Chokolademiddag hos Numéro 64

brødTidligere på ugen var vi til fem retters chokolademiddag hos Numéro 64. Anledningen var gemalen nys overståede fødselsdag, hvor en af gaverne fra mig var denne middag. Selvfølgelig underforstået at han tog mig med.

Det var Cofoco og Chokoladeselskabet, der stod bag dette arrangement, og anledningen var selvfølgelig Wondercool, der har kørt hele februar måned.

Vi ankom kl. 18, og efter 20-25 minutter fik vi endelig de første drikkevarer. Jeg havde bestilt vinmenu, og gemalen havde valgt vand. Så kunne han smage lidt af hver vin, og jeg slap for at drikke fem hele glas vin – noget, der er lige lovlig hardcore på en hverdag, når man som jeg ikke er vant til at drikke større mængder alkohol.

Efter yderligere noget ventetid kom der en lille tallerken med brød og smør. På det tidspunkt var vi efterhånden blevet ret sultne, eftersom vi havde sparet appetit op til aftenens arrangement. Der gik dog yderligere lidt tid, inden forretten kom.

jomfruhummerForretten var denne smukke servering med jomfruhummersuppe tilsat Valrhonas hvide chokolade, Ivoire, samt en jomfruhummer, fild og små tern af æbler. Suppen var lækker og cremet, men smagte ikke rigtig af chokolade. Det var på den ene side lidt ærgerligt, når nu det var en chokolademiddag, men på den anden side kunne det let være endt ret kvalmt. Æblerne sørgede for en god syrlighed, så serveringen ikke for blød og fed, og forretten var i det hele taget ganske vellykket.

anderetEfter forretten måtte vi vente et godt stykke tid – ja, faktisk temmelig længe, før der atter skete noget. Flere af de par, som kom efter os, nåede at overhale hos mht. at få hovedretten serveret, og den blev da også først sat foran os kl. 19.45 – en time og tre kvarter efter, at vi var ankommet til restauranten. Det var desværre ret tydeligt, at stedet kun bruges til særlige arrangementer, for der manglede noget rutine og overblik til arrangementet.

Men som sagt – hovedretten blev serveret, og den bestod af et meget stort stykke stegt and toppet med and (vist nok anderilette), som var lagt oven på en sauce lavet på blandt andet Valrhonas Guanaja. Til anden var der en cremet kartoffelmos, som var pyntet med kartoffelchips – ret spøjs idé, men det virkede udmærket.

foiegras med dukkahSammen med anderetten var der også en lille servering med et stykke foie gras, en ultratynd skive rødbede samt dukkah lavet på hakkede nødder og kakaobønner. Det var en ret spændende og velfungerende kombination, for i sig selv er foie gras meget fed og voldsom, men her var dukkahen et knasende sprødt supplement, som gjorde det noget lettere at sluge den fede servering (nej, jeg er ikke så vild med foie gras i det hele taget).

Den stegte and var også meget lækker, men stykket var desværre alt for stort i forhold til, at den indgik i en fem retters menu. And er jo en ret fed spise, så det mætter også temmelig meget, så man kunne med fordel have lavet portionen halvt så stor.

Igen var chokoladen lige lovlig anonym. Jeg kunne ikke rigtig smage den i saucen, og for min skyld måtte den godt have været mere fremtrædende. Derfor var det godt, at den var så tydelig i dukkahen.

første dessertNu skulle vi i gang med desserterne. Den første kom meget hurtig efter hovedretten, og den smukke servering bestod af en fuldfed skyr, der var kombineret med blød og nærmest ubagt chokoladekage lavet på Valrhona Manjari, store blåbær, nødder og karameliserede og friturestegt rosmarin. Hold op hvor var den god! Gemalen proklamerede, at sådan en portion kunne han godt spise hver morgen, hvis det skulle være, og jeg var tilbøjelig til at give ham ret, for det var en skøn kombination. Jeg var især betaget af rosmarinen, som slet ikke var så parfumeret, som frisk rosmarin kan være. I stedet var den sprød og elegant. Meget fint udtænkt.

anden dessertNæste dessert var denne sag, som blev serveret på denne underspillede måde – i bunden af en ret anonym dåse! Her skjulte sig chokoladekagesmulder lavet på Valrhona Taïnori, der lå på en bananis, og med i serveringen var der også lavendel og olivenolie! Jeg kan dog desværre ikke huske, hvordan de to ingredienser indgik i retten.

