Spøgelses-småkager
Nu kan jeg ikke trække den meget længere – nu kommer der altså kager på bordet! Det er nemlig først og fremmest på kage-, dessert- og slikområdet, at Halloween er repræsenteret i madlavningen, så det kommer der naturligvis også her.
Vi starter i den blide ende med disse – næsten – tilforladelige spøgelses-småkager, som tilmed er ret lette at lave. En fin form for Halloweenkage. Jeg fandt en basisopskrift på cookies hos Min Kage, som har mange flotte og fantasifulde cookies på sin blog. Jeg har ikke før prøvet at pynte småkager på den måde, men det viste sig at være lettere, end jeg frygtede, så det må jeg helt sikkert eksperimentere mere med på et senere tidspunkt. Jeg ærgrede mig dog lidt over, at jeg ikke fik tilsat smagsgiver til glasuren, så det vil jeg anbefale dig at gøre.
Spøgelses-småkager med citron og lakrids
ca. 35 stk.
200 g blødt smør
200 g lyst rørsukker
1 æg, let pisket
400 g hvedemel
fintrevet skal fra ½ økocitron
1½ tsk lakridspulver fra Johan Bülow
Rør smør og sukker sammen og tilsæt så æg, citronskal og lakridspulver. Rør melet i lidt ad gangen og form det til en kugle. Dæk den med film og læg den i køleskabet i ca. 1½ time.
Ælt dejen lidt på et meldrysset bord og rul dejen ud. Udstik figurer af dejen og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem ved 180 grader i ca. 10-12 minutter. De må godt nå at blive en smule gyldne i kanten, men så skal de også ud – de må endelig ikke få for meget.
Når dine spøgelses-småkager er kølet af, skal de pyntes.
Bland en meget kompakt og sej glasur af flormelis, lidt æggehvide samt lidt vand (eller citronsaft) og brug det til at tegne kanten rundt langs spøgelserne. Bland derefter en glasur, der er lidt mere letflydende (ikke meget – den skal stadig kunne stivne rimelig let) og brug enten en sprøjtepose eller en teske til forsigtigt at fylde spøgelserne ud med glasur.
Når spøgelsesglasuren er størknet, kan du blande en smule sort glasur af flormelis, æggehvide og sort pastafarve (kan købes i kagepyntningsbukker såsom Kagekompagniet) og tegne øjne og munde på spøgelserne.
Disse spøgelses-småkager bør indtages i løbet af 1-2 dage, inden spøgelserne begynder at hjemsøge dig!
Hihi, hvor er de sjove. Uhhhhh uhhhh
Nejnejnej – de er meget, meget skræmmende! 😉
Griner, de er da nuttede. Prøv at se hvor glade de er!
Har lyst til at bide hovedet af den….Muhaha
Altså de prøver på at være skræmmende! Men det er nok lidt svært, når de er så små 😉
Griner. Hvis der bliver vrøvl med dem kan du jo læse Schrek med småkagen højt for dem. Så kan de lære det.
Hvor er de fine! og meget uhyggelige 😛
Mange tak! Det var et ret (u-)hyggeligt projekt – håber på at lave noget lignende på et senere tidspunkt 🙂
Hvor er de altså bare nuttede 🙂 Kunne godt lige sætte tænderne i et par stykker
Du kan lige nå det – der ligger tre i køkkenet lige nu 😀
Jeg er vild med dem! Jeg må virkelig have fingre i en spøgelses-udstikker.
Kan næsten ikke vente på resten af dine (u)hyggelige opskrifter 🙂
Tak skal du have! Jeg er også glad for, at jeg endelig fik købt en – har virkelig savnet et par uhyggelige udstikkere 😀
Hvor er det bare skønne. Sådan nogle skal jeg prøve at lave med mine børn.
Jeg tror også, de kan have meget sjov ud af at pynte sådan nogen 🙂
Hihi, hvor er de skønne – det er nok bedst t være på forkant og have kagerne parat, inden spøgelserne hjemsøger os 🙂
Det er nemlig rigtigt 😀
Hvor er de fine og kombinationen med citron og lakrids lyder skøn 🙂
Mange hilsner
Birthe
Det er også en kombination, jeg godt kan lide, men jeg tror næsten, at jeg putter endnu mere citron i næste gang, så smagen bliver tydeligere 🙂
GOSH! They are SOOOO pretty 🙂 Uhm, og kombinationen af citron og lakrids lyder bestemt som noget for mine søde tænder. Hvis overskydende, så bare send 😉
Ja, der var gemalen altså lige en tand (!) hurtigere, for de sidste spøgelser er forsvundet på mystisk vis… måske har han bortmanet dem? 😉
Hvor kan man købe udstikkerne?
Du kan som regel finde et fint udvalg af Halloween-udstikkere hos kagebutikkerne på nettet 🙂