Måned: maj 2017

Nr. 30 i Nansensgade

Nr. 30 i Nansensgade

Tidligere på ugen havde jeg en spisedate med min Onkel Rejsende Mac, og her endte vi på Nr. 30 i Nansensgade i København. Vi havde oprindeligt planlagt at spise et andet sted i nærheden, men her kunne vi ikke få bord, så vi tog spontant 

Hindbærtærte med marengslåg

Hindbærtærte med marengslåg

Jeg bliver selvfølgelig også nødt til at lave nogle desserter i løbet af mit ild-benspænd, så derfor bagte jeg denne hindbærtærte i fredags. Den blev toppet med et lag marengs og derefter nænsomt brændt. Jeg har ikke en lille brænder, da det ikke er så 

Orange Dream – appelsindrink

Orange Dream – appelsindrink

Jeg må indrømme, at jeg er pænt træt af det kolde forår, så i ren protest mixede jeg denne appelsindrink her til aften! Så var der også noget dejligt at nippe til, mens jeg bagte hveder.

Orange Dream er en sød appelsindrink med et letbittert strejf. Hvis du ønsker lidt mere bitterhed, så skær lidt ned på appelsinjuicen eller hæld lidt mere Aperol i.

Orange Dream – appelsindrink

1 drink

3 cl Aperol
2 cl Cointreau
3 cl vodka
4 cl appelsinjuice
2 cl friskpresset citronsaft
1 æggehvide
et par håndfulde isterninger
en appelsinskive

Hæld alle ingredienser undtagen appelsinskiven i en shaker og ryst den grundigt. Hæld appelsindrinken i et lille vinglas (uden isterninger) og put appelsinskiven i. Stik evt. en lille festlig drinkparaply i appelsinskiven og servér drinken med det samme.

Note: Dejlig sødmefuld appelsindrink med et letbittert strejf. Smagen er rimelig mild – især når man tænker på alkoholmængden, så vær opmærksom på det, hvis du serverer den for gæster, der skal køre hjem.

Tynde løgbrød

Tynde løgbrød

Da jeg i sin tid så Madbanditten blogge om løgbrød, forelskede jeg mig straks i ideen. I første omgang var jeg dog lidt tilbageholden, da der bruges en dehydrator i den oprindelige opskrift, men hun skrev, at man sandsynligvis også kunne bage dem i ovnen, 

Flamberet tomatsuppe

Flamberet tomatsuppe

Jeg har flamberet en tomatsuppe – sådan i anledning af månedens ild-benspænd. Suppe er ikke lige det oplagte valg, når man taler om flambering, og derfor skulle jeg naturligvis prøve det. Suppen er lavet på gode, friske tomater. Det lykkedes mig at finde nogle gode 

B-52 – flammedrink

B-52 – flammedrink

Jeg er allerede i gang med mit ild-benspænd, og første eksperiment er en flammedrink – nemlig en B-52, der kan laves i en ‘ildudgave’, hvor man sætter ild til den!

I den oprindelige B-52 bruger man Grand Marnier, mens man i mere moderne versioner ofte tyr til Cointreau. Jeg valgte sidstnævnte samt at udskifte den almindelige Bailey’s med chokoladeudgaven.

B-52

1 drink

1 dl Kahlua
1 dl Bailey’s
1 dl Cointreau eller Grand Marnier

Tag et shotglas – et ildfast, hvis du vil sætte ild til drinken – og sørg for at måle, hvor meget glasset kan indeholde (hvis det kan indeholde 6 cl, skal du dele dette tal med tre – dvs. du i så fald skal bruge 2 cl af hver af de tre slags alkohol). Hæld Kahlua i glasset. Hold en teske tæt på overfladen af Kahluaen og hæld forsigtigt Bailey’s på bagsiden af skeen, så det glider forsigtigt ned i glasset og lægger sig som et lag oven på Kahluaen.

ILDUDGAVEN: Hvis du vil lave ildudgaven af en B-52, så skal du huske at varme det øverste lag alkohol op først (dvs. Cointreau eller Grand Marnier). Her hælder du alkoholen i en lille kasserolle og varmer det forsigtigt op. Når alkoholen begynder at dampe, skal du bruge den med det samme, da du ellers risikerer, at alkoholen når at fordampe, inden du får hældt spiritussen i glasset. Sørg også for, at alkoholen når helt op til glassets kant, da der så er mindre risiko for, at glasset bliver overophedet og sprænger.

Brug skemetoden til også at hælde Cointreau oven på. Har du varmet denne alkohol op, kan du nu sætte ild til den med en tændstik. Drik derefter hurtigt din B-52 gennem et metalsugerør ELLER nyd synet et øjeblik og sluk så ilden med en tallerken eller noget andet fladt, der kan kvæle ilden.

Note: Kahlua, Bailey’s og Cointreau er uden tvivl en herlig kombination, men det er også ganske forståeligt, at den serveres som shot, da det er en heftig sag – både alkoholmæssigt og smagsmæssigt. Flammeudgaven er lidt tricky at lave, men det er en sjov gimmick. Jeg kan dog bedst lide den klassiske udgave af en B-52, for flammeudgaven bliver en tand sødere og lidt vammel, da drinken – på grund af opvarmningen – så er lunken.

Maj: Ild!

Maj: Ild!

Så er det tid til at afsløre benspændet for maj måned, og det er ILD! Jeps, i denne måned skal jeg flambere, grille og hvad man nu kan udnytte ild til i forbindelse med madlavning. Der kommer helt sikkert nogle desserter på bordet, men der 

Rbabarrab ølbar

Rbabarrab ølbar

I sidste uge havde jeg fornøjelsen af at være på Rbabarrab sammen med min belgiske ven. Rbabarrab er en ny københavnsk ølbar, der åbnede for et par måneder siden, og den havde fået ret god omtale, så vi fik lyst til at undersøge stedet. Vi