Det var en ret sød og tung servering. Kagen var ret indbydende og smeltede på tungen, men lagde sig også tungt i maven, og den søde, cremede is gjorde også sit til, at mætheden for alvor begyndte at melde sig. Ligesom med hovedretten var denne servering også lige lovlig stor, når den skulle være del i en fem retters menu. Som afslutning på en tre retters menu havde den størrelsesmæssigt fungeret bedre.

Jeg savnede lidt sprødhed og et frisk pift til retten (for eksempel lidt friske krydderurter eller lidt mere syre), for den blev lige lovlig sød og blød til min smag.

Den sidste dessert må I tænke jer til, for den fik jeg desværre ikke taget et billede af. Den bestod ellers af en meget smuk – og stor – kugle hindbæris, der var næsten helt dækket af chokoladeskum lavet på Valrhonas Ivoire og drysset med lakridspulver.

Hindbærisen havde en tydelig, sommerlig smag af hindbær, men serveringen var atter alt for stor, og jeg endte med at måtte give fortabt undervejs og sende over halvdelen af desserten over til gemalen, som gjorde kål på det sidste. Desserten var sådan set udmærket, men konsistensen var meget lig den banan-dessert, vi lige havde fået. Det havde ellers været dejligt at kunne slutte af med en lille, elegant dessert, men denne var for stor i forhold til, at den var punktummet på en fem retters menu – vel at mærke en menu, hvor der var tre desserter!

Konceptet med en chokolademiddag er jo besnærende, og der var en lang række gode ideer og lækre detaljer undervejs, men desværre druknede flere af dem lidt i de alt for store portioner, og tendensen til (for) bløde desserter, der godt kunne have fået lidt mere sprødt og syrligt tilbehør. Samtidig var betjeningen lovlig uorganiseret, og tjenernes viden om vinen temmelig mangelfuld. Jeg spurgte, om jeg kunne få en seddel med vinenes navne efter middagen, og det sagde tjeneren ja til. Den glemte hun dog at skrive, og da jeg var ret træt, da vi skulle gå, glemte jeg at minde hende om det. Lidt ærgerligt, når nu flere af vinene faktisk var ganske gode. Især den søde vin, vi fik til den første dessert, var en jeg gerne ville smage igen.

Men en hyggelig aften med masser af god chokolade – og i øvrigt i selskab med et vennepar, som vi stødte på ved et tilfælde i restauranten, og som heldigvis endte med at få bord ved siden af os. Så kunne de lange pauser også fyldes ud med (mere) snak om mad og andre hyggelige emner.

Sjove og dejlige oste på ostebordet

osteJeg synes ikke, at I skal snydes for et glimt af de oste, som vi spiste som den femte og sidste ret til gemalens fødselsdag sidste lørdag. Jordskokkesuppen, hjortelasagnen, den langtidsstegte lammekølle samt dessertlasagnen er allerede beskrevet.

Den grønne pesto-ost fandt jeg på tilbud i supermarkedet, mens resten af ostene blev købt hos den lokale ostepusher. Den blev til en lækker rødkitsost (i forgrunden), som ikke var lagret så længe og derfor kunne spises af de fleste. Bagerst lå en ‘gammel gouda’, som ekspedienten kaldte den. Smagsmæssigt mindede den meget om Prima Donna, men den havde en smule mørkere og knapt så salt smag. Lidt nøddeagtig og meget lækker. Ved siden af den lå en røget cheddar, og for os, der godt kan lide røget ost, så var det en rigtig lille pleaser.

to oste mereVed siden af ostebrættet havde vi to oste mere. En supersyndig og rimelig kraftig hvidløgsost, som i øvrigt blev brugt som smørelse et par dage efter, da jeg lavede en sandwich med resterne af lammekøllen. Nåja, og så skulle jeg da selvfølgelig også finde på noget skørt, så da jeg faldt over en lakridsost, så skulle den da prøves! Den smagte egentlig ganske fint – god og tydelig lakridssmag – men den havde ikke særlig meget med ost at gøre.

Sammen  med ostene fik vi tynde kiks samt kvædemarmelade, hybenmarmelade og vindruer.

Madsvinet

brødI sidste uge var der Dining Week, og vi nåede faktisk også forbi et sted om torsdagen, hvor vi spiste ude sammen med Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste. Vi havde booket bord hos Madsvinet, som viste sig at have nede-på-jorden-lokaler, men friske og meget nærværende tjenere. Hyggeligt!

