Squashsuppe med kokos

Squashsuppe med kokos

Jeg er kommet til at købe et par virkelig store squash til den lokale torvedag, og de skal jo bruges, så jeg eksperimenterede med squashsuppe i sidste uge. Jeg havde samtidig en rest kokosmælk, der også røg i – har du ikke kokosmælk på lager, kan du evt. tilføje lidt fløde til din squashsuppe i stedet for at give den lidt ekstra fyldig og cremet konsistens.

Squashsuppe

forret til to personer

400 g squash, skåret mindre stykker
et lille løg
1 tsk spidskommen
lidt kokosolie – eller evt. rapsolie
1½ dl grøntsagsbouillon
1 dl kokosmælk
evt. 2 spsk kokosmel
salt og peber

Tilbehør:
Ristede græskarkerner

Hæld olie i en lille gryde og varm den op. Svits løg og spidskommen på panden i et minuts tid, inden du tilsætter squash. Steg det et par minutter, inden du tilsætter bouillon og kokosmælk. Jeg brugte det sidste kokosmælk i en dåse, hvor det mest cremede var brugt, så jeg tilføjede også lidt kokosmel. Det behøver du dog ikke at gøre, hvis du lige har taget hul på en dåse kokosmælk. Lad det simre, indtil squashen er mør. Blend derefter grydens indhold og stil den tilbage på komfuret. Lad din squashsuppe simre lidt videre og smag den så til med salt og peber.

Husk at drysse græskarkerner på din squashsuppe lige inden servering – og evt. bacon, hvis du ikke er vegetar.

Note: En mild og rar squashsuppe, som har en god cremet konsistens.



1 thought on “Squashsuppe med kokos”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *