Month: august 2009

Fuldkornsboller

Fuldkornsboller

Jeg var rigtig træt, da jeg kom hjem i går, og hvad gjorde jeg så? Stegte nogle bøffer, der skal bruges til burgers i dag, samt blandede en dej til grove boller! Ja, for det kunne jeg jo lige nå, inden vi fik gæster! Kors… 

Rejer og grønne bønner i karry

Rejer og grønne bønner i karry

Her til aften har jeg set en gyser/thriller, der hedder Funny Games. Titlen er dog temmelig misvisende, da den ikke er sjov. Den er heller ikke uhyggelig, og så går lidt af pointen med at se den jo af. Men anderledes – det var den. 

Dino-kage og mandelmarengskage med råcreme og blåbær

Dino-kage og mandelmarengskage med råcreme og blåbær

dino-kage, dinosaurkage, chokoladekage, kage, dessert, glasur, flormelis, kakaoSå har vi været til yndlingsnevøens 2-års fødselsdag, og det var et rigtig dejligt arrangement! Vi blev godt nok lidt forsinkede, da den ene kage tog over en time at dekorere, men heldigvis bor nevø+forældre kun fem minutter herfra, så det gik hurtigt, da vi først var kommet ud af døren. Lad os lige tage kagerne først…

Dinosaurkage

1½ portion af denne opskrift fra kagekonen.dk
(valgt ud fra, at dejen skulle fungere i en figurform)
1 tube blå glasur*
2-3 spsk grøn glasur fra tube*
hvid glasur af flormelis, vand og lidt smør
mørkebrun glasur af flormelis, kakao, vand og lidt smør

*hjembragt af svigerinde + mand fra USA sidste efterår

Dejen er ultranem at lave – eneste forhindring kan være, at formen skal smøres meget grundigt og drysses med mel. Man skal helst bruge en særlig form for fedtstof til den, men det kunne jeg ikke nå at få fat på, så jeg tog chancen, brugte noget rapsolie + mel, og det fungerede ok (de rester, der sad på kagen bagefter kunne forsigtigt skrabes væk med en negl).

Jeg var temmelig nervøs for, om kagen ville se ordentlig ud, når den kom ud af formen – især fordi det tog længere tid, før den ville give slip, end jeg først havde troet. Men det lykkedes, og derpå brugte jeg over en time på at dekorere den. I betragtning af, at det første gang jeg har lavet denne form for kage, så synes jeg, at det er gået godt 🙂

marengskage, kage, lagkage, mandler, æggehvider, æg, rørsukker, æggeblommer, piskefløde, hyldeblomstsaft, blåbær, vaniljesukkerMandelmarengskage med råcreme og blåbær

Bunde:
50 g mandler
4 æggehvider
180 g sukker

Råcreme:
2 past. æggeblommer
2 spsk sukker
2½ dl piskefløde
1 sjat koncentreret hyldeblomst

500 g blåbær
2½ dl piskefløde
2 tsk vaniljesukker

Mandlerne blendes. Pisk æggehviderne meget stive og pisk derefter sukker i. Vend de hakkede mandler i. Tegn to tallerkenstore cirkler på hvert sit stykke bagepapir og læg papiret med blyantstregerne nedad på bagepladerne. Smør dejen jævnt ud som runde lagkagebunde efter cirklerne. Bag bundene midt i ovnen ved 150 grader i en time – med en grydeske stukket i ovndøren, så den lige nøjagtig står på klem. Bundene skal være sprøde og gyldne. Sluk ovnen og lad bundene køle helt af derinde.

Pisk æggeblommer og sukker til en lys æggesnaps. Pisk fløden og vend den i. Smag til med en sjat koncentreret hyldeblomstsaft.

Skyl blåbærrene og vend dem evt. i koncentreret hyldeblomstsaft. Mellem bundene lægges råcremen og halvdelen af blåbærrene. Pisk resten af fløden sammen med vaniljesukker og put fire toppede spiseskefulde af det oven på blåbærrene, inden den anden bund lægges øverst. Herpå smøres resten af vanilje-flødeskummet, og kagen dekoreres – her med noget farvet sukker samt resten af blåbærrene. Servér med det samme.

Note: Jeg ville egentlig følge en opskrift fra ‘Kager der smager’, men jeg kunne ikke få fat på jordbær, og så lavede jeg min egen fortolkning med blåbær og vanilje-flødeskum. Meget lækker kage!

Men som sagt – en dejlig dag med familien, hvor nevøen blev behørigt fejret. Der var mange mennesker, hvilket gjorde ham lidt paf, men jeg synes nu, han tog det meget pænt. Vi fik også nogle dejlige boller og bittesmå muffins, så der blev spist godt til – heldigt at jeg ikke nåede at spise frokost inden!