Mens vi ventede på første ret, kunne vi hygge os med lidt lækkert, mørkt brød og en dejlig klump cremet smør rørt med krydderier.

lakridsdrinkDet er ret sjældent, at jeg bestiller drinks, når vi spiser på restaurant (hvilket i øvrigt er en fejl, for jeg holder nu meget af en god drink), men da jeg opdagede en Liquorice Sour, som var en funky lakridsdrink, så kunne jeg ikke nære mig og bestilte den.

Den var blandt andet bygget på lakridsrod og dermed ikke en sød lakridssirup, hvilket jeg ellers frygtede lidt, for det kunne hurtigt blive kvalmt til maden. Drinken var ret speciel, men faktisk udmærket. Jeg vil dog anbefale dig at drikke den hurtigere end jeg, der nippede til den i lang tid, for lakridsrodssiruppen ender hurtigt i bunden af glasset, og så bliver den lige lovlig intens til sidst!

forrettenForretten var denne meget smukke anretning, som bestod af rimmet torsk, varmrøget torskerogn, rødbeder, safran og sprøde rugbrødsflager. Jeg var især betaget af den røgede torskerogn – hvis torskerogn havde smagt så godt i min barndom, så havde jeg ikke holdt en pause med at spise det i over 15 år! Det var en rigtig lækker anretning at gå på opdagelse i, og jeg nød hver en mundfuld.

hovedrettenHovedretten slap køkkenet dog ikke lige så heldigt fra. Den bestod af dansk økologisk nakkefilet, der var braiseret og grillet, og hertil var der rødbedeglace, stegte rosenkål med appelsin og restaurantens egen bacon samt salvie, hytteost, granatæblekerner og julesalat. Kødet var stegt lige lovlig hårdt og havde mistet sin saftighed, så den fremstod halvkedelig og ordinær. Noget der egentlig overrasker mig, eftersom jeg netop ville forvente, at sådan et sted har ret meget styr på, hvordan svin skal steges. Rosenkålen var et vovet valg (eftersom mange ikke kan lide rosenkål), men de var egentlig ok, selvom jeg nu altid vil foretrække friske og finthakkede rosenkål frem for kogte eller stegte. Hytteosten forstod jeg til gengæld ikke. Smagsmæssigt passede den ikke til, og som det eneste kolde element i retten var den ikke særlig rar at få i munden sammen med de varme dele af retten. Mærkeligt valg.

desserten… og så kom vi til desserten, som igen var et modigt valg fra restaurantens side. Den bestod af øllebrød serveret sammen med kærnemælksfromage, sød-syltede havtorn samt en hyldebærsirup. Nu er jeg ikke særlig glad for øllebrød (og det har jeg heller aldrig været), så det var lidt af en chance at tage, da jeg valgte restauranten, for jeg vidste jo, at den var på menuen denne aften. Jeg håbede dog, at spisestedet ville lave en eksperimenterende udgave, og jeg synes nu, at de gjorde et ganske fint forsøg på at modernisere denne (børne-) klassiker. Både den bløde kærnemælksfromage og de mere intense havtorn var med til at hive retten op og give den søde øllebrød det modspil, som der bør være. Jeg kommer næppe til at elske øllebrød, og jeg var da heller ikke blæst omkuld af denne dessert, men det var et godt forsøg på at gøre retten langt mere interessant.

Samlet set var det en glimrende aften, og gemalen og jeg endte med at konkludere, at det var den bedste af de tre restauranter, vi prøvede i løbet af Dining Week. Forretten var fantastisk, hovedretten noget jævn i det med et par svipsere iblandt og desserten var over middel, så selvfølgelig var der plads til forbedring. Men denne restaurant turde noget og kørte ikke mainstream, som en del andre restauranter valgte at gøre i denne uge, og det har jeg stor respekt for. Derfor ender jeg på fire stjerner samt en lille pil op for modet til at prøve nye veje – og for de nærværende og hyggelige tjenere.

Dessertlasagne med hvid chokoladecreme og jordbærkompot

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastapladerSom afslutning på den fem retters menu, som jeg lavede til gemalens fødselsdag i lørdags, fik vi forskellige oste – samt en dessertlasagne! Jo, der skulle naturligvis være en dessertlasagne, og det blev denne liflige sag. Denne opskrift er til 8-10 personer.

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastapladerFørst skal du lave en hvid chokoladecreme. Den skal du starte på dagen før, at du skal bruge den.

