Mexicansk risret

Mexicansk risret

Jeg faldt over en meget enkel mexicansk risret, da jeg ledte efter inspiration til mit pande-benspænd. hos BBC Goodfood.

Selvom det er en vegetarret, så er der ikke voldsomt mange grøntsager i. Det kan du naturligvis justere ved enten at tilføje flere grøntsager til panderetten eller ved at servere grøntsager ved siden af.

Mexicansk risret

2 personer

olie til stegning
et lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
1 stor rød peberfrugt, skåret i tern
1 tsk spidskommen
½ dl flåede, hakkede tomater
lidt røget paprika
2 dl basmati-ris
3 dl grøntsagsbouillon
1-2 forårsløg, hakkede

Hæld lidt olie på en stor pande og varm den langsomt op. Tilsæt løg, hvidløg, peberfrugt og spidskommen og lad det simre i 8-10 minutter ved lav varme, indtil peberfrugtstykkerne bliver bløde. Rør tomater og paprika i, inden du også rører ris og bouillon i. Læg låg på og bring pandens indhold i kog. Rør rundt, læg låg på igen og skrue så ned for varmen, så det lige akkurat simrer. Lad retten passe sig selv i 10 minutter. Tag derefter panden af komfuret og lad den stå med låg på i yderligere ti minutter, så risene koger færdigt på panden.

Mexicansk risret kan spises, som den er (gerne med forårsløg på). Jeg vil dog foreslå, at du tilføjer ekstra peberfrugt og/eller kogte eller stegte majskerner.

Note: En ret mild og simpel mexicansk risret. Jeg vil nok tilsætte lidt mere hvidløg og paprika for at få mere smag, men det er helt op til dig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *