydende. Du kan også vælge at røre lidt tomatpuré i, hvis du ønsker en kraftigere tomatsmag.

Smag retten til med salt og peber – og evt. lidt sukker eller citron, hvis du vil justere på sødme og syreforhold.

Tomato curry kan serveres sammen med kogte linser, kogte ris og/eller friskbagt naanbrød.

Note: Det er en simpel men velsmagende ret – og den er ret at kombinere med andre retter, hvis du synes, at retten er for enkel til din smag.


Indisk ærteret

Indisk ærteret

Jeg har fundet en indisk ærteret, som skal være en del af månedens benspænd, for jeg elsker ærter – og især om sommeren. Den friske grønne ærtesmag behøver egentlig ikke at få tilført noget ekstra, men jeg havde alligevel lyst til at se, hvad der …

Figo Vinbar

Figo Vinbar

Figo Vinbar ligger på Christianshavn og har en fin lille baggård, man kan sidde i, når solen (endelig) er fremme. Og her havde jeg lokket en af vinbønderne med til en hyggelig aften med lidt vin og tapas. Figo Vinbar har arvet en del vine …

Jordbær-iste

Jordbær-iste

Jeg lavede jordbær-iste den anden dag, for det er bare om at udnytte jordbærsæsonen til at teste nye opskrifter.

Jeg er ikke fan af iste, men jeg kunne huske, at jeg på et tidspunkt havde set en opskrift på jordbær-iste på den gamle madblog, MissMuffin. Den blev fundet frem, og jeg justerede lidt, så jeg brugte lidt færre jordbær, en anden type te samt nogle få dråber frisk limesaft, der klæder jordbær så godt.

Derudover ‘genbrugte’ jeg jordbærrene i stedet for at bruge nye, da jeg skænkede isteen til sidst.

Jordbær-iste

2 glas

150-200 g friske og meget modne jordbær
½ liter vand
2 tebreve – jeg brugte brombærte
½ dl rørsukker
nogle friske mynteblade
masser af isterninger
evt. lidt frisk limesaft

Bring en halv liter vand i kog og tag det så af varmen. Lad det køle lidt af, inden du putter et par tebreve i, som trækker i 4-5 minutter. Tag tebrevene op og rør sukkeret ud i vandet.

Rens jordbærrene og halvér dem. Put dem i en plastbeholder sammen med nogle friske mynteblade, du river over 1-2 gange. Hæld det varme vand over og sæt det i køleskabet i mindst fem timer.

Tag isteen ud af køleskabet og smag på det. Du kan tilsætte mere sukker, hvis du har lyst, men det syntes jeg ikke, at den behøvede. Til gengæld kan du smage til med lidt limesaft.

Fyld godt med isterninger i et mellemstort glas. Hæld jordbær-iste og jordbær i glasset og slut af med at stikke en myntekvist i. Drik din jordbær-iste iskold.

Note: Jeg kan godt lide den friske og frugtige smag med denne iste – samt at den ikke er så syntetisk og hvinende sød som dem, man kan købe i supermarkedet. Og så er det rigtig hyggeligt at slutte af med at spise jordbærrene. Bestemt et godt forslag til en alkoholfri sommerdrink.

Koftas med squash

Koftas med squash

Jeg stegte koftas med squash den anden dag, da gemalen og jeg skulle have et enkelt aftensmåltid. Der skulle jo være plads til lidt jordbær senere på aftenen … Du kender muligvis koftas på spyd, men jeg er også stødt på en indisk variant lavet …