Tag 350 g hvid chokolade af god kvalitet – jeg brugte Valrhona Ivoire – og hak det fint. Hæld det i en skål. Opvarm ½ l piskefløde i en gryde, indtil det når kogepunktet, og hæld så fløden over den hakkede chokolade. Rør godt rundt, indtil chokoladen er smeltet, og sæt så blandingen i køleskabet natten over.

Kort tid inden, at du skal bruge cremen, tager du den ud af køleskabet og pisker med en elpisker, indtil du får en lækker, blød chokoladecreme.

jordbærkompot, jordbær, kompot, syltning, dessertDernæst skal du lave en jordbærkompot. Den skal laves et par timer inden, at du skal bruge den, så den kan nå at køle af.

Tag 700 g jordbær (jeg fandt et par poser danske jordbær frem, som jeg frøs ned i sommers) og hæld dem i en gryde sammen med 1 dl vand og 2 dl rørsukker. Varm det langsomt op og lad det simre i et godt stykke tid. Jordbær er meget vandige, så kompotten er meget tyndtflydende i starten. Det er derfor vigtigt, at du lader det koge ind, så det får en tykkere, grødagtig konsistens. Tag det derefter af varmen og blend det med en stavblender. Lad det køle helt af, inden du bruger det.

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, lasagnepladerSå skal du lave dejen til lasagnepladerne. Det er lidt ligesom konceptet for en almindelig hjemmelavet pasta, men i det her tilfælde udelod jeg salt og olivenolie og brugte i stedet lidt smagsneutral olie og vaniljesukker.

100 g hvedemel
1 stort æg
1 spsk rapsolie
1 tsk vaniljesukker

Rør ingredienserne sammen til en blød og ensartet dej og ælt den grundigt. Læg den i en lufttæt boks og stil dejen i køleskabet en times tid. Har du en pastamaskine, så brug den til at udrulle meget tynde pastaplader. Har du ikke sådan en maskine, så må du rulle ærmerne op og i gang med en kagerulle, men vær opmærksom på, at dejen skal rulles meget tyndt ud! Så ikke noget med at give op på halvvejen.

Pastapladerne koges i vand i få minutter og afkøles, inden du skal lægge din dessertlasagne sammen.

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, pastaplader… og en dessertlasagne lægges sammen på traditionel vis…

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, lasagneplader… lag på lag…

dessertlasagne, dessert, lasagne, jordbær, jordbærkompot, chokoladecreme, hvid chokolade, lasagneplader… og så kan du evt. slutte af med at drysse fintrevet mørk chokolade og/eller hakkede nødder på din dessertlasagne.

Dette er en sjov, lækker og meget børnevenlig dessert (de små nevøer virkede i hvert fald ret tilfredse). Den største udfordring var udskæringen. En skarp kniv kan sagtens skære igennem pladerne, men det er en ret blød dessert, så den er ikke så køn på tallerkenen, da lagene let glider fra hinanden. Lav evt. en mere kompakt creme (ved at bruge lidt mindre fløde og pisk cremen mere, så den er knapt så blød).

Yoghurtmarineret lammekølle med hvidløg

lammeretHovedretten i den fem retters menu, som jeg lavede i lørdags, var langtidsstegt lammekølle, der blev serveret med hvidkålssalat med tørrede havtorn, ramsløgscreme, sorte ris og græske oliven.

lammekoelleLammekøllen havde vi købt hos vores yndlingslammepusher, Torupgaard, og aftenen før, at den skulle serveres, fik køllen en række knivstik, som blev fyldt med flækkede fed hvidløg. Derefter blev lammekøllen gnedet med en halv liter yoghurt naturel, inden den lå i køleskabet natten over.

Næste dag blev yoghurten skyllet af kødet, og køllen blev lagt i et ildfast fad. Jeg hældte lidt tranebærsaft i fadet og gned kødet med lidt salt og timian, inden jeg foldede madfolie om fadet, så kødet blev dækket helt. Fadet blev sat i ovnen ved 160 grader, hvor det stod i 3½- 4 timer.

Kødet kunne nærmest spises med sugerør, da det blev serveret. Meget af det skyldes, at kødet er af god kvalitet, men syrningen var også med til at gøre det ekstra mørt.

hvidkaalssalatSammen med lammekøllen fik vi en enkel hvidkålssalat, som bestod af fintsnittet hvidkål, der blev krammet med lidt god olivenolie, inden den blev vendt med en smule salt og tørrede havtorn.

ramsloegspestoJeg fiksede også en ramsløgscreme, som bestod af ramsløgspesto fra fryseren, som blev rørt op med creme fraiche.