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

Creme Ninon, marineret langtidsstegt lammekølle med myntesauce og salater samt pink romfromage

I går havde jeg særlige planer for aftensmaden, hvor jeg havde fundet flere spændende opskrifter frem. Forretten havde jeg set i et Spise med Price-program, og da jeg så, at retten indeholdt champagne, så måtte jeg lave den, for det var helt bestemt en skæg 

Rosensirup

Rosensirup

Her til aften har jeg lavet lidt forberedelser til i morgen, hvor vi får gæster. Lammekøllen ligger pt. og pønser i køleskabet – druknet i Ørbæk Blueberry Hill Ale, rødløg og salt. Jeg har absolut ingen anelse om, hvorvidt det er en god idé eller 

Spelt-taboulleh med abrikoser, pistacienødder og mynte og avokado-hyldeblomst salat

Spelt-taboulleh med abrikoser, pistacienødder og mynte og avokado-hyldeblomst salat

Jeg sidder lige og undrer mig. For det første købte jeg i forgårs frisk citrongræs – øjensynligt fordi jeg skulle bruge det i en opskrift i dag. Nu kan jeg imidlertid overhovedet ikke finde ud af, hvad det er for en opskrift, jeg har tænkt på! Meget spændende… hvis nogen har et bud, så sig endelig til.

Jeg er dog ikke den eneste, det er gået galt for. Den opskrift, jeg har prøvet fra ‘Suverænt sundt’ i dag, hedder oprindeligt ‘spelt-taboulleh med lyse rosiner, pistacienødder og mynte’. Nu har jeg tjekket opskriften tre gange, og der er altså ikke lyse rosiner i! Til gengæld er der abrikoser – gad vide, om det var det, forfatteren tænkte på? Jeg vil i øvrigt dedikere denne opskrift til en af mine venner, som ikke tror på, at spelt findes. Lidt ærgerligt, at han ikke fik smagt denne her, for den var virkelig god!

Spelttaboulleh med abrikoser, pistacienødder og mynte
5-6 personer
spelt, grøntsagsbouillon, bouillon, gulerødder, hvidløg, saltede pistacienødder, tørrede abrikoser, salatløg, mynte, bredbladet persille, citroner
125 g hel spelt
ca. 5 dl god grøntsagsbouillon
1 kg gulerødder
2 finthakkede fed hvidløg
2 tsk olivenolie
60 g saltede pistacienødder i skal
50 g bløde, tørrede abrikoser
½ finthakket salatløg
½ tsk stødt spidskommen
2 håndfulde friskhakket mynte eller bredbladet persille
2 spsk friskpresset citronsaft
salt og peber

Kog spelten i grøntsagsbouillon efter anvisning på pakken. Hæld spelten i en sigte og lad den dryppe af. Skræl gulerødderne og skær dem i terninger på 1×1 cm, vend dem sammen med olie og hvidløg, krydr med salt og peber og bag gulerødderne på en plade med bagepapir ved 225 grader varmluft i ca. 15 minutter, til de er gyldne og møre, men stadig har bid.

Afskal pistacienødderne og hak dem groft. Hak abrikoserne groft. Vend alle ingredienserne sammen og smag salaten til.

Note: En eller anden distræt nisse – muligvis den samme, som pt. ligger inde med noget frisk citrongræs – havde ikke tjekket, om der var gulerødder nok på lager, så jeg fik kun brugt et halvt kilo til opskriften (og af samme grund også kun halvt portion af olien). Blandingsforholdet var nu ganske fint alligevel, og salaten smagte rigtig, rigtig godt!

Avokado-hyldeblomst salat
3 personer
avokado-hyldeblomst salat, romaine salat, hyldeblomstsaft, hvidvinseddike, avokado, hvidløg
150 g romaine salat
1 spsk olivenolie
1 spsk koncentreret hyldeblomstsaft
1 tsk hvidvinseddike
lille smule salt
½ stor avokado
12 syltede fed hvidløg

Salaten skylles og hakkes groft. Olivenolie, hyldeblomstsaft, hvidvinseddike og salt rystes sammen og hældes over salaten. Avokadoen skæres i tern og blandes sammen med hvidløg og salat.

Note: En lille improviseret salat, som var frisk og med en snert af sødme. Den passede godt til den anden salat samt den krydrede kylling og sauce, vi fik til – det søde og det stærke supplerede hinanden rigtig godt.


Kyllingen blev penslet med citronolivenolie og drysset med tandoori-krydderi og salt. Saucen er en prefabrikeret tikka massala sauce, som jeg havde som backup i skabet.

