Jordskokkesuppe med kyllingebacon
Den fjerde ret, jeg fik ud af den parterede kylling, var denne jordskokkesuppe, som vi fik her til aften. Til denne suppe brugte jeg den anden halvdel af hønsebouillonen (den første halvdel blev brugt til kyllingesuppen) samt kyllingeskindet.
Retten er inspireret af denne jordskokkesuppe, men jeg lavede en lidt billigere udgave, hvor jeg udskiftede en tredjedel af jordskokkerne med kartofler og den friske koriander med kyllingeskindet, som blev stegt sprødt. Jeg havde ingen fløde på lager, så jeg rev i stedet 1 dl af samme ost, jeg brugte til fattigmandspestoen.
Jordskokkesuppe med kyllingebacon
2 personer
300 g jordskokker
150 g kartofler
½ l hønsebouillon
1 tsk timian
1 dl revet fast ost – jeg brugte Hirten fra Castello
lidt salt og peber
citronsaft
Pynt: Kyllingebacon – se opskriften på det sprøde kyllingeskind
Skrab jordskokkerne og skræl kartoflerne. Skær dem i mindre skiver og kog dem godt møre i vand. Hæld vandet fra og hæld i stedet hønsebouillonen i gryden sammen sammen med timian. Lad det koge op og tag så gryden af varmen. Blend grydens indhold med en stavblender, indtil det bliver til en jævn og ensartet masse. Sæt gryden tilbage på komfuret, hæld osten i og lad det simre i 10-15 minutter. Afskum suppen og smag den til med salt, peber og citronsaft. Vær tilbageholdende med saltet, da kyllingebaconen er ret salt.
Servér sammen med det sprøde kyllingeskind.
Note: En god og sjov måde at bruge både bouillon og kyllingeskind på 🙂
Uhm, det er også bare så meget suppevejr de her dage, hvertfald i Aalborg. Vi har sne op til begge næsebor, brrh. Lyder altså så godt med kyllingebacon dertil
– Anne
Ja, det er vildt så megen sne I har fået på de kanter! Her er sneen smeltet igen 🙂
Vi er meget glade for suppe her i huset, så din jordskokkesuppe må prøves – den lyder lækker 🙂
Vi får ikke suppe så tit, da gemalen ikke er vild med det, men nu havde jeg lige lyst til at bestemme 😉
Nøj, det dér kyllingeskind ovenpå suppen – det lyder bare fantastisk! Og god idé med ost som erstatning for fløde.
Det er også svært at holde fingrene fra det, inden det skal oven på suppen 😀
Uhm, den ser virkeligt lækker ud. Suppe er altid godt, især med al den sne og kulde vi har i disse dage..
Og så er den hurtig og let at lave – total win 🙂
Sjov ide med kyllinge bacon 😀 Det har jeg ikke set/hørt om før.
Det kan anbefales! Også som appetizer kombineret med en syrlig dip 🙂