Melon-hyldeblomst smoothie

Melon-hyldeblomst smoothie

Jeg har både nået at få vasket op og ordnet stuen, efter jeg kom hjem fra arbejde – plus læse et kapitel i min nuværende bog på natbordet. Jeg havde også lidt rester i køleskabet, og hvad gør man med det? Blender det selvfølgelig! Resultatet 

Kikærter med avokado, ærter og mynte og kyllingefrikadeller

Kikærter med avokado, ærter og mynte og kyllingefrikadeller

Efter at have spist rigtig meget god mad i går, mente jeg, at det var tid til noget ærkesundt i dag, og er der noget, som strutter lige så meget af sundhed som kikærter? Jeg fandt opskriften i ‘Suverænt sundt’. Kikærter med avokado, ærter og 

Blåbær-ostekage

Blåbær-ostekage

Ud på eftermiddagen var det tid til kaffe, te – og kage! Gæt hvem der havde lusket sig til at medbringe sidstnævnte?

For lang tid siden forelskede jeg mig i en opskrift på ostekage, som NYBH bloggede om, så på det seneste har jeg pønset på, hvornår jeg kunne snige mig til at lave den, og da jeg i forvejen har blogget en del opskrifter i denne uge, som jeg har fundet på andre blogs (jeg har så mange gode gemt under mine bookmarks efterhånden!), så kunne jeg lige sætte krølle på halen ved at lave denne.

Blåbær-ostekage
8-10 personer

200 g digestive kiks, let knuste
75 g hvid chokolade, hakket
75 g mandler med skal
100 g smør, smeltet og afkølet lidt
400 g mascarpone eller flødeost naturel
4½ dl creme fraiche 38%
145 g rørsukker
2 æg
1 stang vanilie af god kvalitet

Put kiksene i en frostpose og knus dem med hånden eller en kødhammer. De behøver ikke at være helt pulveriserede. Smid mandlerne i en foodprocessor og kør, til de er knuste. Jeg kan godt lide kager med lidt struktur, så jeg hakkede dem kun groft. Hæld det i en skål. Tilsæt hakket chokolade og det smeltede smør, rør det sammen, så smørret er ligeligt fordelt i kikse-massen. Hæld blandingen i en let smurt springform og pres det godt sammen. Kom mascarpone/flødeost, 2 æg, 85 g sukker og korn af ½ stang vanilie ned i en blender og kør til det er en glat masse. Hæld det over kiksebunden og sæt i en forvarmet ovn (ikke varmluft) ved 190 grader i ca. 20 minutter, eller til massen er stivnet.

Tag den ud af ovnen og lad den køle en anelse af. Lad ovnen være tændt. Bland creme fraiche med 60 g sukker og korn af ½ stang vanilie. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu 10 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over.

Blåbærkompot:
1½ ps. frosne blåbær
1 spsk vand
saft af ½ lime
lidt rørsukker efter smag
lidt majsstivelse rørt ud i lidt koldt vand til jævning

Kom blåbær, vand, limesaft og lidt rørsukker i en gryde. Lad det koge op, skru lidt ned og lad det simre i fem minutter. Smag til med sukker. Rør majsstivelse ud i lidt koldt vand, hæld i gryden til det bliver rimelig tykt. Kog igennem og lad det så køle til det er næsten helt afkølet. Kom ovenpå ostekagen og lad det gerne stå og trække ovenpå ostekagen i 3-4 timer inden servering, hvor den står i køleskab.

Note: Jeg brugte creme fraiche 18%, da supermarkedet ikke havde 38%, men fulgte ellers opskriften rimelig slavisk, og resultatet blev aldeles vellykket. Ikke alene er kagen meget smuk med den dybblå farve fra blåbærrene – den smager også himmelsk! Yummmm!!

Vi gik endnu en tur ved vandet, hvor yndlingsnevøen var meget kåd, og jeg fik fjollet lidt med ham. Det indebar blandt andet at løfte ham op i et par både og smide sten i vandet (hvor han hentede sten til os andre, som vi så kunne smide ud i vandet – vi kunne jo kaste lidt længere end ham :-)). Til aftensmad fik vi endnu et skønt måltid, så da vi skulle køre hjem, kunne vi næsten have trillet hele vejen – vel at mærke uden at bruge bilen!

En herlig dag med afslapning, hygge, godt selskab og god mad – kan man ønske sig mere?

Tur-retur Møn

Tur-retur Møn

I formiddags drog vi til Møn, hvor svigerfamilien var i sommerhus. Vejret var langt bedre, end vi havde frygtet, og selvom det blæste lidt, da vi gik tur på stranden, så var vinden lun og behagelig. Der var en del mennesker, der badede, og flere